Digitalisering må ikke overlades til den enkelte

Ole Sejer Iversen (tv) og Christian Dalsgaard mener, det kræver en fælles indsats at få udbredt mere teknologifortåelse og digitalisering i gymnasierne.

Digitalisering må ikke overlades til den enkelte

Mange lærere kaster sig på egen hånd over digitalisering i undervisningen, men der er også brug for en fælles indsats på området. Og der er behov for et særskilt fokus på teknologiforståelse i gymnasiet, mener to eksperter.

Fjernundervisningen i forbindelse med coronakrisen viser, at langt de fleste lærere og elever med største selvfølgelighed griber fat i den digitale værktøjskasse for at kommunikere, producere, undervise oglære.

Allerede flere år før coronakrisen havde de fleste lærere i større eller mindre grad styrket digitaliseringen i undervisningen, samtidig med at eleverne boltrede sig hjemmevant på den ene digitale platform efter den anden.

Men selvom mange lærere og elever er stærke digitale brugere, og de fleste skoler har fokus på digitalisering og teknologi, så er der brug en større fælles indsats for at styrke den digitale indsats og forståelsen af teknologi i gymnasiet.

Det mener blandt andre Christian Dalsgaard, som er forsker på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i, hvordan it og digitale medier kan understøtte læring.

Det er en meget stor opgave at sætte sig ind i forskellige teknologier, og hvordan de kan bruges i de enkelte fag.

Christian Dalsgaard, forsker
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet

Han mener, at mange lærere har gjort sig både gode og dårlige erfaringer med digitale værktøjer og digitale didaktiske greb både før og under coronakrisen. Han peger dog på en stor risiko for, at it og digitale medier bliver brugt lidt tilfældigt af de enkelte lærere. Nogle prøver sig frem, andre får en anbefaling af en kollega, og mængden af gratis værktøjer på nettet fra Google, Facebook og en række virksomheder vokser hele tiden.

“Det er en meget stor opgave at sætte sig ind i forskellige teknologier, og hvordan de kan bruges i de enkelte fag. Det bør derfor ikke være den enkelte lærer, der skal løfte den opgave,” siger Christian Dalsgaard, som blandt andet står i spidsen for forskningsprojektet Digital Dannelse og Kompetenceudvikling (DiDaK), der har fokus på implementering af digitale kompetencer i fagene.

Twitter og noveller
Christian Dalsgaard mener, at skolerne bør skabe rammerne for et samarbejde mellem lærerne om den digitale udvikling i gymnasiet. Ledelse og lærere skal ifølge ham tage udgangspunkt i, hvilke kernekompetencer det digitale skal understøtte i fagene.

“En kernekompetence i samfundsfag, historie og dansk kan for eksempel være informationssøgning, og lærerne fra de fag kan arbejde sammen. I matematik og naturvidenskab handler det måske mere om produktionskompetencer – at kunne modellere og programmere og at kunne behandle store datamængder,” siger Christian Dalsgaard for at nævne nogle eksempler.

Han sammenligner de mange teknologier med genrer. Digte, noveller, artikler og så videre har dansklærerne dyrket på universitetet og kan beherske i søvne, mens nye digitale genrer og medier som for eksempel Twitter tilegnes lidt mere tilfældigt efter interesse og behov.

“Det er en voldsom opgave for den enkelte at finde ud af, hvordan teknologien bedst bruges og understøtter faget og undervisningen. Det skal ikke være op til den enkelte,” siger Christian Dalsgaard.

Det handler ifølge ham heller ikke om at øge digitaliseringen for digitaliseringens skyld.

“De digitale værktøjer kan for eksempel bruges til at understøtte god undervisning, kommunikation, feedback, vejledning og gruppearbejde, og så er der ting, som de ikke egner sig til,” siger Christian Dalsgaard og nævner som et eksempel, at det sjældent giver et godt resultat, hvis man forsøger at overføre klasserumsundervisningen en til en online.

