Lærere: Sådan bruger vi digitalisering i undervisningen

Målet er ikke bare at få gennemført mere digitalisering!
Det er en pointe, som gymnasielærer Allan Jensen flere gange understreger, når han skal fortælle, hvordan han inddrager digitalisering i fagene. 

“Målet er derimod at inddrage det digitale på en fornuftig almendannende måde,” siger Allan Jensen, der underviser i matematik og filosofi og er it-vejleder på Silkeborg Gymnasium.

Listen over digitale projekter, som han har deltaget i, er ellers lang, eller som han selv formulerer det:

“Digitalisering har været et interessefelt så længe i min undervisning, at jeg har været med dengang, hvor man bare digitaliserede for digitaliseringens skyld. Men der er sket meget siden,” siger Allan Jensen, der også har taget en master i informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og læring.

Han har blandt andet udviklet et forløb, hvor eleverne programmerer læringsspil, der kan skabe interesse for de naturvidenskabelige fag.

“Det er interessant, fordi de ikke bare skal programmere et spil, men også løse et samfundsmæssigt problem om at gøre folkeskoleelever interesserede i naturvidenskab,” forklarer Allan Jensen.

Som matematiklærer har han i forløbet især det faglige fokus på algoritmer og computational thinking, men forløbet giver også basis for en bredere og almendannende refleksion, fortæller han. 

“Eleverne erfarede, at bag enhver simulering og algoritme gemmer sig nogle til- og fravalg. De fik derved et kritisk blik i maskinrummet og lærte, at der rent faktisk sidder mennesker og laver algoritmerne. Det er ret vigtig viden i et samfund, der i høj grad er styret af algoritmer,” siger han.

Plads til tværfaglighed
Allan Jensen fik hjælp fra Science at home på Aarhus Universitet til at undervise i programmeringssproget Scratch , og det ændrede lidt på relationen til elever.

“Jeg er ikke ekspert i programmering, og det betød, at eleverne indimellem stillede spørgsmål, som jeg ikke kunne svare på. På den måde var eleverne nogle gange på fuld omgangshøjde med mig, og jeg skiftede rolle fra bedømmer til vejleder,” siger Allan Jensen, der er glad for at deltage i digitale udviklingsprojekter indimellem.

“Det gør, at man er flere lærere til at udvikle det digitale i fællesskab, så man ikke føler sig som et løsrevet atom,” siger han.

Derudover er det vigtigt, at man som skole lægger strategi for den digitale udvikling, påpeger Allan Jensen, der netop har været i færd med at udforme skolens progressionsplan.

“Vi har tidligere løbende opdateret it-strategien, men i år forsøger vi med en progressionsplan, hvor vi sætter ord, tidspunkt og retning på de overordnede digitale hændelser,” fortæller han og tilføjer:

“Men igen i almendannelsens optik kan en progressionsplan ikke opfattes som et endegyldigt facit på, hvordan vi kommer i mål med det digitale, for det kommer vi aldrig, men i stedet som et åbent redskab, hvormed skolen, lærerne og eleverne kan reflektere over almendannelsen og det digitale.”  

Programmeringsforløbet bekræftede desuden Allan Jensen i, at digitale projekter ofte åbner for tværfaglige samarbejder.

“I processen skulle eleverne blandt andet træffe valg om æstetik, narrativer og musik, som jeg som matematiklærer ikke er uddannet i,” siger Allan Jensen og uddyber:

“Derfor vil det være naturligt med fagligt samarbejde med lærere i dansk, mediefag og musik.”

Skriftlighed med differentiering
Lene Sønderby Bech har været glad for at bruge sociale medier i kinesiskundervisningen på Rødkilde Gymnasium. Hun har blandt andet anvendt Kinas mest populære sociale medieplatform WeChat. 

Under temaet kærlighed i Kina inddelte hun eleverne i par, der skulle skrive til hinanden på WeChat.

“Eleverne valgte selv parrets historie, og hvordan de mødtes, og så chattede de med hinanden som ethvert andet par ville gøre,” fortæller Lene Sønderby Bech, der fulgte med i de forskellige chats, men ikke deltog aktivt, medmindre der var meningsforstyrrende fejl.   

Hun var imponeret over elevernes engagement.

“Jeg oplevede for eksempel, at nogle af “parrene” fortsatte korrespondancen om aftenen,” siger Lene Sønderby Bech.

Øvelsen var sværere for nogle end for andre, derfor lavede hun undervejs benspænd for nogle af eleverne.

“For nogle elever var der rigeligt med udfordringer i at kommunikere med hinanden, men jeg fandt ud af, at jeg kunne udfordre de fagligt stærke elever ved for eksempel at bede dem om at bruge bestemte grammatiske konstruktioner,” siger Lene Sønderby Bech.

Udover at brugen af mediet virkede motiverende på eleverne, så havde Lene Sønderby Bech netop valgt et kinesisk medie, fordi det gav en større interkulturel forståelse. 

“Gennem forløbet fik eleverne indsigt i, hvilke sociale medier der anvendes i Kina, og hvilke der ikke anvendes,” siger hun. 

Motiverende og aktiverende
Eleverne brugte også WeChat til at forberede og gennemføre en chat med en ekspert i kinesisk kultur og samfund.

“I chatten diskuterede eleverne sociale medier i Kina med en ekspert, og de blev klogere på, hvorfor nogle sociale medier er forbudte i Kina,” forklarer Lene Sønderby Bech.

WeChat var også et oplagt medie til at kommunikere på kinesisk med elever fra en kinesisk venskabsklasse, fortæller hun, der planlægger at gentage arbejdet med kinesiske sociale medier.

“Jeg oplevede, at det motiverede og aktiverede. Samtidig er det en god måde, hvor eleverne kan opleve, at sprogfaget ikke er et dødt fag – det kan der især være behov for i begyndersprog, fordi der er så meget sprogtræning,” siger Lene Sønderby Bech og tilføjer:

“Men det skal kun bruges en gang imellem – ikke for tit – for så mister det motivationsfaktoren.” 

Både Lene Sønderby Bech og Allan Jensen har deltaget i projektet Digitalt understøttet faglighed og almendannelse (DUFA), som man kan læse mere om i faktaboksen.