Debat: Fagligheden i gymnasiet er en forgyldt sølvmønt, og nu skal den vejes

Vi skal måle alt, hvad måles kan, og det, der ikke kan måles, skal gøres målbart. Men har alt, der kan måles, automatisk værdi, og kan man overhovedet måle og veje alt det, der er værdifuldt? Nu er det så fagligheden i gymnasiet, der skal måles, og man forstår, at det er den faktisk opnåede faglighed, der er tale om, for den intenderede faglighed har allerede været til eksamen og bestået med bravour.

På universitetet lærer vi, at man ikke skal undersøge problemstillinger, der er banale, åbenlyse eller bare uinteressante, og der er da også alt for mange eksempler på, at man har undersøgt noget, som var åbenlyst for alle andre end forskerne. Fx at der er flest mandlige præster i Danmark, eller at kvinder er mest på barsel.

Enhver, der kan læse en læreplan og sammenligne fx læreplanen i dansk A på htx før reformen i 2017 med dansk A efter reformen, vil kunne se, at der åbenlyst ikke er fald i kvaliteten af den intenderede faglighed. Og det er da fantastisk! Som dansklærer mener jeg jo, at lige præcis dansk er det allervigtigste fag, selvfølgelig også for tekniske studenter, der jo skal lave menneskelige løsninger til os alle i fremtiden.

Men hvad med den faktisk opnåede faglighed, som man nu vil undersøge? Kan man bare tilføje en masse fine litterære værker i læreplanen, og så regne med at fagligheden bliver styrket som ved et trylleslag? Nej. Ikke hvis man samtidig skærer i gymnasiernes budget med 2 % om året. Det er åbenlyst, at man ikke kan lære eleverne det dobbelte på den halve tid. For det første fordi der ikke bliver givet mere tid til eleverne, for det andet fordi der ikke bliver givet mere tid til lærerne til at sætte sig ind i stoffet. Jeg kommer til at undervise i fem bøger, jeg ikke selv har læst i stedet for én bog, jeg kender. Og så kan vi skrive fem bøger ind i undervisningsbeskrivelsen, og nej hvor fint! Men er det faglighed?

Nu skal det så måles, om fagligheden er uændret, men det er lige præcis at måle det, der er åbenlyst, og det er derfor, at konklusionen på rapporten er givet på forhånd. Gymnasiet skal spare, og derfor har man udskiftet guldmønterne med guldbelagt sølv, og nu vil man så undersøge, om kvaliteten at de to mønter er den samme. På overfladen ligner de hinanden, men når man vejer dem, vil man finde sølvmønten for let og sige, at kvaliteten dermed er faldet. Men den lavere vægt er ikke årsagen til, at sølv er ringere end guld, vel? Det er selve værdien af det, der er indeni, der er ringere i den guldbelagte sølvmønt, og det vidste man allerede, da man for at spare lagde produktionen om og udskiftede guldet i møntens indre med sølv.

Fagligheden i gymnasiet er forringet, og det vil fortsætte, så længe man ikke vil investere i uddannelse. Men det er desværre ikke et problem, der er begrænset til gymnasiet. Det starter i folkeskolen, for vi kan jo konstatere, at elevernes faglige niveau er forringet, allerede når de starter i gymnasiet, og hvad siger universiteterne? Nå ja, at studenterne ikke kan regne eller skrive.

Kom i gang med at investere i uddannelse til den danske befolkning, for uddannelse er det guld, der skal bære os ind i en fremtid med livskvalitet og velfærd - ikke lavere skat her og nu.