Hvorfor vil GL svigte en tredjedel af matematiklærerne?

GL’s krav om fastholdelse af lærerkompetencer og stramning heraf vil paradoksalt nok betyde dårligere kvalitet for matematikfaget.
Jeg forstår godt, at vores formand, Annette Nordstrøm Hansen, og Morten Olesen fra Matematiklærerforeningen har været stærkt utilfredse over undervisningsministerens forslag om at minimere kompetencekravene for matematiklærere med erhvervsfaglig baggrund til gymnasiet. For undervisningsministerens forslag var en åben dør, der ville betyde, at rektorer ville kunne godkende lærere, som ikke engang var tæt på at have de fornødne fagkompetencer til at undervise. Så fint at det bliver stoppet.

Men i stedet for at afvise hele forslaget burde man have set på, om der ikke var nogle enkelte fornuftige elementer i undervisningsministeren idé.
For sagen er den, at mange af de undervisere, som har matematik på hhx og htx, ofte har en teknisk eller samfundsvidenskabelig baggrund. Den erfaring, som de har fra deres fag og fra deres erhvervserfaring, gør, at de ofte er superdygtige til at vise eleverne, hvad de kan bruge matematikken til. Hvilket er lige præcis det både den forhenværende og nuværende undervisningsminister har ønsket. De ønskede nemlig lærere, som er i stand til at vise, hvordan man kan anvende fagene, så eleverne bliver i stand til at connecte fagene til virkeligheden. Ikke dermed sagt at teori er dårligt. Men teori, som elever kan se en mening i, kan krydre undervisningen og være med til at forbedre indlæringen. Dertil er de elever, som får en hhx- eller htxeksamen også ret dygtige til hurtigt at læse videre.
Der er flere, der mener, at det bl.a. skyldes lærere, som er i stand til at vise fagenes muligheder og dermed åbne elevernes øjne for gode uddannelser.

Men hvorfor påstår jeg så, at en stramning af lærerkompetencerne vil medføre dårligere kvalitet i matematikfaget?
Det skyldes ganske enkelt, at man mangler kvalificerede matematiklærere. En tredjedel har ifølge Morten Olesen ikke de fornødne fagkompetencer. Selvom universiteterne forsøger at uddanne flere, så har det vist sig, at de nyuddannede hurtigt forsvinder ud i erhvervslivet, hvor lønningerne er markant bedre end gymnasielærernes. Derfor har mange gymnasier været nødt til at ansætte undervisere, som ikke lever op til kravene. Den gruppe vil vokse i fremtiden, hvis man ikke finder en brugbar måde, hvorpå man kan få dem kvalificeret og godkendt på.

Under den gamle overenskomst var der gode muligheder for at videreuddanne disse lærere ved at tage enkeltfag sideløbende med arbejdet. Men som det er i dag, har mange gymnasier skåret næsten helt ned på uddannelse af deres matematiklærere. Det sker dels på grund af en latterlig overenskomst, som binder lærerne tidsmæssigt på hænder og fødder, og dels pga. nedskæringer på gymnasierne. Derfor er der i dag mange matematiklærere, der arbejder uden håb om at få kompetencekravene på plads. De samme lærere kommer derfor heller ikke i gang med deres pædagogikum. Før OK13 var kurser for gymnasielærere med kompetencemangler ellers noget som havde vækst på universiteterne, netop fordi der var et behov. Disse lærere svigter GL, når de sætter nogle krav, som gymnasierne ikke vil eller kan bruge ressourcer på. Men det er også et svigt, når kravene er så voldsomme, at de færreste ville kunne overskue at nå op på de krav ved siden af et fuldtidsjob. GL burde i stedet arbejde for at give disse lærere krav på en rimelig opkvalificering og dermed øge deres jobsikkerhed!

I stedet for at sætte nogle krav, som er urealistiske nogensinde at få indfriet, så burde GL, Undervisningsministeriet og Christiansborg blive enige om nogle klare og tydelige minimalkrav for matematiklærere med erhvervsfaglig baggrund. Eksempelvis ved at kræve minimum 60 eller 90 ects i udspecificerede matematikfag, som kan give den dybdeforståelse, en god matematiklærer bør have. Der bør med andre ord ikke være tvivl om, hvad der kræves for at få godkendt sine kompetencer, og ikke som det er i dag, hvor det nogle steder er blevet elastik i metermål. Dertil bør man kræve, at hvis en skole ansætter en lærer uden de fornødne kompetencer, så har skolen pligt til at videreuddanne den lærer. Det sidste, ved jeg godt, kan blive rigtig svært at få skolerne overbevist om lige nu pga løbende besparelser. Men spørgsmålet er, om det ikke også burde være staten, der skulle betale, således at det ikke er skolernes økonomi, der afgør dette. Vi har jo brug for at optimere kvaliteten af undervisningen i matematik, og den får vi ikke optimeret ved at sætte høje krav til fremtidens matematiklærere, der medfører, at vi får færre kvalificerede. Men heller ikke ved at fjerne kravene for lærerne. Der bør arbejdes på at finde en løsning, som er mulig og forbedrer den nuværende situation.

Man kan læse mere om lovforslag til gymnasiereformen og lærerkompetencekravene her.