Et studievalg er ikke et valg for livet

Hvert år på denne tid begynder eleverne i landets 9. klasser at skulle tage stilling til i hvilken retning de ønsker at gå efter sommerferien. Skal de have en studentereksamen, eller vil de hellere gå i retningen af en håndværksmæssig uddannelse?
Det er dog ikke kun, eleven der skal vælge. Forældrene er mindst lige så stor en del af beslutningen, og der er jævnligt debat om, hvorvidt de unges uddannelsesretning skyldes deres eget frie valg eller en beslutning, som deres forældre mere eller mindre har taget på deres vegne.
Det lyder måske hårdt, når det bliver sagt på den måde, fordi selvfølgelig træffer forældre kun beslutninger, som, de tror på, giver deres søn eller datter de bedste muligheder i årene der kommer.
Jeg er i dag 34 år og er nu et sted i livet, hvor jeg har den nødvendige ballast til at kunne reflektere over, hvordan hele hele den proces reelt set forløb i mit tilfælde.

Hvem valgte – mig eller mine forældre?
Jeg var en af dem som uden tvivl skulle direkte videre fra 9. klasse. Det mente mine omgivelser ihvertfald, så sådan blev det. Skolen, jeg gik på, havde to spor, og ud af to hele klasser var vi kun en håndfuld, som ikke skulle gå i 10. klasse.

I løbet af året, hvor beslutningen skulle tages, var der informationsmøder. Både møder på skolen, men også åbent hus arrangementer på gymnasier, handelsskoler og så videre. Jeg deltog da også i dem i fællesskab med mine forældre – problemet var bare, at jeg reelt set var mere eller mindre ligeglad, fordi jeg forstod ikke, hvad det var, jeg kunne vælge mellem. Jeg var for ung og havde for lidt forståelse for betydningen af det valg, jeg skulle træffe. Med høje karakterer i alle fag var jeg rent fagligt klar, men i bagklogskabens lys kan jeg nu se, at der er enorm forskel på at være fagligt klar, og at være klar til at gå videre fra folkeskolen både rent socialt og modenhedsmæssigt.

Min far var ingeniør, og jeg interesserede mig meget for computere – ergo blev HTX altså valget. HTX var helt oplagt – fordi jeg skulle jo være ingeniør bagefter, og hvad gav så bedre forudsætninger?

Ingeniør blev jeg aldrig
På HTX kom jeg med i en IT-klasse. Det var i 1999, og dermed en af de første af slagsen. Hvis nogle lærer i dag er i tvivl om effekten af IT-klasser og brugen af IT i undervisningen kan jeg med alt sikkerhed sige, at det umuligt kan være dårligere end i 1999. Der var ingen værktøjer til rådighed, og ingen programmer særligt udviklet til brug i de forskellige fag i skolen. Dermed blev computeren bare et ligegyldigt redskab, som i bedste fald kunne bruges til at spille på i pauserne.

Det første år gik. Motivationen var lav, fordi der var reelt set ingen interesse fra min side for de fag, som udgjorde den største andel af undervisningstimerne på HTX. Omvendt havde jeg en vis viljestyrke og modvilje mod at blive ”en af dem, der droppede ud”. Derfor gik også andet år, omend engagementet (og dermed også karaktererne) var middelmådige og i kraftigt fald.

Sidste år banede vejen for forandring
Endeligt kom jeg til tredje og sidste år på HTX – og her kom øjenåbneren for min lave motivation. Det skete, da vi fik valgfag, og jeg i mangel af bedre fik valgt Erhvervsøkonomi og Samfundsfag. Ganske uforudset blev jeg præsenteret for undervisning indenfor et fagligt område, som viste sig at interessere mig. Det forunderlige var, at jeg ikke selv havde forudset, at det ville fange min interesse.

I midten af tredje år på HTX tog jeg derfor beslutningen:
Jeg var muligvis startet på HTX, og alle omgivelser forventede, at det ville munde direkte ud i at starte på ingeniøruddannelsen på Aalborg Universitet – men jeg ville det anderledes. Derfor valgte jeg at gå videre på den 1-årige HHX, som eksisterende dengang. Hvilken verden der åbnede sig. Pludseligt fandt jeg undervisningen interessant, og jeg mødte velforberedt op til timerne.

Hvad kan andre lære af det?
Titlen på mit debatindlæg er: ”Et studievalg er ikke et valg for livet”. Jeg har valgt overskriften, fordi jeg nu har set gentagne eksempler på, at det rent faktisk er sådan, det forholder sig. Min egen historie beviser det, og den er med sikkerhed ikke enestående.

Derfor vil jeg sige til dig, som måske sidder i 9. klasse og står overfor at vælge, eller dig, som allerede er startet på en studentereksamen, men er i tvivl om retningen:

Du kan stadig nå at vælge om. Det vigtige er at gøre op med dig selv, om du på den lange bane er bedst tjent med at færdiggøre det, du er startet på, og bagefter skifte retning, eller om du skal føre beslutningen ud i livet allerede nu.

Jeg valgte at gøre HTX færdig og derefter skifte. Heldigvis ville jeg her 15 år senere ikke gøre det om selvom jeg kunne.
Jeppe Vestergaard, selvstændig indenfor ehandel (https://www.livetsomsenior.dk/). (34 år, tidligere studerende på HTX og HHX).