Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Tidsregistrering

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog OK 13 Gymnasiereform 2030 Nedskæringer Tidsregistrering
luk
Tilbage
Hf Matematik B
jakob_solvhoj-fotograf_steen_brogaard

Gymnasieuddannelserne skal fortsat være for de mange

19. april 2016
Skrevet af_
Jakob Sølvhøj
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Forhandlingerne om en gymnasiereform er i fuld gang. Står det til regeringen, skal der inden længe foreligge en politisk aftale om, hvordan gymnasieuddannelserne skal se ud i de kommende år, og hvem der skal have adgang til dem.

Regeringen gør sig ingen anstrengelser med at skjule sin hensigt om at flytte en del af de unges uddannelsesvalg væk fra gymnasierne. I stedet for at løse de åbenlyse problemer med at gøre erhvervsuddannelserne tilstrækkeligt attraktive for de unge, der forlader folkeskolen, skal tilgangen til erhvervsuddannelserne øges ved at bygge en karaktermur om gymnasiet. Ikke helt så høj, som ønsket af regeringens samarbejdspartnere i LA og DF, men dog så høj, at mange unge vil få vanskeligt ved at forcere den. Vi ved fra statistikkerne, at det især vil være unge, hvis forældre ikke har en gymnasial uddannelse og unge med indvandrerbaggrund, der vil blive ramt af skærpede adgangskrav.

Gentag ikke fejlene fra folkeskolereformen
Et andet vigtigt udgangspunkt for regeringen er, at udgifterne til de gymnasiale uddannelser skal ned. Ganske vist præsenteres reformudspillet i sig selv som omkostningsneutralt, men udspillet kommer som bekendt blot få måneder efter, at regeringen har indgået politiske aftaler om store besparelser på gymnasiernes budgetter i år og de efterfølgende tre år. Venstre har dermed sat kurs mod en gentagelse af fejlen fra den stærkt underfinansierede folkeskolereform. I takt med implementeringen af gymnasiereformen skal gymnasiernes budgetter beskæres og et firecifret antal lærerstillinger nedlægges. Det er ikke en konstruktion, der smager af succes, og det samme kan man sige om udspillets forslag om en ny målstyring af gymnasieuddannelserne, der leder tanken hen på læringsmålstyring og nationale test i folkeskolen. Fri os dog for det på gymnasierne.

Bevar en mangfoldighed i studieretningerne
Regeringens udspil rummer også strukturelt og indholdsmæssigt mange problemer. Fremstillingen af studieretningerne i gymnasiet som helt uoverskuelige er stærkt overdreven. Det skal ikke bestrides, at der på landsplan er rigtig mange studieretninger, men den enkelte elev skal jo kun forholde sig til et begrænset antal og ikke det samlede nationalt udbud. I stedet for regeringens forsøg på en ensretning, bør skolerne fortsat have stor frihed til selv at sammensætte studieretningsforløbene. En fastholdelse af mangfoldigheden i studieretningerne vil også være afgørende for at fastholde udbuddet af en række mindre fag, der vil blive hårdt ramt af regeringens forslag til beskæring af studieretningerne. Udskydelsen af elevernes studieretningsvalg til 3 måneder efter uddannelsesstarten vil samtidig skabe store problemer for gymnasiernes planlægning.

I Enhedslisten tror vi heller ikke, at regeringens intention om at gøre matematik på B-niveau obligatorisk for flere elever, vil føre noget positivt med sig. Vi er helt enige i, at matematikfaget er et vigtigt almendannende fag, men langt hovedparten af eleverne har allerede matematik på B-niveau. Ændringer i forhold til matematikfaget bør koncentrere sig om at gøre faget mere anvendelsesorienteret. Skal der skrues på fagniveauer, skal der hellere kigges på nye muligheder for at vælge kunstneriske fag som billedkunst, drama og mediefag på A-niveau og tilsvarende for fag som psykologi, filosofi og geografi.

Tværfagligheden er et andet område, hvor der bør findes nye veje. Afskaffelse af AT kan være en udmærket løsning, men vel at mærke under den klare forudsætning, at der findes andre og bedre rammer for tværfagligheden. Elementer fra den nuværende AT eksamenen vil kunne indgå i SRP’en, og det er godt, at regeringen her har lyttet til bl.a. GL’s anbefalinger om at indføre en ny mundtlig prøve. Sammen med en styrket vejledning vil det kunne øge elevernes faglige udbytte og måske oven i købet bidrage til at fjerne SRP’ens øgenavn som ”den store forældreopgave”.

Den 2-årige HF skal forsat kunne give adgang til universiteterne
Regeringens forslag om ændringer af HF kan få alvorlige konsekvenser for uddannelsens fremtid, selv om det også indeholder er række positive elementer. Indførelsen af fagpakker er en god idé og helt i tråd med de anbefalinger, der blev givet fra HF-udvalget, men fagpakkekonstruktionen må ikke bruges som afsæt for en ensidig målretning af den 2-årige HF mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.

Det er vigtigt, at HF fortsat kan give adgang til universiteterne uden, at eleverne skal igennem en overbygning til den 2-årige uddannelse. Det forekommer i øvrigt stærkt modsætningsfyldt, når regeringen på den ene side vil målrette uddannelserne mere mod professionsbacheloruddannelserne og på den anden side vil fjerne idræt og praktiske/musiske fag som obligatoriske. Det hænger ikke sammen, og en lige så dårlig idé er det at åbne adgang til HF allerede fra 9. klasse.

Det er meget på spil
Alt i alt er der ingen grund til at lægge skjul på, at vi i Enhedslisten er stærkt kritiske over for regeringens udspil til en gymnasiereform. Udspillet indeholder lyspunkter, men det fremgår med al ønskelig tydelighed, at regeringen kun i meget begrænset omfang har lyttet til gymnasiehverdagens eksperter og i stedet ønsker at træde et skridt eller to i retning af et mere elitært gymnasium. Skal de igangværende forhandlinger føre til fremskridt for gymnasieuddannelserne, skal der ændres godt og grundigt i regeringens udspil. Så vi kan fastholde et mangfoldigt gymnasium for de mange. Der er meget på spil i de kommende dage.

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • IMG_1147.jpeg
    Debat

    VUC og andre hf-skoler er en løsning – ikke en rest, der bare skal lukkes

  • Debat

    Grønt iværksætteri motiverer HF-elever til at lære naturvidenskab

  • image1.jpeg
    Debat

    STX (matB) ⊄ STX (matA)

  • Helle Borup
    Blog

    Hvad sker der med din elev, når hun er droppet ud?

  • Kåre Blinkenberg- sorthvid_0
    Debat Uddannelsespolitik

    Reparer HF i 2022

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater