Hvordan kan vi styrke GL’s gennemslagskraft?

Kære Stine (m.fl.? – jeg noterer mig, du skriver: “Vi hilser således…” i sidste afsnit).

Tak for indlægget og for afkræftelsen af, at hovedbestyrelsen skulle være ude i et “coverup” angående bemeldte analyse. Det skulle i givet fald også have været verdenshistoriens måske mest uformående forsøg på coverup, al den stund, at vi faktisk er gået ret langt ved at dele rapporten med netværksrepræsentanterne (selvfølgelig under iagttagelse af fortrolighed angående kilder) og på deres seminar gøre klart, at de var (og fortsat er) meget velkomne til at dele analysens hovedpointer og anbefalinger med deres lokale netværk.

Sagen er, at omdømme-analysen fra starten af er aftalt som et arbejdsredskab først og fremmest for hovedbestyrelsen og ét blandt flere bidrag til strategiprocessen, som nødvendigvis må behandles med omtanke, først og fremmest af hensyn til at respektere de løfter om fortrolighed, som er givet til deltagerne i analysen – men også fordi den netop er et bidrag, ikke selve strategien.

Jeg noterer mig dit ønske om, at analysen skulle have været omtalt på det netop overståede repræsentantskabsmøde. Jeg mener fortsat, det var rigtigt at holde fokus på vores strategiudviklingsproces og repræsentantskabets inddragelse deri. Det er jo vigtigt at holde sig sag og årsag for øje; sagen er, at vi i hovedbestyrelsen har vedtaget at gå ind i en strategiudviklingsproces, og af den årsag har vi – blandt andet – fået udarbejdet omtalte analyse. Men strategiprocessen er langt mere end den analyse, som – med alle de forbehold, man må tage sig – giver os et billede på, hvordan en række interessenter (desværre ikke så mange, som vi kunne ønske) giver udtryk for at se GL. Omdømme-analysen er altså som nævnt ikke strategien. Analysen er bestilt som et arbejdsredskab for hovedbestyrelsen, og jeg synes, det ville være forkert at bringe den i spil i forhold til repræsentantskabet, når tiden var planlagt og aftalt på et forudgående HB-møde til at blive brugt i tråd med den foreløbige proces. Altså, på repræsentantskabets prioritering af og indput til de udfordringer, organisationen frem til nu har identificeret.

Jeg synes, der er en risiko for, at hvis vi ikke holder fast i at bruge omtalte analyse, som den fra starten af er tænkt, så risikerer den at blive ophøjet til selve kernen i strategiarbejdet (og strategien kunne så reduceres til alene at skulle ‘please’ nogle interessenters erklærede billede på GL), og dermed et middel til at ‘banke’ nogen på plads i forhold til den reduktionistiske opfattelse af, hvad strategien skulle være. Det redegjorde jeg også for på vores efterfølgende hb-møde umiddelbart efter repræsentantskabsmødet, og jeg undrer mig derfor over, at spørgsmålet nu kommer op igen i et offentligt indlæg. Det bekræfter for mig, at der netop er den risiko ved analysen, jeg beskriver – at den på forkert vis kan bruges til at dunke nogen via det eksterne pres, som man tænker kunne genereres via den ene eller anden offentlige brug af analysen. Det synes jeg, vi skal undlade. Ellers ender analysen ikke med at fremme vores strategiarbejde, men at undergrave det, for så bliver det til, at nogen mener, de kan og skal tvinge andre ind på den ene eller anden bane med brug af analysen som “facit”. Det synes jeg ikke ville være fair og sobert lederskab af mig overfor hverken repræsentantskab eller hovedbestyrelse – det er i hvert fald ikke sådan, jeg ønsker at lede foreningen. Jeg tror ikke, det fremmer en samarbejdsproces om en stærk og bæredygtig strategi, som en samlet hovedbestyrelse kan præsentere og stå bag. Og jeg er sikker på, du og jeg har samme mål – at vi netop skal nå frem til det mål som samlet hovedbestyrelse.

