Du er her
Debatindlæg |
14. nov 2017

AT er død, tværfagligheden leve!

Med gymnasiereformen ’16 har tværfagligheden fået et slag. AT er væk, og SRP’en kan nu skrives enkeltfagligt i alle A-fag. Sidstnævnte betegnes dog som en undtagelse, og der er krav om såkaldt flerfaglige forløb frem mod opgaven.

Vi er ikke ubetinget lykkelige over AT’s død. Vi har selv været involveret i en række AT-forløb, hvor fagene på glimrende vis har suppleret hinanden og givet ekstra faglig dybde. Det nyligste handlede om differentialregningens historie og var, ikke overraskende, en kombination af historie og matematik. Den overordnede problemstilling gik på, hvorfor der i sin tid var så heftig debat om, hvorvidt henholdsvis Isaac Newton eller Gottfried Leibniz fremsatte sin teori først. Dette kan naturligvis ikke besvares uden både matematisk og historisk viden – et fint ægteskab mellem fagene. Det samme gælder andre AT-forløb, som vi har deltaget i.
Vi nævner i flæng ’Meningsmålinger’ i samfundsfag/matematik, ’Panserslaget ved Kursk’ i historie/matematik, ’Den Spanske Borgerkrig’ i historie/spansk, ’Fritz Haber’ i historie/kemi/biotek og ’Populærvidenskabelig formidling’ i dansk/naturvidenskab.

Der er de, der synes at mene, at et minimum af tværfaglighed er et mål i sig selv. Men dét er efter vores mening et udtryk for et snævert billede af fagene og deres berøringsflade. Gymnasiets nuværende fagrække er jo ikke dumpet ned fra himlen, men er resultatet af en lang række politiske og pædagogiske valg. Ude i virkeligheden fletter fagenes indhold sig sammen på kryds og tværs, og derfor kan den tværfaglige tilgang – når den vel at mærke baseres på virkeligheden - tilføre et emne langt mere kompleksitet end den enkeltfaglige. Samtidig kan den åbne eleverne for fag, som de har mindre interesse for, fordi emnet eller det andet fag motiverer dem – fordi tingene hænger sammen. 

Et af problemerne ved AT var, at fagene nogle gange blev tvunget sammen, så man ikke opnåede synergi, men det modsatte. Det faglige indhold blev begrænset af kunstige rammer. Der kunne også være et så voldsomt fokus på fagenes metoder, at indholdet druknede, og AT-eksamen kunne hurtigt udvikle sig til en mekanisk tjekliste, hvor eleven skulle fyre de rigtige sætninger af om kvalitativ og kvantitativ metode og så videre. Muligvis vil nogen savne at høre om den hermeneutiske spiral – vi vil ikke. Nej, der er vist ingen tvivl om, at AT hár spildt mange timer og megen energi ude på skolerne.

Men det er vores håb, at de gode erfaringer med tværfaglighed, blandt andet fra AT, vil blive ført videre under den nye reform. Der ligger en stor opgave i at få de flerfaglige forløb til at give mening for både lærere og elever; de må nødvendigvis have et solidt enkeltfagligt fundament, og for alt i verden må de ikke blot være nye AT-forløb. Nu har vi chancen for at skille skæg fra snot og bruge tværfagligheden til det, den faktisk kan. Kære kolleger: Smid ikke barnet ud med badevandet. AT er død, tværfagligheden leve!

Af:

  • Helene Caprani, lektor i historie, spansk og samfundsfag på Midtsjællands Gymnasium og medlem af GL’s hovedbestyrelse for Liste 1
  • Bjarne Lund Pedersen, lektor i kemi og matematik på Midtsjællands Gymnasium

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.