Elever mangler digitale råd fra lærerne

Landets gymnasieelever har brug for hjælp fra lærerne til at navigere i alle de digitale teknologier, som er en del af undervisningen, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Brugen af digitale medier og teknologier i gymnasiet skaber nye muligheder for læring. Men eleverne mangler klare retningslinjer fra lærerne, viser ny undersøgelse.

Google, Lectio, Facebook, Twitter, Geogebra, Youtube, Word, Snapchat, Messenger.

Digitale teknologier og sociale medier er en fast del af den undervisning, landets gymnasieelever møder dagligt.

Men selvom de digitale teknologier bliver brugt i faglige sammenhænge, får eleverne ikke nødvendigvis et fagligt udbytte. De mangler kompetencer og tydeligere retningslinjer fra lærerne, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

”Undersøgelsen viser, at eleverne mangler hjælp fra lærerne til at bruge de digitale teknologier bedre fagligt,” siger konsulent i EVA Anne Katrine Kamstrup, der har stået i spidsen for den nye undersøgelse.

Eleverne mangler hjælp fra lærerne til at bruge de digitale teknologier bedre fagligt.

Anne Katrine Kamstrup, konsulent
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Undersøgelsen bygger på interview med elever, lærere og ledere fra seks gymnasier samt på logbøger, som eleverne har udfyldt. Her har de skrevet om deres brug af digitale teknologier i relation til skolearbejde og undervisning i løbet af en uge.

Kildekritik halter
Den øgede digitalisering og de nye teknologier er både med til at ændre, hvad eleverne i gymnasiet skal lære og måden, de skal lære på.

Eleverne er vant til at bruge digitale teknologier og sociale medier i fritiden, men det er ikke ensbetydende med, at de ved, hvordan de anvender for eksempel Google, Facebook og Youtube bedst muligt i en faglig sammenhæng, viser undersøgelsen.

”Når eleverne bruger sociale medier i fritiden, er det typisk præget af en hurtighed, og den overfører mange, når de bruger digitale teknologier i faglige sammenhænge,” siger Anne Katrine Kamstrup.

Det gælder blandt andet i forhold til informationssøgning og kildekritik, som i stigende grad foregår digitalt, påpeger hun.

”At vælge den rette søgestrategi og kildekritiske tilgang er en kompetence, eleverne skal udvikle. Den mangler mange i dag, og det er tydeligt, at det er noget, de har brug for hjælp fra læreren til,” siger Anne Katrine Kamstrup.

Fagligt formål er vigtigt
De digitale teknologier påvirker også elevernes læringsfællesskab, samarbejde og vidensdeling, fastslår Anne Katrine Kamstrup og nævner som eksempel Google-Docs, som mange lærere bruger, når eleverne skal lave gruppearbejde.

”Det kan blive et virkeligt frugtbart samarbejde, hvor eleverne sparrer med hinanden fagligt og får indsigt i hinandens måder at skrive på, men det kan også blive brugt som et uddelegeringsværktøj, hvor eleverne blot aftaler, hvem der laver hvad og ikke en gang læser hinandens afsnit igennem,” siger Anne Katrine Kamstrup.

Lærerne er nødt til at komme mere på banen, fastslår hun.

”Et godt samarbejde og et stort fagligt udbytte opstår ikke automatisk, fordi man sætter eleverne til at bruge Google-Docs,” siger hun og fortsætter:

”Hvorfor giver det mening at arbejde digitalt i den konkrete undervisningssituation? Det skal lærerne blive tydeligere på. Der skal være et klart fagligt formål med at bruge teknologierne.”

Der skal være et klart fagligt formål med at bruge teknologierne.

Anne Katrine Kamstrup, konsulent
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Det er for eksempel værd at overveje, om formålet er, at de styrker elevernes faglige muligheder, for eksempel ved at tilbyde et matematisk værktøj, styrker deres digitale kompetencer eller anvendes for at skabe variation og motivation i undervisningen, mener Anne Katrine Kamstrup.  

Svært at stille gode spørgsmål
I undersøgelsen beskriver eleverne, hvordan for eksempel Facebook øger deres muligheder for at dele viden, stille spørgsmål og tage faglige diskussioner med klassekammerater.

Men også her ligger der en udfordring gemt, der kalder på hjælp fra lærerne, mener Anne Katrine Kamstrup.

”De digitale læringsfællesskaber, som eleverne ofte selv etablerer, kan være enormt konstruktive, fordi eleverne kan søge hjælp hos hinanden og dele viden. Men hvis det skal understøtte deres læringsproces bedst muligt, er de nødt til at øve sig på at stille gode spørgsmål og give gode svar, og det har de brug for lærernes hjælp til,” siger hun.

Elever: Hjælp os med at logge af
Det handler ikke kun om, hvordan eleverne skal bruge de forskellige digitale værktøjer, men i lige så høj grad om at tydeliggøre overfor eleverne, hvornår det giver mening at bruge dem, og hvornår det ikke gør, fastslår Anne Katrine Kamstrup.

I undersøgelsen efterspørger eleverne hjælp fra lærerne til at styre brugen af Facebook og andre sociale medier i undervisningen.

Eleverne savner lærere, der hjælper dem med at logge af.

Anne Katrine Kamstrup, konsulent
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

”De vil ikke have et direkte forbud, men eleverne savner lærere, der hjælper dem med at logge af,” fortæller Anne Katrine Kamstrup.

Hun opfordrer lærerne til at gøre eleverne mere bevidste om, hvilken indvirkning sociale medier har på dem, så de bliver bedre til selv at finde den rette balance.

”En del af at være digitalt dannet er jo netop at kunne styre ens forbrug af sociale medier og forstå, at de i nogle situationer giver faglig mening, men i andre blot forstyrrer ens koncentration,” siger Anne Katrine Kamstrup.