Jeg noterer mig også dit ønske om, at “GL skal satse lidt mere på kvalitet frem for kvantitet” – med udgangspunkt i, at omtalte omdømme-analyse indikerer, at det skulle der potentielt være noget indflydelse for GL i. Nu er indflydelse jo ikke et mål i sig selv – det må til enhver tid være en afvejning af, hvilken indflydelse man reelt får overfor det, man så “sælger ud af”. Det er vores opgave at lave de vurderinger, og det gør vi da også løbende – senest eks. i forhold til teknologiforståelse som et selvstændigt fag. I det konkrete eksempel, du slår ned på, så synes jeg ikke, dit ordvalg tegner et retvisende billede af vores drøftelser af det, det konkret drejer sig om – et politisk ønske om skærpet karakter-adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, hvor “kvalitet” så bliver lig med at holde nogle elever ude, som starter på et svagt fagligt standpunkt.

Vi har ikke i hovedbestyrelsen på noget tidspunkt talt om at vælge “kvantitet over kvalitet”. Vores nej til skærpet adgangskrav er ikke bundet op på snæver egeninteresse, hvilket al vores hidtidige kommunikation vidner om. Tværtimod er vores hidtidige kritik af regeringens ønske om et skærpet karakteradgangskrav netop bundet op på et fokus på kvalitet, i flere forskellige forståelser af ordet.

Først og fremmest forstået således, at vi ikke har ønsket at blåstemple, at en gruppe fagligt svage elever pålægges skylden for presset på fagligheden i de gymnasiale uddannelser, når politikerne selv står med et ENORMT ansvar for de reelle udfordringer på grund af nedskæringer, dårlige reformer, et grundforløb, de ikke har formået at afskaffe endnu, et taxametersystem, de ikke har formået at reformere endnu, og så videre. Vores kamp for kvalitet kunne undermineres af vores egen medvirken til udpegning af en gruppe elever som “syndebukkene” – elever, som måske har behov for den ekstra hånd, som vi har mindre tid til – på grund af politikernes beslutninger. Altså, jeg synes simpelthen også, der lægges op til, at vi skal slagte nogle elever på et alter for at få “indflydelse” (hvilken, i øvrigt?) – er det virkelig det, vi vil kendes for?

Dertil har vi indtil nu stået sammen om et uddannelsessyn, hvor det er en kvalitet, at vores skoler ikke bliver mere ekskluderende i forhold til drenge, i forhold til etniske unge, i forhold til unge fra socialt udsatte hjem, i forhold til unge med særlige behov, i forhold til unge udenfor de større byer, og så videre. Det er OGSÅ en kvalitets-diskussion, om vi vil have et uddannelsessystem, som er mere ekskluderende i forhold til disse grupper af unge – for mig, i hvert fald. Ligesom jeg synes, det er en kvalitets-diskussion, om vi vil have et system, der fremmer øget fokus på karakterer, eller om vi – af kvalitetshensyn – kunne tænke os, der var lidt mindre bekymring om karakterer i de unges liv, og lidt mere rum for, at eleverne tør sige noget i timerne, tage nogle chancer og interessere sig lidt mere for det faglige indhold – faget for fagets skyld – uden at koble det op på, hvad “best practice” mon er i forhold til at blive klar til prøver og karakter-jagt.

Så jeg synes altså, at vi står ret så stærkt på en kvalitets-dagsorden, når vi opponerer mod et skærpet karakter-adgangskrav. Og så kæmper vi samtidig benhårdt for sikring og styrkelse af kvaliteten af de gymnasiale uddannelser via kamp for flere ressourcer, afskaffelse af grundforløbet, reform af læreplaner, og_så_videre. Jeg synes yderligere, vi NETOP leverer det bredere, samfundsmæssige perspektiv, som du efterspørger, når vi taler imod et skærpet karakter-adgangskrav (som netop er helt håbløst i et samfundsperspektiv ud fra flere af mine pointer ovenfor, samt ud fra det faktum, at det bare vil øge en uhensigtsmæsig hierarkisering af uddannelsessystemet, til skade for de uddannelser, man ellers vil promovere), ligesom vi på andre måder søger indflydelse på, hvordan de gymnasiale uddannelser kan medvirke til at løse store samfundsproblemer såsom manglen på faglærte – se eks. mit seneste debatindlæg i A4 medier.

