Idéhistorie og komplekse etiske overvejelser

Idéhistorie og komplekse etiske overvejelser

Kronikøren var skeptisk, men blev glædeligt overrasket. Og eleverne kaster sig ivrigt ud i etiske diskussioner. Det nye fag idéhistorie ruster eleverne til at se på sig selv og deres brug af teknologi udefra.

 

Hvilke etiske dilemmaer kommer htx-elever ud for i deres fremtidige arbejde som fysikforsker, bygningsingeniør, programmør, sygeplejerske eller gymnasielærer?

Idéhistorie skal ruste eleverne til at anskue disse dilemmaer objektivt og sagligt, så de ikke overlades til subjektive ‘synsninger’.

Med det i baghovedet satte jeg min idéhistorieklasse til at overveje deres fremtidsjob og de tilhørende etiske dilemmaer. Job og dilemmaer blev skrevet på Post-its og hængt op på væggen. Det blev nu en anden elevs opgave at anskue dilemmaet ud fra forskellige etiske vinkler. Her kom begreber som fjernvirkning, afstandsetik, forsigtighedsetik og pligtetik i spil. For nogle var det svært overhovedet at forestille sig, at der kunne være nogen etiske dilemmaer; hvad er bygningsingeniørens dilemma? Men en snak med andre elever og input fra mig som lærer satte gang i processen. Eleverne endte med et dilemma om miljø og materialevalg. På den måde blev eleverne rustet til at foretage de etiske overvejelser, som er nødvendige i et moderne, komplekst samfund.

Fra skepsis til begejstring
Faget idéhistorie blev et obligatorisk B-fag på htx ved gymnasiereformen i 2017 og har afløst det tidligere C-fag teknologihistorie og valgfaget idéhistorie. Til sommer skal de første elever til eksamen i faget. Over hele landet har htx-lærere været på efteruddannelse i det nye idéhistoriefag på htx. Faget, som har været udbudt af Aarhus Universitet, er ikke idéhistorie i traditionel forstand, men en kombination af almen historie, teknologihistorie og idéhistorie.

Jeg må indrømme, at jeg var skeptisk i begyndelsen. Det gav ingen mening for mig, at alle kommende idéhistorielærere skulle på det samme kursus, uanset om de havde en baggrund som historiker, som mig selv, eller som filosof eller idéhistoriker. Men jeg blev positivt overrasket, og efteruddannelsesforløbet blev en øjenåbner for mig. I forbindelse med uddannelsen udviklede vi hver især seks forskellige undervisningsforløb, som vi løbende kunne afprøve hjemme på skolerne. Vi fik respons på disse forløb af både underviser og medstuderende. Igennem hele forløbet blev jeg beriget af især filosoffens og idéhistorikerens vinkel på faget, fordi den udvidede min egen horisont og indbød til nye undervisningspraksisser. Det brede perspektiv ser jeg også som en styrke i forbindelse med de kommende eksamener. Alle lærere i idéhistorie har gennemgået den samme efteruddannelse og har derfor nogenlunde samme forventninger til eleverne.

Jeg er med andre ord blevet rigtig begejstret for det nye fag, som jeg allerede nu har erfaret højner htx-uddannelsen. Faget ruster eleverne til at anskue teknologiske landvindinger mere nuanceret. Det betyder, at eleverne tvinges til at inddrage etiske overvejelser, når de undersøger en given teknologi, hvad enten emnet er kunstig intelligens eller den industrielle revolution. Idéer, teknologi og politik opstår og udvikles i en kontekst og skal undersøges i forhold til denne kontekst. Idéerne påvirkes af teknologien og politikken – og omvendt. Det skal eleverne i det nye idéhistoriefag lære at forholde sig til. Og det er især vigtigt på htx, hvor den slags refleksioner ikke er en selvfølge, fordi eleverne bruger meget tid på naturvidenskabelige fag og stiler mod en fremtid som ingeniør, programmør eller forsker. Jeg mener, det er vigtigt for vores samfund, at de mennesker, som i fremtiden arbejder med eksempelvis kunstig intelligens eller genmanipulation, kan inddrage etiske overvejelser, som rækker længere og bygger på andet end deres egne umiddelbare holdninger. De skal rustes til at kunne reflektere over egen praksis og konsekvenserne af den teknologi, som mange af dem kommer til at arbejde med.

Mere tid til fordybelse
Da jeg begyndte som dansk- og teknologihistorielærer på htx, tænkte jeg på, hvordan jeg kunne vinkle mine fag mest muligt i naturvidenskabelig retning. Men det gik ret hurtigt op for mig, at det ikke var det, der var behov for, tværtimod. Den naturvidenskabelige tankegang var så rigeligt repræsenteret på htx. Det var den humanistiske og dannelsesmæssige tradition, jeg skulle bidrage med. Jeg skulle så at sige bidrage med det, der manglede, og ikke forsøge at give mere af det, der allerede var en masse af i forvejen. Htx-uddannelsen handler naturligvis om faglighed, men i høj grad også om dannelse.

Dannelsesbegrebet spænder vidt, men det er ikke desto mindre en vigtig del af ungdomsuddannelserne. I loven om de gymnasiale uddannelser siges det, at uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv, og at eleverne derfor skal lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund.

