Fremtiden kommer

Jeg hørte et ret spændende oplæg forleden om fremtidens digitale ungdomsuddannelser. Det var Tim Frank Andersen fra In2Media, der fortalte om den digitale udvikling og om nuværende og kommende vilde gadgets.

Nørdet som jeg er, blev jeg temmelig fascineret af de forskellige gadgets, fx af Amazons Echo, der er en personlig assistent i form af noget, der ligner en lille højttaler. Den kan man snakke til, bede om at afspille musik, tænde for ovnen, skrive indkøbsliste osv. I nogle skoler i USA er man begyndt at bruge den i undervisningen til at slå ting op, afspille film, forklare regnemetoder m.m. Vil vi mon se noget lignende i Danmark om nogle år?

Et smalt armbåndet, der i sig selv var en computer, og som projicerede skærmbilledet ud på armen, var også fascinerende. Slut med bærbare computere, på med armbåndet i stedet – om kort tid…

Men det mest slående var, hvor meget vores verden har ændret sig på ret få år. Tim Frank Andersen beskrev udviklingen som eksponentiel. Om det holder i matematisk forstand, skal jeg ikke gøre mig klog på, men der er i hvert fald sket meget. For eksempel kunne man for 10 år siden købe et SD hukommelseskort til mobilen på 128 MB. Nu kan man få 512 GB – altså 4000 gange så meget – til samme pris som dengang. Og det er blot et enkelt eksempel.

Robotteknologi og kunstig intelligens bliver mere og mere udviklet. Nogle mener, at 50 % af alle jobs vil blive forandret som følge udviklingen – det er rigtig meget, og vi bliver nødt til at finde ud af, hvor grænsen for brug af kunstig intelligens går. Jeg kunne fx godt tænke mig en robot, der automatisk kunne rette sproglige fejl i skriftlige opgaver, men jeg vil nødig se os lærere erstattet af robotter i selve undervisningen. Trods alt kan vi mennesker forhåbentlig noget, som robotter med kunstig intelligens ikke kan.

Nu er der nok et godt stykke tid endnu før disse science fiction-ting bliver til virkelighed, men vi er nødt til at overveje, hvad vi uddanner de unge til. Udviklingen går så hurtigt, at vi ikke har fantasi til at forestille os det, og vi kan ikke spå om, hvilken faglig viden de unge har brug for, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Tim Frank Andersen citerede Fisch og McLeod fra ‘Shift happens’: “We are currently preparing students for jobs that don’t yet exist using technologies that haven’t been invented in order to solve problems we don’t even know are problems yet.”
Løsningen er ifølge Andersen at sørge for, at de unge får basale it-færdigheder, at de kan programmere, at de kan formidle og præsentere, at de kan arbejde innovativt, og at de lærer at lære samt at lære fra sig.

Spørgsmålet er, om han har ret, og hvis han har, hvor vi i så fald ser de forskellige fag i gymnasiet i ovenstående? Og hvad med programmeringen som ifølge mange uddannelsesforskere er vigtig – hvor hører den hjemme i gymnasieskolen? Skal det kun findes i det nye IKT-fag, eller skal det tænkes ind i alle fag – og i så fald hvordan?

Det er vigtigt at vi følger med udviklingen, og heldigvis er vi allerede godt i gang med innovation, it-færdigheder, formidling og det at lære at lære. Så fremtiden kan godt komme an.