Forståelsen mangler
En ting er en øget digitalisering af undervisningen og anvendelsen af digitale værktøjer, noget andet er, at eleverne får en forståelse af teknologien og dens betydning for den verden, de er en del af.

Professor Ole Sejer Iversen er leder af Center for Computational Thinking and Design på Aarhus Universitet, som blandt andet forsker i gymnasier og også udbyder kurset Digital myndiggørelse for gymnasielærere.

De unge har været udsat for teknologi i hele deres opvækst, og de voksne har mere eller mindre bevidst undgået at tage snakken om teknologien med dem.

Ole Sejer Iversen, professor
Center for Computational Thinking and Design på Aarhus Universitet

Ifølge ham er teknologiforståelse med få undtagelser ikke-eksisterende i undervisningen i gymnasiet.

“Det er meget vigtigt at skelne mellem teknologiforståelse – TechEd – og brugen af teknologi og digitalisering i undervisningen – EdTech. Teknologiforståelse handler om, at eleverne skal kunne forstå, hvad teknologien gør ved os, hvordan den er designet, hvordan den virker, og hvad den kan bruges til,” siger Ole Sejer Iversen.

Han forklarer, at teknologiforståelse også handler om, at eleverne selv skal kunne udtrykke sig og erkende med digital teknologi. Teknologiforståelse er nemlig en forudsætning for at være dannede borgere i en teknologisk samtid, mener han.

Han giver som et eksempel, at de fleste elever i 3.g kan analysere en novelle af Henrik Pontoppidan, redegøre for berettermodel og det moderne gennembrud. Men når det kommer til at forstå og analysere teknologi, som de samme elever bruger hver dag, og som præger samfundet i massivt omfang, er de ifølge Ole Sejer Iversen mere eller mindre blanke og mangler et sprog for det.

“Det er meget bekymrende. De unge har været udsat for teknologi i hele deres opvækst, og de voksne har mere eller mindre bevidst undgået at tage snakken om teknologien med dem. Der har været mangel på ansvarlige voksne i denne udvikling og mangel på fokus på teknologiforståelse i skoler og gymnasier,” siger Ole Sejer Iversen.

Robotten passer mormor
Teknologiforståelse i gymnasiet handler om meget mere end at skabe studerende, som passer ind på fremtidens arbejdsmarked – det gør det også – men der er mere på spil.

Ole Sejer Iversen nævner en række eksempler og spørgsmål, som teknologiforståelse også skal forholde sig til: Skal robotter passe vores ældre, og hvad vil det gøre ved os som mennesker? Hvordan udvikler vi digitale teknologier, som leder til meningsfulde liv? Og hvordan forholder vi os til cybersikkerhed i forhold til vores åndsfrihed og demokrati?

“Et andet eksempel er, at de færreste unge forstår teknologien og forretningsmodellen bag en virksomhed som Facebook, der ligger inde med enorme mængder data fra os,” siger Ole Sejer Iversen.

Han mener, at det er et politisk ansvar, at der kommer øget fokus på teknologiforståelse i gymnasiet.

“Jeg mener, at politikerne skal tage ansvar for, at ingen elever skal forlade en ungdomsuddannelse, uden at de har fået undervisning i teknologiforståelse enten som et selvstændigt fag eller som en del af andre fag,” siger Ole Sejer Iversen.

Han erkender også, at det ikke er en nem opgave, og at det vil kræve efteruddannelse af lærere.

I den seneste gymnasiereform fra 2017 har politikerne bestemt, at digitaliseringen i undervisningen og elevernes digitale kompetencer skal styrkes. Det er efter Ole Sejer Iversens mening godt, men det hjælper i sig selv ikke på forståelsen af teknologi.

“Reformen handler mere om at styrke brugskompetencerne af teknologi, om didaktik og digitalisering i undervisningen. Men det er ikke tilstrækkeligt i forhold til at forstå digital teknologi som et vigtig værktøj til at udtrykke sig og til erkendelse,” siger Ole Sejer Iversen.