Forsker: Betydningen af det fysiske møde er blevet tydeligere

“Jo længere tid coronakrisen varer, jo mere vil lærerne få indarbejdet nye praksisser, der vil påvirke deres måde at tænke undervisning på, og som de vil kunne trække på fremadrettet. Uanset om de er bevidste om det eller ej, er virtuel undervisning blevet hverdag,” siger Nikolaj Elf og fortsætter:

“Men de nye erfaringer har samtidig gjort lærerne mere bevidste om betydningen af det fysiske møde, nærværet og dialogen i klasserummet – både i forhold til elevernes læring og trivsel. Betydningen af at mødes ansigt til ansigt er blevet revitaliseret.”

Han påpeger, at virtuel undervisning findes i forskellige former, og at flere lærere godt kan have fået lyst til at skrue op for de virtuelle elementer i den almindelige undervisning, hvor øjenkontakten stadig kan være der.

“Lærerne har jo fået en enorm erfaring med forskellige digitale formater,” siger han.

“Ekstrem situation”
Under coronakrisen har SDU-professoren lavet en blog i dagbogsform på LinkedIn. Her reflekterer han over virtuel undervisning – blandt andet den undervisning, hans egne to børn i henholdsvis 8. klasse og 2.g får i denne tid. I den forbindelse har en del forældre og gymnasielærere samt -ledere skrevet til ham og delt deres egne oplevelser og erfaringer.

“Det har været en ekstrem situation. At ændre vaner er krævende og tager normalt lang tid. Jeg oplever, at mange lærere har følt sig meget udfordret. Det overrasker mig ikke. Før coronakrisen var det ikke mange, der arbejdede med virtuel undervisning,” siger Nikolaj Elf.

Jo, lærerne har inddraget virtuelle arbejdsformer i deres undervisning. De har eksempelvis lagt en video på YouTube eller lagt opgaver på nettet, og så har der været enkelte frontløbere. Men virtuel undervisning via en online platform, hvor elever og lærer sidder hver for sig, men har mulighed for at kommunikere, fordi der er lyd og billede, har været ret begrænset, lyder hans vurdering. 

Nye muligheder
Ud over følelsen af at være på dybt vand har han imidlertid også oplevet begejstring fra en del lærere, der pludselig har fået øje på nye muligheder.

“Det ser ud til, at det kan øge elevernes individuelle produktive arbejde. Der har i hvert fald været et øget fokus på output og afleveringer. Det har været sværere for eleverne at forholde sig passivt end i en normal klasserumssammenhæng. Det har været en øjenåbner for nogle lærere. Pludselig har de set elever vise noget, de normalt ikke gør,” siger Nikolaj Elf.

Sammen med kolleger fra SDU har han været med til at forske i den seneste gymnasiereform. SDU med professor Ane Qvortrup i spidsen arbejder også på at evaluere den virtuelle undervisning under coronakrisen. Ifølge Nikolaj Elf er det helt afgørende med refleksion – også ude på den enkelte skole. 

“Det vigtigste spørgsmål for mig er: Hvad er den nye normal og hvorfor? Hvilke didaktiske overvejelser har lærerne haft, og hvad har de rent faktisk gjort? Har de stået alene med det, eller har der været et fagligt fællesskab om det? Det er også meget vigtigt at lytte til eleverne. Jeg tror, at der er stor forskel på, hvordan elever, lærere og ledere har oplevet det.” 

Svækket motivation
Ud fra alle de tilbagemeldinger, han har fået på sin blog, er det hans indtryk, at det er meget forskelligt, hvad det er for noget undervisning, der er foregået. Der har været undervisning, hvor lærer og elever har mødtes i det ‘virtuelle klasseværelse’, men der har også været masser af moduler, hvor eleverne har “siddet på deres flade og løst opgaver” uden at kunne trække på deres lærers hjælp.

Det er hans oplevelse, at lærerne i begrænset omfang har spurgt eleverne om, hvad de synes om undervisningen.

“I den daglige undervisning er der hele tiden det, man kunne kalde en afstemningsdialog mellem lærer og elever om undervisningen og afleveringer. Det er min fornemmelse, at den har været ret fraværende i den her tid. Jeg hører om elever, der føler, at der er skruet gevaldigt op for opgavemængden, og at de ikke bliver hørt. Det kan svække motivationen, især hos nogle elevgrupper. Det er blandt andet sådan noget, evalueringen skal give mere præcis viden om,” siger Nikolaj Elf.