Den svære kunst at være ny

Selvom det er flere år siden, jeg begyndte som lærer, husker jeg tydeligt, hvordan det var at være ny- både inden for mit fag og blandt mine kollegaer. Jeg ville enormt gerne vise, hvad jeg kunne, og jeg havde store forventninger til såvel eleverne som mig selv.
Jeg måtte dog hurtigt erkende, at der er meget langt fra det, vi lærer på universiteterne til den verden, der møder os på gymnasierne. Flere af de forløb, der blev udvalgt det år, havde jeg aldrig før beskæftiget mig med. Ikke nok med det skulle jeg til at fremstå som ekspert over for mine klasser. Jeg skulle rent faktisk kunne afgøre, om deres svar var rigtige eller forkerte. Derudover brugte flere af mine kolleger en masse ord i flæng,  som jeg aldrig før havde hørt om: didaktik, undervisningsdifferentiering, elevtid – listen kunne jeg fortsætte. Det var svært for mig at spørge, hvad ordene betød, for jeg følte, jeg burde kende dem.  Jeg havde glemt, at ting tager tid og kommer med erfaring. Jeg brugte derfor en del tid på at slå de mange ord op, sammensætte mine timer, lære navne på elever og lærere og i det hele taget på at holde mig oppe. Flere gange var jeg tudefærdig, parat til at opgive det arbejde, jeg altid havde drømt om.
Heldigvis opgav jeg dog ikke, og som årene gik, blev det heldigvis bedre. Et job som lærer er ikke nemt. Det tager tid at finde sin egen måde at undervise på, og det tager enormt lang tid at udvikle eller afprøve  undervisningsforløb. Hvad der virker i den ene klasse, virker måske ikke i den næste klasse. Derudover kan det være svært at sætte sig ind i en anden lærers tankegang, hvad angår de øvelser, man læser eller hører om. Jeg har flere gange siddet med en grundbog og haft svært ved at forstå tanken bag visse af elevøvelserne. I starten følte jeg mig utilstrækkelig, hvis jeg oplevede dette, men efterhånden lærte jeg, at inspiration er godt, men med egne spørgsmål er det nemmere at forklare helt præcist, hvad formålet er med en given øvelse.

Når vi i disse dage møder nye lærere, er det vigtigt, vi husker os selv på, hvordan det er at være ny. Vi bør fortælle dem, at de første år bliver hårde, men at det bliver bedre.  Vi bør lade dem se en af eller flere af vores undervisningstimer, så de kan blive inspireret. Vi bør være åbne omkring, at vi til stadighed kan føle sommerfugle i maven, når vi opstarter nye hold. Vi bør huske at forklare dem de ord og forkortelser, vi bruger i dagligdagen. Og vi bør fortælle dem, at når de først har knækket koden og er begyndt at finde overskud, er lærerjobbet et af de fedeste job, der findes.