Gymnasium opretter 4 autisme-klasser, men får kun penge til 2

Amanda Kirk Pedersen og Simon Malund har begge diagnosen autisme og går i 3. g på Høje Taastrup Gymnasium.

Behovet for at unge med autisme kan få en uddannelse er større end antallet af tilbud i Danmark. Høje Taastrup Gymnasium tager nu sagen i egen hånd for at hjælpe elever som Amanda og Simon.

Amanda Kirk Pedersen og Simon Malund  viser rundt i deres afdeling på Høje Taastrup Gymnasium. I klasselokalerne er der plads 12 elever. Bordene står i en hestesko foran katederet, og langs væggene har hver elev deres egen afskærmede plads, hvor de kan sidde for sig selv.

Det er der indimellem brug for, fortæller de to elever, som begge har diagnosen autisme.

“I 1. g sad jeg meget for mig selv. Hvis jeg skulle sidde i en almindelig klasse, så ville jeg bare sidde i en boble bag en bog og koncentrere mig om at overleve timen,” forklarer Amanda Kirk Pedersen.

“Jeg lærte først at læse en graf, da jeg begyndte i gymnasiet. Jeg har brug for at få forklaret tingene af en lærer på min måde,” fortæller Simon Malund, som ud over diagnosen autisme også har ADHD.

Han forklarer, at han ikke føler sig tryg ved at sidde med ryggen mod en dør, og den slags ting er der tid og plads til at tage hensyn til på skolen.

Begge elever går i en af Høje Taastrup Gymnasiums ASK-klasser (Autisme Spektrum Forstyrrelser). Skolen, som er den eneste i hovedstadsregionen med det tilbud, får penge til at oprette to klasser på hver årgang.

Vi kan ikke afvise så mange elever, for de har ikke andre steder at gå hen. 

Mogens Andersen, rektor
Høje Taastrup Gymnasium

Opretter fire klasser i år
Men et meget stort antal ansøgninger fra elever med autisme spektrum forstyrrelser til gymnasiet i år vidner om, at behovet tilsyneladende er langt større. Ifølge skolens rektor Mogens Andersen har Høje Taastrup Gymnasium fået nok ansøgninger til at oprette fem til seks klasser med elever med autisme spektrum forstyrrelser.

Han har derfor i samarbejde med resten af staben, som arbejder i ASF-afdelingen taget en beslutning om at oprette fire nye ASF-klasser efter sommerferien, selv om skolen kun modtager støttekroner til at drive to klasser.

“Vi mener ikke, vi kan afvise så mange elever, for de har ikke andre steder at gå hen. Eleverne og deres forældre vil virkelig det her. De fleste elever gennemfører og klarer sig godt,” siger Mogens Andersen, som fortæller, at skolen også har afvist nogle af årets ansøgere, fordi skolen vurderer, at de ikke vil være “læringsegnede” til ASF-klasserne.

Høje Taastrup Gymnasium vil nu søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS) i Undervisningsministeriet til de ekstra elever, som bliver optaget efter sommerferien.

“Og så må vi derudover få det til at fungere via skolens normale økonomi,” siger Mogens Andersen.   

Skolen har ansøgt om at få støtte til at oprette en ASF-klasse mere, men har fået afslag.

Trygge rammer og ro
Amanda Kirk Pedersen og Simon Malund går i 3. g, og det varer ikke længe, før de skal til eksamen og derefter have studenterhuen på hovedet.

De er begge enige om, at de sandsynligvis havde haft svært ved at få en studentereksamen, hvis de skulle gå i en almindelig gymnasieklasse med 28 elever.

“Her er trygge rammer og ro til, at vi kan komme op på det samme faglige niveau som i andre gymnasieklasser,” siger Simon Malund, som også forklarer, at der er et godt socialt sammenhold mellem eleverne, og at alle forstår, hvordan det er at have en diagnose.

“Der er altid en at tale med,” siger Simon Malund, som fortæller, at han selv har prøvet at blive mobbet i folkeskolen på grund af sine diagnoser.

Jeg tror ikke, at en lærer i en almindelig klasse ville kunne læse mine signaler og kommunikere så godt med mig.

Amanda Kirk Petersen, elev
Høje Taastrup Gymnasium

Amanda Kirk Pedersen, som altid har gået på specialskole, fortæller, at hun har udviklet sig meget i gymnasiet.

“I 1. g var jeg meget genert, men i 2. g fik jeg et tilbud om at tage mig af et brobyggerhold, og så blev jeg mere social og bedre til at snakke,” siger hun og smiler.

Hun tvivler på, at hun var blevet student, hvis hun ikke kunne gå i en ASF-klasse.

“Jeg tror ikke, at en lærer i en almindelig klasse ville kunne læse mine signaler og kommunikere så godt med mig. Jeg ville gemme mig bag en bog og lade være med at sige noget,” siger Amanda Kirk Pedersen, som gerne vil læse videre inden for sprog eller noget kreativt.

Simon Malund vil gerne læse historie og samfundsfag, og det skal være på Københavns Universitet, har han besluttet sig for.

“Jeg kan godt lide miljøet på KU. Det virker meget trygt,” fortæller han.

Skriveblokering og perfektionisme
Jakob Bak-Thomsen er uddannelseschef på Høje Taastrup Gymnasium og underviser i dansk og samfundsfag i ASF-klasserne.

Han forklarer hvorfor, det er nødvendigt, at elever med autisme spektrum forstyrrelser har et særligt tilbud.

“Det er nødvendigt med en struktur, som giver ro og overblik, og hvor der er plads og tid til at tale med eleverne individuelt,” siger han.

Han fortæller, at flere elever har svært ved det skriftlige arbejde, og nogle bliver ramt af skriveblokering. Derfor bliver der arbejdet meget med skriftlighed i timerne og med støtte til lektiehjælp.

“Vi tænker hele tiden i, hvordan vi kan arbejde med skriftlighed på nye måder. For eksempel kan nogle elever indtale en opgave i stedet for at skrive den for at komme over en skriveblokering,” siger Jakob Bak-Thomsen.

Mange af eleverne med autisme er meget perfektionistiske, og det skal lærerne også tage hensyn til.

“Det er vigtigt at lave fejl for at lære, og derfor skal der være et meget trygt læringsrum for vores elever,” siger Jakob Bak-Thomsen.

Hver elev har en lærer tilknytter som mentor. Mentoren kan hjælpe med alt fra at planlægge skriftlige opgaver eller tale om større problemer.