Sociologen Norbert Elias’ vindeltrappemetafor giver et godt billede af, hvad der sker, når et menneske forholder sig reflekterende til tilværelsen. Ved foden af vindeltrappen oplever man sig selv indefra. Man tænker over egne oplevelser og har sin egen mening om dem. Man skal nu forestille sig, at man ved at bevæge sig en etage op kan betragte sig selv stående ved foden af vindeltrappen. Nu kan man se sig selv udefra og så at sige tænke over sig selv og sine handlinger. Hvorfor gør jeg sådan? Hvorfor tænker jeg, som jeg gør? Læser man så Kants eller Benthams etikfilosofi, så bevæger man sig endnu en etage op og betragter sine egne tanker om sig selv i lyset af en etikfilosofi. For eksempel: “Når jeg tænker sådan om mig selv, så er det i modsætning til Kants etikfilosofi, men i overensstemmelse med Benthams nytteetik.” Dette er en dannelsesproces, som udvikler eleverne til som mennesker og medborgere at tage ansvar for det samfund, de er en del af. Eleverne kommer ud af sig selv og kan derved betragte en sag udefra og derfor mere nøgternt og sagligt.

Med det nye idéhistoriefag er der skabt mere rum og plads til den slags overvejelser på htx, og det er vigtigt. Bare det, at eleverne har faget i to år, er en gevinst, i modsætning til det tidligere etårige fag teknologihistorie, som skulle dække teknologihistorie fra oldtiden til i dag. Der er tid til mere fordybelse, og fordybelse er en betingelse for refleksion.

Teser på toiletdørene
Et af højdepunkterne i min undervisning har været et forløb om reformationen, hvor eleverne har bevæget sig fra en teknologihistorisk vinkel, nemlig udviklingen af bogtrykkerkunsten, over en almen historisk vinkel, nemlig pavekirkens brug af bogtrykkerkunsten i forbindelse med mangfoldiggørelsen af afladsbreve og Luthers brug af bogtrykkerkunsten i forbindelse med reformationen.

Faget teknologihistorie ville stoppe her, men med det nye fag idéhistorie gik vi et skridt videre. For hvad var det egentlig, Luthers oprør og altså reformationen handlede om? Kan vi købe os til tilgivelse? Hvordan kommer vi af med skyld og skam? Disse spørgsmål er stadig relevante 500 år senere. Den norske tv-serie Skam fra 2015 er flittigt brugt som undervisningsmateriale i danskfaget. Spørgsmålet er: Hvad gør vi i dag med vores skyld og skam? Hvilket formål tjener straf? Hvordan opnår man tilgivelse, når Gud ikke længere spiller en afgørende rolle i manges liv? Hele forløbet mundede ud i, at eleverne lavede deres egne teser om skyld, skam, anger, straf og tilgivelse. Jeg var mildest talt overrasket over den alvor, de gik til opgaven med. I flere af teserne var eleverne tydeligt inspireret af Luthers teser, som de havde læst uddrag af. Eksempelvis skrev de: “Tilgivelse og accept for sine ugerninger kan ikke købes.” Andre teser havde en mere munter tone som: “Man skal straffes, så hatten passer og ikke mere!” Og så var der de mere eksistentielle som: “Skam og skyld i individet opstår ved et brud på ens egen moral og etik.” Og nogle relateredes til vores retsvæsen: “Straf er menneskers måde at retfærdiggøre uretfærdigheder på.”

Teserne blev klistret op rundtomkring på skolen. Bag på toiletdørene, over drikkevandsbeholderen, over uret, over lærernes kaffemaskine og på indgangsdøren. Og teserne blev læst og kommenteret. Da jeg efter et par uger foreslog, at vi skulle tage sedlerne ned igen, protesterede eleverne voldsomt; de skulle blive hængende! Også selvom en del af responsen fra andre elever var, at det var træls, at de skulle konfronteres med de tanker. Men det havde klassen det helt fint med. Til den årlige juleafslutning, hvor eleverne per tradition klæder sig ud i forbindelse med skolens julevolleyturnering, var klassen iklædt munkekutter og pavekostumer.

Et blivende bidrag til dannelsen
Min oplevelse som lærer var, at eleverne fik sat ord på begreber og følelser, som man ellers ikke snakker så meget om. Der blev brudt nogle tabuer, og snakken gik livligt omkring bordene om spritbilister, fængselsstraf, retfærdighed, hævnfølelse, tilgivelse med mere. Idéhistoriefaget bidrog til at udvide elevernes horisont, og et lidt fjernt forløb om bogtrykkerkunst og reformation blev pludselig nærværende og højaktuelt. De fik et perspektiv, der vil præge deres etiske valg og behandling af andre mennesker i fremtiden, et bidrag til deres dannelse, som jo præcis er det, loven om gymnasiale uddannelser kræver: Vi skal danne eleverne til at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund.

Der er ingen tvivl om, at htx har nydt godt af, at de humanistiske fag er blevet styrket gennem indførelsen af idéhistorie på B-niveau. En styrkelse, der også har medført, at historiefaget i større udstrækning er blevet inddraget i forbindelse med den store skriftlige opgave SOP’en. Derudover er htx-uddannelsens humanistiske fag styrket gennem den obligatoriske dansk-idéhistorieopgave. 

Der er efter min mening ingen tvivl om, at idéhistoriefaget er kommet for at blive. Det er med til at danne de unge, som skal skabe fremtidens teknologi, og hjælpe dem til at bevare det medmenneskelige aspekt i et samfund med øget diversitet og kompleksitet.