Hvorfor er elever så dårlige til at stave?

Gang på gang kan man i aviserne læse, at gymnasieelever staver forfærdeligt. Det samme omtales på lærerværelserne, til censormøderne, ja selv blandt vores elever. Men er det, fordi eleverne vitterlig ikke kan stave?

Der er ingen tvivl om, at en del af vores elever er fagligt udfordret, hvad angår stavning og grammatik, hvilket både kan skyldes, at vi i dag har en større andel af elever, der ikke er opvokset med dansk som modersmål, men så sandelig også, at vi har en hel del ordblinde elever, som der ikke er blevet taget hånd om i folkeskolen. Jeg bliver i hvert fald gang på gang overrasket over, hvor mange ordblinde elever, læsevejledningen finder frem til efter den obligatoriske screening i 1.g. Når det er sagt, tror jeg, der er mange andre parametre i spil.

Det er selvfølgelig oplagt og nemt at skyde skylden på dansklæreren; Elevernes stile bliver ikke rettet grundigt nok, der bliver ikke gennemgået nok grammatik, og læreren kan være nervøs for at påpege sproglige fejl af frygt for at ”udstille” den pågældende elev. Min påstand er her, at selvom man kommer med feedback som lærer, er risikoen stadig stor for, at ens elever staver forkert. Hvorfor? For det første udtaler flere af mine elever, at de rent faktisk ikke bruger den feed-back, de får af mig. De er interesserede i karakteren, men som de selv siger: ”Det gik lidt hurtigt denne gang”.

Dette leder til næste parameter; tidspres. Eleverne har simpelthen for lidt tid. De er for pressede på opgaver, på fritidsaktiviteter og på sociale arrangementer. Eleverne går i skole næsten hver dag fra 8-16, flere har en halv til en hel time hjem, hvorefter der venter dem ca. tre timers lektier. At eleverne er pressede på tid giver også god mening, hvis vi fx ser på, at der forekommer en del sproglige og grammatiske fejl til den afsluttende skriftlige eksamen i dansk. Eleverne har fem timer til opgaven; reelt set skal de bruge den første time på at læse sættet igennem og udvælge opgave og notere stikord til analysen. Det efterlader dem med ca. tre en halv time til at udarbejde en analyse, og ca. en halv time til at læse korrektur. Reelt set kræver vi derved, at eleverne skal kunne skrive en side pr time, for besvarelser under tre sider er sjældent gode. Her tages der altså ikke højde for evt. skriveblokering, fejltolkninger, lavt læsetempo etc. Eleverne ved samtidig, at hvis alle spørgsmål ikke er besvaret fyldestgørende i opgaven, får de en lav karakter eller dumper, hvorfor de opprioriterer indholdet og nedprioriterer stavefejl og grammatik. Det er jo egentlig logisk nok.

Derudover er der ingen tvivl om, at eleverne i alt for høj grad stoler på stavekontrollen og dermed glemmer, at stavekontrollen fx ikke tager højde for, om de bruger et korrekt ord, det kunne være ordene ” for” vs ”får”; ingen af ordene er stavet forkert, men de har så sandelig hver sin betydning.

Måske bunder flere af de sproglige og grammatiske fejl i, at eleverne undervurderer træningen i at skrive danskstil. I kraft af disse øvelser får eleverne nemlig ikke blot trænet genrer, komposition og grammatik, men også deres tidsforbrug. Jeg ser gentagne gange, at en stor andel af elever fravælger at aflevere deres stile. Dette, tror jeg, skyldes, at det ikke er et krav for faget dansk, at eleverne SKAL have afleveret et vist antal stile for at kunne gå til eksamen, som tilfældet fx er i fysik, hvorfor flere vælger- formentlig igen af tidspres- at gå halvhjertet til opgaven eller slet ikke aflevere.

At eleverne har det med at undervurdere vigtigheden af at stave rigtigt, så jeg også fornylig i en opgave, jeg havde udarbejdet til mine elever. På Lectio havde jeg oprettet ”elevfeedback”, hvor eleverne skulle kommentere hinandens produkter. Her opdagede jeg ret hurtigt, at alle mine elever, selv de superdygtige, stavede forkert i en eller flere sætninger. Hvorfor? Svaret var: ”Det er jo en kommentar, vi skal skrive - der behøver man ikke stave korrekt, det skal bare gå hurtigt”. Da jeg så spurgte dem: ”hvorfor?”, blev de mundlamme, for inderst inde vidste de jo godt, at man altid skal stave så korrekt som muligt. Det handler om troværdighed og overskud. Men det er ikke første gang, jeg har erfaret dette. Jeg har flere gange haft elever, der sjældent lavede sproglige fejl i dansk, men hvor fx deres fysiklærer eller biologilærer tog fat i mig og spurgte, om den givne elev kunne være ordblind. Da jeg konfronterede de pågældende elever, fik jeg svaret: ”Det var jo bare en fysikrapport - her tæller sproget ikke så meget”. Kort sagt skal eleverne gøres meget mere bevidste om, at sproget tæller en hel del i ALLE fag, og det er ikke kun dansklæreren, der kan italesætte dette. Her må alle lærere tage del i ansvaret.

Jeg tror kort og godt ikke, vi har at gøre med en masse elever, der reelt set ikke kan stave, men vi har at gøre med en hel masse elever, som er pressede på tid og derfor springer over, hvor gærdet er lavest, og hvor, de bedømmer, det får færrest konsekvenser for dem.