


Rektor
Niels Brock, Handelsgymnasiet NVG
Tavlen er klar, computeren er lukket, og mobiltelefonen ligger i et aflåst skab. På Niels Brock i København er hele skoledagen uden notifikationer, TikTok eller beskeder fra mor. Her har man i to år kørt et projekt med mobilforbud i undervisningen, og fra august i år gælder forbuddet også i pauserne.
“Det handler om at skabe rammer, hvor eleverne kan fordybe sig og koncentrere sig – og hvor vi samtidig kan styrke fællesskabet,” siger rektor for Handelsgymnasiet NVG på Niels Brock, Dorthe Guldbæk Møller.
Eleverne bliver bedt om at indlevere mobiltelefonerne ved skoledagens start, og medmindre de har en særlig grund, får de først udleveret dem igen, når sidste modul er slut. Det har givet anledning til både ros og refleksion.
Mere ro – og mere snak
Lars Bøje Hansen har undervist både før og efter mobilforbuddet trådte i kraft, og han oplever en tydelig forskel:
“Eleverne taler meget mere sammen – nogle gange næsten for meget. Det er tydeligt, at det sociale samvær er styrket,” siger han.
Der er færre forstyrrelser, og det er nemmere at skabe kontakt.

Lærer
Niels Brock, Handelsgymnasiet NVG
Også kollegaen Sabine Kerf Michelsen mærker effekten, og hun er slet ikke i tvivl om, at eleverne er blevet mere fokuserede, efter telefonerne er væk.
”Der er færre forstyrrelser, og det er nemmere at skabe kontakt. Det er en stor forskel fra tidligere, hvor telefonen var en konstant distraktion,” siger hun.
Eleverne: “Vi savner afkoblingen”
Eleverne oplever også, at mobilforbuddet fungerer godt i undervisningen – men pauserne kan være svære.
“Det fungerer virkelig godt i timerne – man bliver ikke opslugt af telefonen, og det giver ro. Men i pauserne kan det være svært, især på lange dage, hvor man har brug for et afbræk,” siger Anna Klein, der går i 3.g på skolen.
Det er ikke kun underholdning, men også en måde at koble af på.

Lærer
Niels Brock, Handelsgymnasiet NVG
Klassekammeraten Maja Herløv Rasmussen har en lignende oplevelse med fraværet af mobilerne og supplerer:
“Telefonen er også en form for tryghed – hvis der sker noget, kan man hurtigt kontakte nogen. Det er ikke kun underholdning, men også en måde at koble af på,” siger hun.
Et spørgsmål om dannelse
Mobilforbuddet er ikke kun et spørgsmål om koncentration – det handler også i høj grad om dannelse, mener rektor Dorthe Møller.
“Noget af det vigtigste, vi kan give eleverne, er sociale kompetencer. Evnen til at læse andre mennesker og indgå i fællesskaber er afgørende – både i skolen og på arbejdsmarkedet,” siger hun.
Hun peger på, at mobiltelefonen ofte bliver brugt som en flugtvej – og at det kan forhindre unge i at træne deres sociale og følelsesmæssige intelligens.
Og netop dannelsesspørgsmålet er også en af årsagerne til, at skolen har valgt at alliere sig med to eksperter: læge og foredragsholder Imran Rashid og ph.d. og forsker Dorte Ågård, der begge har beskæftiget sig meget med elevers koncentrationsevne og digitale platformes indvirkning herpå.
Lærerne på Niels Brock understreger, at mobilpolitikken ikke står alene. Den bliver kombineret med øvelser i empati, relationer og trivsel.
“Det handler ikke kun om regler, men om at skabe forståelse. Vi laver øvelser, der understøtter det relationelle i klasserne – og vi taler med eleverne om, hvorfor vi gør det,” siger Sabine Michelsen.
En ny hverdag – med og uden skærm
På Niels Brock er mobilforbuddet blevet en del af hverdagen. Eleverne har vænnet sig til at mangle telefonen i løbet af skoledagen, men somme tider er den stadig lidt svær at undvære.
“Vi har vænnet os til det, så man tænker ikke så meget over det i undervisningen længere – det er bare sådan, det er. Men man lægger mærke til det, når telefonen også bliver taget i pauserne,” siger Anna Klein.
Maja Herløv Rasmussen er enig i, at det nogle gange er svært at undvære sin telefon, og hun ser den ikke som et problem i forbindelse med socialiseringen i klassen.
“Vi er vokset op med telefoner og har lært at socialisere både med og uden dem. Mange af os multitasker – vi kan godt være sociale og bruge telefonen samtidig. Nogle gange er det endda noget på telefonen, som vi snakker om og er sociale sammen omkring,” fortæller hun.
Vi skal ikke tro, at vi som voksne er bedre – vi har samme udfordringer med telefoner.
Blandt lærerne er erfaringerne indtil videre dog primært positive, og de oplever grundlæggende, at der er færre forstyrrelser, og at det er nemmere at skabe kontakt til eleverne. For at opretholde og fortsat skabe positive erfaringer med det, opfordrer Lars Hansen til gengæld til, at lærerne også bør overholde mobilforbuddet, så vidt muligt.
“Vi skal ikke tro, at vi som voksne er bedre – vi har samme udfordringer med telefoner. Det handler om tilvænning og om at skabe gode vaner, så vi kan være et forbillede for eleverne,” siger han.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode