Hjælp til at læse

Lidt for ofte hører jeg om elever, der først i gymnasiet får konstateret, at de er ordblinde. De har kæmpet gennem hele deres grundskoletid med læsning og skrivning, men fordi de har været flittige, dygtige og har fået pæne karakterer, har deres lærere ikke set nogen grund til at teste dem. Tænk hvor meget lettere deres skoletid havde været, hvis de havde fået hjælp tidligere! Men bedre sent end aldrig, som man siger…

Faktisk er det sådan, at cirka en sjettedel af alle voksne er det, man kan kalde funktionelle analfabeter[1]. En sjettedel af os får under 02 i enten dansk eller matematik i grundskolen. Og en sjettedel under 30 år er uden for arbejde og uddannelse - heraf har ¾ ikke nogen kompetencegivende uddannelse.

Tallene kommer fra Peter Heller Lützen fra Nationalt Videncenter for Læsning [2], som vi var så heldige at have besøg af til pædagogisk dag om faglig læsning på min skole. For mig var det chokerende, at tallene er så store. De er ikke meget anderledes end i andre lande, hvis det kan være en trøst, men det er stadig en meget stor del af befolkningen, der er funktionelle analfabeter.

Den gode nyhed er, at 45 % af denne sjettedel alligevel tager en erhvervsuddannelse, og faktisk tager 20 % af dem en videregående uddannelse. Så på en eller anden måde får de kæmpet sig igennem, med eller uden hjælp fra os.

Endnu bedre ser det ud for den del af de unge, der ikke kan læse, men som alligevel vælger en ungdomsuddannelse: 86-90 % gennemfører. Det er høje gennemførelsesprocenter, og det er der grund til at glæde sig over!

Det betyder, at der på alle ungdomsuddannelser er mange læsesvage unge. Vi kan ikke antage, at de unge fuldt og helt har lært at læse, når de går ud af 9. klasse. Men det gode er, at man kan lære at læse mange andre steder end i grundskolen. For eksempel bliver man bedre til at læse af at tage en uddannelse. Man skal også huske, at læsning er ligesom muskelstyrke. Hvis man ikke læser/træner, bliver man svagere.

De fleste af os er aktive læsere, når det kommer til fagtekster: Vi orienterer os i en tekst, før vi læser (ser hvor lang den er, læser underrubrikker m.m.), og vi har nogle tanker om, hvad den vil handle om, og hvordan den skal læses, før vi begynder. Under læsningen sorterer vi i det læste, alt efter hvor vigtigt det er. Noget skimmer vi, og noget andet nærlæser vi. Vi understreger som regel også, ligesom vi skriver nogle noter i margenen eller et andet sted. Vi observerer os selv undervejs: Skal vi lige læse afsnittet en gang mere? Forstod vi det, der stod? Kan vi læse lidt hurtigere hen over noget? Lægger vi mærke til, hvad vi læser, eller er vi distraherede? Og når vi er færdige med læsningen, tænker vi over, hvordan vi kan bruge teksten.

Alt dette er mere eller mindre automatiseret hos os. Men det er det ikke for de fleste elever, så derfor er vi nødt til at lære dem det. Peter Heller Lützen var meget klar i sit budskab hos os: Det er den enkelte faglærers ansvar at lære eleverne at læse fagets tekster. Det kan ikke lægges over til dansklæreren eller læsevejlederen. Fagenes tekster og fagsprog er meget forskellige, og der skal læses på forskellige måder. Men ved simple tiltag kan vi gøre en meget stor forskel.

Når vi sætter elever til at læse fagtekster, så er det vigtigt, at de på forhånd ved, hvad de skal lægge mærke til. Vi skal altså opstille læseformål. Det kan også være godt at lade noget af indholdet være kendt på forhånd, så eleverne har lettere ved at komme ind i teksten. Vi bør stille krav til selve læsningen, fx forvente at de understreger vigtige passager og skriver noter, besvarer nogle spørgsmål fra os, eller på anden måde forholder sig aktivt til læsningen. Og så er det vigtigt at få dem til at reflektere over teksten efter læsningen: Hvad fik de ud af den, hvad forstod de ikke osv. I starten af gymnasieforløbet bør læsningen af fagteksterne være stærkt stilladseret, men efterhånden skal eleverne lære selv at sætte læseformål, opstille spørgsmål osv.

Selvom vi er pressede af læreplanerne og der er mange andre ting, vi gerne vil nå, er det vigtigt, at vi alle bruger tid i vores undervisning på at lære eleverne at læse fagteksterne. Det vil løfte deres læsekompetencer betragteligt, og det er vigtigt i forhold til deres videre forløb i uddannelsessystemet og i forhold til deres almendannelse.

Noter:
[1] Det vil sige, at de befinder sig på det, der svarer til PISA-niveau 0 og 1.

[2] Mere præcise henvisninger: PISA- og PIAAC-undersøgelserne. Olesen, Else & Slottved, Mette (2015): Følgeforskning af UPGRADE-forløb - En undersøgelse af forberedende undervisningsforløb for unge med faglige og sociale udfordringer, KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (v/ Mie Dalskov Pihl): 186.000 unge er hverken i job eller i uddannelse, juni 2016.