Jeg noterer mig også dit ønske om at give mig og vores næstformand nogle klarere mandater. Det tager jeg først og fremmest som en tillidserklæring, og det er jeg selvfølgelig meget taknemmelig for. Det vil jeg gøre mit yderste for at leve op til. Jeg synes dog ikke, vi skal overdrive, i hvilket omfang jeg og Anders hele tiden skal søge godkendelse for ‘hvert et blink med øjnene, vi laver’ – jeg føler mig i det daglige på ganske sikker grund i forhold til de mandater, jeg har med mig, idet vi jo har en lang række ganske velformulerede politikker at tage udgangspunkt i, og løbende HB-møder hvor vi nærmere kan drøfte aktuelle dagsordener og mulige indflydelsesrum, men det er da en interessant diskussion for os, hvordan vi sikrer os, at vi kan være så ‘agile’ som muligt, uden at det koster på inddragelse og demokrati. Jeg oplever ikke i det daglige, at vores samarbejdspartnere tilgår mig som om jeg ikke har de mandater med mig, en formand skal have. Det synes jeg, at jeg må understrege.

En drøftelse af vores listesystem er givetvis også relevant i den forbindelse, hvis ikke i det hele taget. Vores politiske organisering er jo vores allesammens fælles ‘ejendom’ og ansvar, men det er nok ikke urimeligt at forvente, at HB afklarer med sig selv, om HB finder, der er basis for forandringer, og jeg noterer mig dine synspunkter om listesystemets uhensigtsmæssigheder. Vi har jo allerede åbnet en drøftelse om listesystemet i hovedbestyrelsen (det gjorde vi på vores seminar i august, som et element i vores strategidrøftelser), og det er vigtigt for mig, at det forsat bliver en åben og fri diskussion for os i hovedbestyrelsen, hvor vi fordomsfrit kan se på fordele og ulemper ved såvel listesystemet som andre mulige organiseringsformer. Derfor tror jeg ikke, det er hensigtsmæssigt at udfolde den diskussion meget yderligere i et offentligt forum for nærværende – og derfor vi jeg ikke markere andet, end at jeg hilser diskussionen velkommen, og vil tilgå den med åbent sind, uden at have forhåndskonklusioner liggende i skuffen. Går vi i gang med at afvikle vores diskussion i HB i offentlighed, så risikerer medlemmer af hovedbestyrelsen at ‘binde’ sig på standpunkter, man har meldt ud offentligt, før vi har haft drøftelserne med hinanden i HB, og så bliver spørgsmålet, hvor meget diskussionsrum, vi så har tilbage i HB, og hvor store chancer vi har for at ende på et standpunkt som en fælles HB.

Samarbejdet med vores nyligt dannede netværksudvalg er vi allerede i fuld færd med at udvikle i den retning, du peger. Det synes jeg også, vi skylder at sige. Og alt i alt er vi HELT enige om, at vores ambition må være at opnå maksimal indflydelse, til gavn for vores medlemmer, de gymnasiale uddannelser og samfundet som et hele. Jeg er sikker på, du er enig med mig i, at det ikke er det samme som “indflydelse for indflydelsens skyld”, “med ved bordet for enhver pris”, eller hvordan det kan lyde. Vi er også en troværdig forening og samarbejdspartner fordi vi faktisk mener noget, ægte og dybfølt, vi har styr på vores fakta, og vi vil stå ved det. Det skal vi blive ved med at kunne være. Også selv om nogle interessenter, som ikke bærer vores ansvar, måtte mene, vi burde gøre det ene eller andet anderledes. Eksempelvis ville nogle lige nu HELT sikkert mene, det rigtige for GL var at mene, at teknologiforståelse skal være et selvstændigt fag i de gymnasiale uddannelser. Men det mener vi som bekendt ikke. Og det står vi fast på, selv om det helt givet vil have negativ betydning for, hvordan nogen vil vurdere os i en omdømme-analyse. Så vi skal altså være varsomme med at ophøje en omdømme-analyse til “facit”.

Venlig hilsen, Tomas