Skoler styrer digitalisering centralt

Både lærere og ledere har en finger med, når skoler udforsker digitaliseringens muligheder i forhold til fagene. Men det kræver centrale mål og tid, fortæller ledere.

Handleplaner, styregrupper og udviklingsprojekter. På en del skoler lader det til, at digitalisering er et strategisk indsatsområde, som berører både lærere, ledelse og elever. Det er i hvert fald det billede, der tegner sig ved en rundringning til tre gymnasier og et VUC.

Fælles for de fire skoler er, at de har splittet arbejdet med digitalisering op i to spor: Et spor, der følger en forholdsvis fast progressionsplan for elevernes digitale dannelse og et andet spor, hvor der er større frihed til, at digitaliseringen sker i samarbejde med fagene.

Sidste år lavede Aalborg Handelsgymnasium en ny strategi med fire fokusindsatser, hvor en af dem var digitalisering, fortæller rektor Charlotte Koldsø.

“Vi havde en gruppe lærere, der havde gjort sig flere digitale erfaringer end andre blandt andet med virtuel undervisning, som vi gerne ville folde mere ud på skolen,” siger Charlotte Koldsø og uddyber:

“Lærerne havde erfaret, at nogle digitale tiltag i visse sammenhænge kunne optimere læringen, og det ville vi gerne udforske. Vores indgang var at undersøge, om digitaliseringen havde et potentiale i forhold til læringen – målet var altså ikke at blive mere digitale bare for digitaliseringens skyld.”

En arbejdsgruppe bestående af lærere lavede sammen med ledelsen en handleplan med konkrete mål for hvert semester. I det nuværende semester er målet, at hver faggruppe skal lave digitaliserede forløb.

“Det har været vigtigt for os ikke at trække noget ned over hovedet på lærerne, men at lade det være op til faggrupperne at finde den faglige indgang,” siger Charlotte Koldsø, der dog understreger, at der var hjælp at hente hos de mere digitalt erfarne lærere, hvis man havde behov for det.

“Selvom vi på sin vis har overladt digitalisering til faggrupperne, har vi fokus på, at lærere ikke føler, at de står alene med det her - det er et fælles projekt, hvor vi skal kunne lave fejl, for vi er på nyt land,” siger Charlotte Koldsø.

Der skal være plads til, at lærerne udforsker det digitale forskelligt.

Lene Yding Pedersen, rektor
HF og VUC Nord

Forskelligt niveau
I forhold til digitalisering er det vigtigt at have for øje, at alle lærere ikke skal kunne det samme, mener Lene Yding Pedersen, der er rektor på HF og VUC Nord.

“Der skal være plads til, at lærerne udforsker det digitale i forhold til deres fag forskelligt, derfor har vi ikke som mål, at alle lærere skal være på samme niveau. Men vi har selvfølgelig et bundniveau, som alle skal have - og det har alle også,” siger Lene Yding Pedersen.

Hun deler forsigtigt lærerne op i tre grupper i forhold til digitalisering: Frontløberne, som ofte prøver mange digitale ting af i faget og ikke er bange for, hvis det ikke virker, de stabile brugere, som stille udvikler sig digitalt sammen med faget, og så er der en lille gruppe lærere, der har lidt sværere ved at se behovet for at inddrage digitaliseringen yderligere.

“Vi har en klar accept af, at det er o.k., at man kan noget forskelligt, men alle skal være villige til at inddrage digitaliseringen og til at udvikle sig,” siger Lene Yding Pedersen, der dog understreger, at opdelingen er en grov kategorisering, og at grupperne ofte er dynamiske.

HF og VUC Nord nedsatte for få år siden en gruppe med pædagogiske ledere, teknikere og lærere med særlig interesse og viden inden for digitalisering. Formålet var at få et større organisatorisk fokus på udbredelse af digitalisering på skolen.

“Jeg oplever, at gruppen er godt skruet sammen, fordi vi har fingeren på pulsen forskellige steder på skolen. Det gør, at vi sammen kan sætte den bedste kurs for digitaliseringen,” fortæller Lene Yding Pedersen, der betoner vigtigheden af, at der sættes en kurs centralt, men at der omvendt ikke dikteres for konkrete krav.

Hun oplever, at det kræver vidensdeling, tid og tålmodighed at få digitaliseringen i spil med fagligheden. Det skal foregå i hverdagen, men på HF og VUC Nord har de også erfaring med at lave workshops for eksempel ved pædagogiske dage, hvor lærere deler digitale erfaringer med hinanden.

“Det er min erfaring, at lærere lærer bedst af hinanden. Jeg tror ikke på, at det ville bidrage til meget at hyre it-konsulenter til at holde oplæg, for de ville aldrig kunne inspirere til, hvordan digitalisering kan fungere i fagene,” siger Lene Yding Pedersen og tilføjer:

“Digitaliseringen får de bedste præmisser, hvis den bliver en del af fagligheden i stedet for en ting, man skal få tid til ved siden af fagligheden.”

