En replik til STUK: Selvfølgelig kan ministeriet og STUK bidrage med et mere hensynsfuldt udgangspunkt for skolernes planlægning af lærernes arbejdsopgaver i eksamensperioden

Efter veludført eksamensgerning blev gymnasielærerne i nærværende medie sendt på ferie med en kommentar fra STUK.  De ministerielle styrelser fraskriver sig enhver form for ansvar for at medvirke til, at arbejdsbyrden i forbindelse med eksamen bliver jævnet mere rimeligt ud på de enkelte lærere.

Læs: Ministeriets eksamensudtræk rammer skævt, advarer lærere

Styrelsen har en pointe, når de peger på, at de respektive lokale ledelser har en forpligtelse til at gøre en god indsats for at lande de ministerielle eksamensudtræk, så eksamensplanen afstedkommer de bedst mulige arbejdsfordelinger, men det frasiger selvfølgelig ikke ministeriet fra at levere et ordentligt udgangspunkt.

På HF-skoler giver en del sig selv, da eksamensbyrden for den enkelte lærer ligger fast. I den sammenhæng er det spørgsmålet, hvor præcist ministeriets udtræksalgoritme i forhold til censorallokering sørger for, at eksamensaktiviteten for den enkelte skole er relativ til skolens aktuelle lærerkapacitet – historisk har vi helt sikkert oplevet, at der har været store afvigelser.

I forhold til skoleformer med et reelt eksamensudtræk er det en oplagt præmis, at der altid vil være et vist udsving, idet elever og lærere selvfølgelig ikke må kunne lave egentlige slutninger for sandsynligheden for et holds udtræk ud fra et lærerhensyn. Der er da heller ikke nogen lærere, der forestiller sig, at arbejdsbelastningen i eksamensperioden kan være fuldstændig jævnet ud på alle lærere. Omvendt ville det være helt problemløst at indbygge et vist hensyn i algoritmen, så en lærer, der eksempelvis har 5 afsluttende hold, højest kan udtrækkes med de 3 af holdene, idet der ganske vist er tale om en elimination af de relativt usandsynlige udfald, at 4 eller 5 ud af 5 hold udtrækkes, men vel at mærke med en sandsynlighedspåvirkning i forhold til det enkelte hold til følge, der ikke kan tænkes at påvirke forventningsadfærden hos hverken elever eller lærer.

Hvert år er der 5-10% af lærerne, der rammes hårdt, fordi de i kraft af deres fagprofil har mange eksamener og årsprøver på samme tid, ligesom der kan være tale om, at censorater i netop disse læreres fag ikke kan placeres hos fagkollegaer. Henvisningen til at skolerne blot kan tilpasse lærernes flow af holdafslutninger, så det passer, er i mange tilfælde en urealistisk skriveborsbetragtning, og der er selvfølgelig mange konkurrerende hensyn af logistiske, såvel som relationel karakter, ligesom en praksis, hvor årsprøver skubbes ind i undervisningsperioden, virker som et selvmål, idet det bidrager til forlængelse af undervisningsperioden og dermed igen lægger beslag på vigtig forberedelsestid for de lærere, der har en stor eksamensbelastning.

Ligeledes burde algoritmen tage højde for en nogenlunde proportionalitet mellem et fags samlede bestand af hold og så det omfang, fagets hold udtrækkes. Her er der eksempler på, at der er stor skævhed fagene i mellem, hvilket igen skaber skævheder i forhold til den arbejdsmæssige belastning. Eksempelvis har et fag som oldtidskundskab været udtrukket i så stort et forholdsvist omfang, så eksamensplanlæggerne ikke havde nogen at fordele censur mellem, hverken på egen skole eller som hjælp fra en andre skoler. Som et andet eksempel kan nævnes, at Svendborg Gymnasium i år har stået med en meget stor del af den samlede fynske SRP censurbyrde, mens andre skoler har haft en meget lille andel.

Noget andet, ministeriet skal have kigget på, er friholdelse. Der skal naturligvis være en mulighed for, at enkelte lærere ved sygdom eller orlov i hele perioden; eller med opsættende opgaver på enkelte dage kan friholdes, men her er der for det første brug for et vågent ministerielt øje med, om dette omfang stikker af, da der på nogle skoler kan brede sig en praksis med præventiv ekstra friholdelse, for på den måde at skabe luft på bekostning af de øvrige skoler – for det andet burde det være overflødigt at påpege, at det er uholdbart, når ministeriets udmelding  af censortildeling i år har rummet en hel del tilfælde, hvor lærere, der på legitim vis er indmeldt som friholdt, ikke desto mindre har figureret i planen.

Endelig må en ordentlig udtrækningsalgoritme gøre det muligt, i langt større grad end tilfældet er nu, at undgå udtrækninger af få holddeltagere, da det er en uhensigtsmæssig brug af tidsressourcer.

Med deres benægtelse af problemerne og eget ansvar styrer STUK og Børne- og Undervisningsministeriet direkte imod endnu en dumpet eksamen – og det er desværre en række lærere, der kommer til at betale prisen i form af et urimeligt arbejdsmiljø.