ChatGPT/AI og fake news som ekstra udfordringer: Lex.dk som en lille hjælper i en presset hverdag
På den igen. Skoleåret er skudt i gang og for mange måske nok med blandede følelser: Man glæder sig til at komme tilbage til kolleger og de unge mennesker, men kan desværre også opleve den lille knude i maven; Den tilbagevendende følelse af utilstrækkelighed i en verden af acceleration og krav, hvor man skal danne eleverne til at navigere i selvsamme, men ofte uden de nødvendige ressourcer.
Sproglærerne har kendt det længe: Udfordringen med kunstig intelligens i form af mere og mere avancerede oversættelsesprogrammer, som er skørt smarte, men som samtidig udfordrer læringsrummet. Nogle af os andre har nok været lidt mere naive og er blevet oprigtigt overraskede over særligt ChatGPT, som er væltet ind i klasserummet (og afleveringerne!) det seneste skoleår. And here we go again, får man lyst til at sige: Verden forandrer sig med raketfart, og underviserne står tilbage med den samme mængde begrænsede ressourcer og bliver igen mødt med et ”fiks det lige”. Vi må bare lige forklare eleverne, at de skyder sig selv i foden, hvis de aldrig lærer at skrive eller ræsonnere selv, og vi må med et snuptag opfinde nye læringsmetoder, hvor det kun er muligt at tilgå ChatGPT, når læreren finder det relevant og har didaktiseret det på forbilledlig vis.
Eleverne har ikke været sene til at omfavne teknologien. Allerede tilbage i december måned, kort efter lanceringen af ChatGPT til den brede befolkning, viste Gymnasieskolens undersøgelse, at hver sjette gymnasieelev have eksperimenteret med at få chatbotten til at besvare deres skriftlige opgaver (Hver sjette gymnasieelev benytter chatbot til snyd).
Man tør næsten ikke tænke på, hvad tallet er oppe på i dag, og sommerens skriftlige årsprøver og eksamener har sikkert også givet syn for sagn – frygtelig meget generisk sprogbrug og en overraskende nyvunden grammatisk korrekthed. Én af metoderne til at vurdere, om eleven har benyttet ChatGPT – og som vi dårligt har tid til at efterprøve – er at gennemgå kilderne, hvis der ellers i øvrigt er opgivet sådanne. Hvor kommer det fra, og er det troværdige kilder, som eleven har haft retmæssig adgang til? Hvis man ellers har/tager sig tid til den slags detektivarbejde, må man spørge sig selv: Hvordan bevægede vi os så langt væk fra den mere grundlæggende dannelsesopgave? At agere digital efterforskningsbetjent er næppe det, der motiverer og inspirerer ret mange undervisere til at få fusserne udover sengekanten en tilfældig mandag morgen.
Hvordan skal vi indrette undervisningen og ikke mindst prøveformerne, så de lever op til den ny virkelighed, og for hvilke midler?
Mens ChatGPT på nogle felter er god til at generere både korrekte og relativt anvendelige svar, er der andre områder, hvor sprogmodellens sandsynlighedsberegning på baggrund af den data, den er er trænet på, bliver helt gak. Problemet er bare, at man skal vide noget om emnet og kunne forholde sig kritisk til sin omverden for at kunne gennemskue det. Jeg skal f.eks. vide, at Kim Fupz Aakeson skriver på dansk navnet til trods, og at journalisten Lotte Hansen er administrerede direktør, selvom ChatGPT nu nok mener, at hun enten må have en anden beskæftigelse eller være en mand. AI’s udgave af fake news, kunne man sige. Det viser nødvendigheden af at udbygge det arbejde, vi i forvejen gør for at lære de unge mennesker, hvordan man faktatjekker på baggrund af valide kilder. Den nedslående nyhed: Man kommer ikke udenom selv at undersøge tingene. Det opbyggelige: Følelsen af en art emancipation – at kunne agere uafhængigt og selvstændigt. Til det formål tjener Danmarks Nationalleksikon, Lex.dk, som bl.a. GL og Danske Gymnasier støtter op om. Lex.dk har som erklæret formål at tilgængeliggøre netop videnskabeligt baserede kilder dels ved at samle kilderne på ét sted og dels ved at forskere (for nuværende ca. 600) producerer og opdaterer artikler. Den er tilmed gratis og kan downloades som en app. For nuværende rummer nationalleksikonet mere end 230.000 artikler skrevet af navngivne forskere og eksperter. Hvis ting er gratis, er man som regel selv produktet, hvilket i høj grad netop gør sig gældende ift. ChatGPT. Lex.dk derimod er på finansloven frem til 2025 (og forhåbentlig meget længere!) og er derudover støttet af private fonde som Tryg, Louis-Hansen og Novo.
Det er en hjælp i det små, der er værd at prøve, mens vi afventer svar fra politisk niveau: Hvordan undgår vi at padle afsted i et moralsk vakuum, a la dengang alle skolebørn skulle udstyres med en Ipad? Hvordan skal vi indrette undervisningen og ikke mindst prøveformerne, så de lever op til den ny virkelighed, og for hvilke midler? Hvad er det overhovedet for et samfund, vi ønsker os; Det mest effektive eller det mest menneskevenlige? Det, der kræver færrest varme hænder, eller det, der er bygget op om empatisk frem for kunstig intelligens?
Mai Møller Nielsen, medlem af GL’s Hovedbestyrelse, Uddannelsesudvalget, boardmember hos Danmarks nationalleksikon Lex.dk og lektor i religion og samfundsfag.
Kommentar til indlægget
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Spændende med lex.dk! Men trist at den kun findes til Apple. Kommer den mon også til Android?
Kære Mai Møller Nielsen. Tak for dit indlæg. Du skriver bl.a.: “Man tør næsten ikke tænke på, hvad tallet er oppe på i dag, og sommerens skriftlige årsprøver og eksamener har sikkert også givet syn for sagn”.
I forlængelse heraf vil jeg firtælle, at jeg var censor i dansk A, hhx. i sommer og censurerede i alt 106 stile. Ikke een af dem indikerede brug af ChatGPT. De var af nøjagtig samme standard, rent sprogligt, som de forrige år.