Fag forpligtes
På Nykøbing Katedralskole er det skolens fem it-vejledere, der har lagt den overordnede plan for digitaliseringen, fortæller vicerektor Lars Jørgensen. Planen indeholder aspekterne information, produktion og etik. 

“Vi har lagt vægt på at forpligte fagene til at gennemgå bestemte emner både i forhold til elevernes digitale dannelse og til digitaliseringen i fagene,” siger Lars Jørgensen.

Det betyder for eksempel, at faggruppen i historie står for at bidrage til elevernes digitale dannelse ved blandt andet at gennemgå, hvordan man tager noter digitalt.

Ud over progressionsplanen for elevernes digitale dannelse har skolen også en plan for digitalisering i fagene, hvor hver faggruppe har ansvar for at udforske digitale tiltag i forhold til faget – for eksempel har naturgeografi-gruppen fået til opgave at undersøge og dele erfaringer med virtual reality.

“Vi synes, at det fungerer bedst, hvis vi binder digitaliseringen op på fagene, for så oplever både lærere og elever de digitale tiltag i en faglig sammenhæng, som kan hjælpe på forståelsen af nytten af dem,” siger Lars Jørgensen, der dog indrømmer, at strategien indimellem betyder, at faggrupper får tildelt emner, de ikke selv havde overvejet at tage fat i.

“Men jeg oplever, at lærerne går til opgaven med krum hals og finder frem til nye indgange til deres fag – og til digitaliseringen,” siger Lars Jørgensen.

Vi har skabt en modus for digitaliseringen, hvor der er plads til en kulturel bundfældning.

Lars Serup Nordam, vicerektor
Århus Statsgymnasium

Digitale projekter
På Århus Statsgymnasium kører arbejdet med elevernes digitale dannelse også efter en fast progressionsplan, men her har man i længere tid haft et ønske om at få arbejdet bredere ud, fortæller vicerektor Lars Serup Nordam.

“Progressionen for eleverne kører fint, men for os er næste skridt at få arbejdet bedre integreret i et samarbejde mellem fagene, i stedet for nu hvor det er få lærere, der afvikler det. Det vil også kræve, at vi får etableret en systematisk efteruddannelse af lærerne,” siger Lars Serup Nordam og uddyber:

“Målet er at få arbejdet udbredt til alle, så det i højere grad bliver et skoledigitalt spor eller en form for selvstændigt fag.”

Ud over det faste arbejde med elevernes digitale dannelse arbejder de på Århus Statsgymnasium med to til tre årlige udviklingsprojekter med digitalisering.

“Hvor progressionsplanen overvejende går fra skolen og ud, forsøger vi i højere grad at lade projekterne gå fra fagene og udad. Her er der fokus på digitale problemstillinger i fagene, som optager lærerne,” forklarer Lars Serup Nordam.

I år har skolen et projekt om virtual reality og augmented reality, et om klasserumstematisering og et projekt, hvor de forsøger at sprede digitaliseringen ud til flere fag.

Nogle af fordelene ved udviklingsprojekterne er ifølge Lars Serup Nordam, at det er lærerne, der trækker digitaliseringen ind i fagene, og at de kører i en ret fast ramme af projektorganisering. Selvom der er et krav om afrapportering, sker udbredelsen dog ikke altid helt som ønsket.

“Hvis vi skal honorere grundtanken om, at projekterne skal ske fra fagene og ud, så kan det være en udfordring ikke at få løftet projektet op på et stort plan for hurtigt, for så føler folk sig underdrejet i forhold til deres egen undervisning,” siger Lars Serup Nordam og tilføjer:

“Vi er nu begyndt at lægge op til at aktivere faggruppen mere, så lærere, der deltager i udviklingsprojekter, også repræsenterer deres fag. Derfor er der et krav om vidensudbredelse i faggruppen, og hvis emnet er relevant for mange af lærerne, gør vi brug af PR-møder eller pædagogiske dage.”

Det overordnede overblik over skolens digitalisering og udviklingsprojekter har it-styregruppen, der består af skolens rektor, vicerektor, it-supporter og tre lærere.

“For at få en større spredning har vi for nylig fået flere lærere med i styregruppen, og det, tror jeg, hjælper til at skabe en bedre balance. Tidligere kunne projekterne indimellem godt blive lidt for eksotiske og kun realistiske for en lille procentdel,” siger Lars Serup Nordam.

“Vi kan selvfølgelig stadig have forstyrrende forhold og projekter, der lystigt sejler ud i det blå. Men jeg tror, at vi har skabt en modus for digitaliseringen, hvor der er plads til en kulturel bundfældning.”