Dårligere studerende?

I oktober kom der en rapport fra EVA om almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser. Den viste, at studieteknik, selvstudie og planlægning af tid var de almene studiekompetencer, som de studerende vurderede, at de var dårligst til. Og faktisk nedjusterede en del af dem deres vurdering, da de var kommet lidt længere ind i studiet. Det rejser spørgsmålet, om vi klæder vores elever godt nok på i løbet af deres gymnasietid?

Studieteknik dækker over fx læse- og notatteknikker. Ifølge undersøgelsen er det kun 20 % af nye universitetsstuderende, der føler sig gode til det. Måske skyldes det, at kompetencer som at beherske læse- og notatteknikker falder mellem mange stole. Vi regner alle sammen med, at nogle andre på skolen eller i klasseteamet gør noget. Eller vi regner med, at når eleverne én gang er blevet præsenteret for nogle teknikker i et studiekompetencemodul eller lignende, så de bruger dem fremover.

Men sådan er virkeligheden ikke. Vi er nødt til at arbejde med teknikkerne i alle vores fag over lang tid. Og det kan være svært, fordi vi ofte er pressede af tungtlæssede læreplaner og mange andre ting, vi også skal nå. Og så er vi måske heller ikke selv helt trygge med teknikkerne, som de fleste af os aldrig rigtig har fået undervisning eller vejledning i.

Men vi bør gøre noget. Det er helt essentielt, at vi gør vores bedste for at vores elever kommer godt i gang med videregående uddannelser.

Det er også essentielt, at eleverne bliver gode læsere i løbet af deres gymnasietid, så de faktisk kan huske og forstå det, de læser - vel at mærke uden at skulle bruge alt for meget tid på det. Til studentereksamen testes elevernes læse- og notatteknikker nemlig implicit ved at deres skriftlige prøveoplæg ligger på netprøver.dk. Her henter eleverne dem som pdf-filer, som de så skal være i stand til at highlighte og notere i, for at kunne nærlæse dem og genfinde vigtige passager. Hvor mange af os lærer målrettet vores elever, hvordan man gør det?

Planlægning af tid er en anden af de svage studiekompetencer. Kun 35 % af de nye studerende bedømmer, at de er gode til det. Her kan vi i gymnasiet hjælpe eleverne ved at bevidstgøre dem om, hvordan de kan se fremad mod kommende afleveringer og lektier, og få lavet en plan, der ikke bare er aftenen/natten inden deadline.
Jeg har lige afholdt et studiekompetencemodul om planlægning af tid med min 2.g-klasse. Vi snakkede om at bruge en kalender, om planlægning, at have et skel mellem skolearbejde og fritid, samt om erhvervsarbejde, nattesøvn, fritidsaktiviteter og prioriteringer. De lavede et skema over al deres tid en uge frem, hvor de lagde skolearbejde og afleveringer ind, og så diskuterede de prioriteringer med hinanden. Det lyder meget banalt, men det var en øjenåbner for mange af eleverne, og de har efterfølgende har udtrykt, at de var rigtig glade for det.

Der er selvfølgelig andre ting end selve studiekompetencerne fra gymnasiet, der gør sig gældende med hensyn til, hvordan de nye studerende oplever, at de klarer sig. Der er også den øgede kompleksitet, de højere faglige krav, nye mennesker og så videre. Men vi kan hjælpe dem godt på vej ved målrettet at træne studieteknikker.