Hvis Egon Olsen kunne sige noget om hovedbestyrelsens overenskomstkrav

Igennem det sidste år har man på denne fagforenings hjemmeside og i vores fagforeningsblad kunne læse om, hvad hovedbestyrelsen mente, man skulle kræve til næste overenskomst. Nærmest hver gang jeg har læst disse artikler, er min kone blevet bekymret. For hun kunne se på mit desillusionerede ansigtsudtryk og min sammensunkne kropsholdning, at jeg ønskede pensionsalderen var meget tættere på end den er. For der er blevet fokuseret meget mere på, at vi ærede medlemmer ikke skal stille alt for høje krav, men må forvente at vi ikke får ret meget og nærmest bare skal være tilfreds, hvis vi får en lille bitte luns.
OK, sådan er det ikke eksplicit skrevet, men efter at have læst adskillige værker af Kafka og set en del af Fellini’s film, så har jeg lært at læse imellem linjerne. For det er lige præcis det indtryk, jeg har fået, og jeg ved, mange andre også har. Men så var det, jeg tænkte, hvad den nu hedengangne leder af Olsenbanden ville sige om vores nuværende hovedbestyrelses krav. Jeg har valgt de pæneste af dem ud, så her er de: Karklude, bløddyr, ignoranter, pattebørn, slapsvanse og (hvad jeg anser for at være den værste) socialdemokrater. Men det er selvfølgelig, hvad Egon Olsen ville sige, det kunne jeg da aldrig selv finde på at sige om dem (med undtagelse af den med socialdemokraterne).

Men hvorfor tror jeg, Egon Olsen ville sige det? Meget enkelt. Det skyldes, at hvis man ønsker at sidde i en hovedbestyrelse, og det er jeg sikker på, alle i hovedbestyrelsen ønsker. Så er det da så sandelig også ens opgave at kæmpe for ordentlige arbejdsforhold, der er tæt på det, vi havde før OK13, og ikke bare en højere løn, som reelt set medfører afskedigelser under det nuværende system. Det kan godt være, vi ikke får det præcis som før, og at det er svært at få indført, men det er jo slet ikke det, som det handler om. Det handler om, at hovedbestyrelsen er nødt til at arbejde for at få gennemsigtighed  og rettigheder igen, så vi ved, hvad en enkelt undervisningstime er værd sammen med både undervisning, forberedelse og rettearbejde (hvis det hører med til faget) og udvikling. Så længe vi ikke har klare tydelige tal for dette, så vil vi også fremover blive udsat for besparelser. Det vil vi opleve både ved en venstreorienteret regering, såvel som en borgerlig. De besparelser, som vi har oplevet igennem de sidste år, har kun været i stand til at blive udført, fordi der ikke er klare regler for vores arbejdstid! Det er desværre, som om bestyrelsen fuldstændig har misset denne pointe. Hvis der til hver undervisningstime er et fast mål af forberedelsestid, så vil den eneste reelle måde, man kan spare på gymnasierne, være ved at skære ned på undervisningstimerne eller rettearbejdet. Det vil være de færreste politikere, der vil turde gøre det, fordi man så kan se, at det er politikerne, der skaber forringelser af uddannelserne. Siden OK 13 har det været gymnasielærere, som har fået skylden for den lavere kvalitet, fordi man har kunnet tørre besparelserne direkte af på os og bilde befolkningen ind, at vi var kornfede i forvejen.

Tidsnormer og Tillidsrepræsentanter
Så hvis jeg kan få lov at give mine to ønsker til, hvad den næste overenskomst skal indeholde. Så er det tydelige tidsnormer pr. undervisningstime, og den skal være det samme uafhængig af fagene. For det er vigtigt at signalere, at alle fagene har lige stor værdi. For det andet så skal tillidsrepræsentanterne have deres indflydelse tilbage. For som det er nu, er tillidsrepræsentanternes indflydelse kraftigt forringet, og det, tror jeg ikke, er godt for nogen arbejdspladser, hvad end det er en fabrik, bank eller et gymnasie.
Og så kunne jeg for resten godt tænke mig, at man droppede al den snak om ”en jævn arbejdsbyrde”. For jeg er ikke interesseret i en jævn arbejdsbyrde. Jeg kan godt lide, når der er travlt den ene uge, men mere roligt i den næste. Dertil vil jeg hellere have, at hvis jeg har undervist mere end normalt, at det så også medfører overtidsbetaling eller afspadsering. Det kan man få i næsten alle andre brancher, så hvad er der forkert i, at det skulle være normalt for gymnasieverdenen. Det var det jo før OK 13. At arbejdet bliver målt som elastik i metermål, som det bliver de fleste steder i dag, mener jeg, er undergravende for gymnasielærerjobbet og kan i princippet betyde, at folk i fremtiden ikke ønsker at blive gymnasielærere (det sker faktisk allerede nu, at folk fravælger gymnasielærerjobbet). For hvis man kan finde jobs med bedre løn og bedre arbejdsvilkår andre steder, så gør folk det. Men hvis man ønsker at have gode gymnasielærere, så giv dem dog en løn, som er ok, men nogle arbejdsvilkår, som kan konkurrere med andre. Så kære hovedbestyrelse, mand jer dog op og gør Egon Olsens ord til skamme. Særlig den med socialdemokraterne.