Gymnasieuddannelserne skal fortsat være for de mange

Forhandlingerne om en gymnasiereform er i fuld gang. Står det til regeringen, skal der inden længe foreligge en politisk aftale om, hvordan gymnasieuddannelserne skal se ud i de kommende år, og hvem der skal have adgang til dem.

Regeringen gør sig ingen anstrengelser med at skjule sin hensigt om at flytte en del af de unges uddannelsesvalg væk fra gymnasierne. I stedet for at løse de åbenlyse problemer med at gøre erhvervsuddannelserne tilstrækkeligt attraktive for de unge, der forlader folkeskolen, skal tilgangen til erhvervsuddannelserne øges ved at bygge en karaktermur om gymnasiet. Ikke helt så høj, som ønsket af regeringens samarbejdspartnere i LA og DF, men dog så høj, at mange unge vil få vanskeligt ved at forcere den. Vi ved fra statistikkerne, at det især vil være unge, hvis forældre ikke har en gymnasial uddannelse og unge med indvandrerbaggrund, der vil blive ramt af skærpede adgangskrav.

Gentag ikke fejlene fra folkeskolereformen
Et andet vigtigt udgangspunkt for regeringen er, at udgifterne til de gymnasiale uddannelser skal ned. Ganske vist præsenteres reformudspillet i sig selv som omkostningsneutralt, men udspillet kommer som bekendt blot få måneder efter, at regeringen har indgået politiske aftaler om store besparelser på gymnasiernes budgetter i år og de efterfølgende tre år. Venstre har dermed sat kurs mod en gentagelse af fejlen fra den stærkt underfinansierede folkeskolereform. I takt med implementeringen af gymnasiereformen skal gymnasiernes budgetter beskæres og et firecifret antal lærerstillinger nedlægges. Det er ikke en konstruktion, der smager af succes, og det samme kan man sige om udspillets forslag om en ny målstyring af gymnasieuddannelserne, der leder tanken hen på læringsmålstyring og nationale test i folkeskolen. Fri os dog for det på gymnasierne.

Bevar en mangfoldighed i studieretningerne
Regeringens udspil rummer også strukturelt og indholdsmæssigt mange problemer. Fremstillingen af studieretningerne i gymnasiet som helt uoverskuelige er stærkt overdreven. Det skal ikke bestrides, at der på landsplan er rigtig mange studieretninger, men den enkelte elev skal jo kun forholde sig til et begrænset antal og ikke det samlede nationalt udbud. I stedet for regeringens forsøg på en ensretning, bør skolerne fortsat have stor frihed til selv at sammensætte studieretningsforløbene. En fastholdelse af mangfoldigheden i studieretningerne vil også være afgørende for at fastholde udbuddet af en række mindre fag, der vil blive hårdt ramt af regeringens forslag til beskæring af studieretningerne. Udskydelsen af elevernes studieretningsvalg til 3 måneder efter uddannelsesstarten vil samtidig skabe store problemer for gymnasiernes planlægning.

I Enhedslisten tror vi heller ikke, at regeringens intention om at gøre matematik på B-niveau obligatorisk for flere elever, vil føre noget positivt med sig. Vi er helt enige i, at matematikfaget er et vigtigt almendannende fag, men langt hovedparten af eleverne har allerede matematik på B-niveau. Ændringer i forhold til matematikfaget bør koncentrere sig om at gøre faget mere anvendelsesorienteret. Skal der skrues på fagniveauer, skal der hellere kigges på nye muligheder for at vælge kunstneriske fag som billedkunst, drama og mediefag på A-niveau og tilsvarende for fag som psykologi, filosofi og geografi.

Tværfagligheden er et andet område, hvor der bør findes nye veje. Afskaffelse af AT kan være en udmærket løsning, men vel at mærke under den klare forudsætning, at der findes andre og bedre rammer for tværfagligheden. Elementer fra den nuværende AT eksamenen vil kunne indgå i SRP’en, og det er godt, at regeringen her har lyttet til bl.a. GL’s anbefalinger om at indføre en ny mundtlig prøve. Sammen med en styrket vejledning vil det kunne øge elevernes faglige udbytte og måske oven i købet bidrage til at fjerne SRP’ens øgenavn som ”den store forældreopgave”.

Den 2-årige HF skal forsat kunne give adgang til universiteterne
Regeringens forslag om ændringer af HF kan få alvorlige konsekvenser for uddannelsens fremtid, selv om det også indeholder er række positive elementer. Indførelsen af fagpakker er en god idé og helt i tråd med de anbefalinger, der blev givet fra HF-udvalget, men fagpakkekonstruktionen må ikke bruges som afsæt for en ensidig målretning af den 2-årige HF mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.

Det er vigtigt, at HF fortsat kan give adgang til universiteterne uden, at eleverne skal igennem en overbygning til den 2-årige uddannelse. Det forekommer i øvrigt stærkt modsætningsfyldt, når regeringen på den ene side vil målrette uddannelserne mere mod professionsbacheloruddannelserne og på den anden side vil fjerne idræt og praktiske/musiske fag som obligatoriske. Det hænger ikke sammen, og en lige så dårlig idé er det at åbne adgang til HF allerede fra 9. klasse.

Det er meget på spil
Alt i alt er der ingen grund til at lægge skjul på, at vi i Enhedslisten er stærkt kritiske over for regeringens udspil til en gymnasiereform. Udspillet indeholder lyspunkter, men det fremgår med al ønskelig tydelighed, at regeringen kun i meget begrænset omfang har lyttet til gymnasiehverdagens eksperter og i stedet ønsker at træde et skridt eller to i retning af et mere elitært gymnasium. Skal de igangværende forhandlinger føre til fremskridt for gymnasieuddannelserne, skal der ændres godt og grundigt i regeringens udspil. Så vi kan fastholde et mangfoldigt gymnasium for de mange. Der er meget på spil i de kommende dage.