Artikel
Yderligere millioner til klasseloftet
No image

Yderligere millioner til klasseloftet

Yderligere millioner til klasseloftet

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Gymnasierne har fået yderligere 85 millioner kroner årligt til at dække udgifterne til det fleksible klasseloft på 28 elever. Rektorerne mener dog stadig, at loftet bliver en udgift, mens GL peger på, at gymnasierne samlet set har en god økonomi, og at der ikke er belæg for at bruge klasseloftet som argument for at spare andre steder.

Tekst: Johan Rasmussen

Sjældent har tallet 28 været så omdiskuteret i medierne, på landets gymnasier og på Christiansborg. ??Regeringen og Enhedslisten indførte i forbindelse med finansloven for 2012 en aftale om et fleksibelt klasseloft på 28 elever. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) måtte kort tid efter erkende, at elevtallene for de nuværende klasser var for lavt sat på grund af “problematisk datagrundlag” fra ministeriets “talleverandør”, UNI-C, og at aftalen derfor var underfinansieret. To dage før ministeren og resten af danskerne skulle danse om juletræet, blev der derfor fundet yderligere 85 millioner kroner om året, så gymnasierne i alt får 206 millioner kroner årligt for at indføre et fleksibelt klasseloft på 28 elever.??Samtidig er der blevet indført en dispensation for gymnasieskoler i udkantsområderne, hvor der er lang afstand mellem skolerne. På den måde undgår man, at nogle få elever skal tvinges til at vælge et gymnasium langt væk, selvom det gennemsnitlige klasseloft overstiger 28 elever.??På trods af de ekstra penge og dispensationen blev klasseloftet ikke den julegave, rektorerne havde ønsket sig. Men hvor de før modtog klasseloftet som en hadegave, ser rektorerne nu mere på “pakken”, som var det en hjemmestrikket sweater fra mormor – den kan ikke byttes, så nu prøver vi at tage den på. ??Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening Jens Boe Nielsen siger:??”Vi er godt tilfredse med, at ministeriet har erkendt, at dets tal ikke var rigtige, og at der er fundet flere penge. Vi er også glade for, at provinsgymnasierne får dispensation. Vi mener dog stadig, at klasseloftet bliver en ekstraudgift,” siger Jens Boe Nielsen. ??Rektorforeningen har tidligere lavet beregninger, som viser, at prisen på klasseloftet bliver på 370 millioner kroner om året, men Jens Boe Nielsen erkender, at det lige nu er umuligt at sige, hvad prisen for klasseloftet præcis bliver blandt andet på grund af den nye regel om dispensation.??I GL er formand Gorm Leschly glad for, at regeringen har fundet yderligere penge til aftalen.??Han mener, det er svært at sige, hvad klasseloftet reelt kommer til at koste, men at Rektorforeningens regnestykke er for højt sat.??”Prisen på klasseloftet kommer an på flere ting, blandt andet hvordan kapaciteten i for eksempel hovedstaden udnyttes; man kan eksempelvis overveje, om elever fra Vestegnen skal optages på gymnasier i centrum. Fordelingsudvalgene bliver med aftalen styrket, og det kan måske betyde en bedre fordeling af eleverne,” siger Gorn Leschly. ??Han henviser samtidig til, at gymnasierne samlet set har en god økonomi.??Skoler har overskud?De almene gymnasier har haft et gennemsnitligt overskud på cirka en kvart milliard kroner om året, siden de blev selvejende i 2007. Da taxameterordningen blev fastsat, var det med udgangspunkt i, at der var færre end 28 elever i hver klasse, hvilket vil sige, at nogle gymnasier har modtaget mange ekstra penge ved at have flere elever i klasserne.??”De fleste skoler har et pænt overskud, og deres bundlinjer er blevet bedre, i takt med at eleverne er blevet flere og flere i klasserne. Derudover er der en stor gruppe af de ældste lærere, som forlader arbejdsmarkedet nu, og de bliver erstattet af yngre lærere, hvilket giver meget store besparelser i de kommende år,” siger Gorm Leschly, som derfor ikke mener, der er belæg for at bruge klasseloftet som argument for besparelser andre steder, som nogle rektorer har varslet.??Rektorforeningen anerkender, at flere elever i klasserne også har betydet større indtjening for det enkelte gymnasium.??”Det er rigtigt, at gymnasierne har modtaget flere penge ved at have flere elever i klasserne, men i de sidste fem år er gymnasierne samtidig blevet udsat for besparelser. Når gymnasierne har haft flere elever i klasserne, har det også været for at klare det kapacitetsproblem, der har været på grund af store ungdomsårgange. De penge, vi har fået ind, er så blevet investeret i lektiecafeer, studieordninger, vejledninger og så videre,” siger Jens Boe Nielsen.??Hvorfor kan gymnasierne så ikke bruge af overskuddet til at skabe mindre klasser???“Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det er samtidig meget forskelligt, hvad skolerne har sparet op, mit eget gymnasium har for eksempel en negativ egenkapital,” siger Jens Boe Nielsen.??Bygger nyt?Ordrup Gymnasium har i det sidste par år haft en pæn økonomi og havde i 2010 et overskud på næsten 5,5 millioner kroner. Rektor Henning Thomsen forklarer dog, at pengene målrettet er sparet sammen for at bygge nyt for at udvide kapaciteten, og i 2013 står der 0 kroner på gymnasiets konto.??I de sidste to år har skolen haft klasser med 31 og 32 elever på grund af et stort pres af elever. Skolen har dog budgetteret med et gennemsnit på 30 elever i hver klasse. Rektoren mener, at selv med de ekstra midler, der blev fundet før jul, er loftet underfinansieret.??”Det er uholdbart med 31-32 elever i klassen, og derfor er det en god beslutning med 28 elever i gennemsnit per klasse. Finansieringen er dog ikke god nok, og i 2015 vil klasseloftet koste os cirka 2,3 millioner kroner om året. Det vil gå ud over de særlige initiativer, vi har for de elever, som har behov for ekstra assistance for at gennemføre gymnasiet. Vi tager målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse meget alvorligt,” siger Henning Thomsen.??Små klasser?Andre steder i landet får gymnasierne ingen problemer med at overholde et loft på 28 elever i gennemsnit – tværtimod. På Ringkjøbing Gymnasium er der en gennemsnitlig klassekvotient på omkring 25 elever i 1. g, og sidste år havde skolen et overskud på 1,6 millioner kroner. Det skyldtes blandt andet skolens udkantstilskud. Skolen har valgt i år at lave seks klasser om til syv klasser for at have flere studieretninger.??”Vi kunne have valgt at lave større klasser og så have et større overskud, men vi skal ikke være en bankvirksomhed og skal ikke spare op,” siger rektor Tonny Hansen.??Han understreger, at han ikke kender de enkelte gymnasiers økonomi, men han konstaterer, at gymnasier med lige mange elever i klasserne kan have vidt forskellig økonomi.??”Jeg vedkender, at vi har haft medvind; vi har en god jævn aldersfordeling af lærere, og vi har købt vores bygninger til en god pris, men det kan lade sig gøre at have færre end 28 elever i klasserne og overskud samtidig, og vi har også mentorordning og lektiecafé,” siger han.??Vil selv bestemme?På Viby Gymnasium er bestyrelsen kommet regeringen i forkøbet med det fleksible klasseloft.??”Bestyrelsen har vedtaget, at der ikke skal være alt for store klasser. Vi tror på, at eleverne har det bedre med mindre klasser, og lærerne får et bedre arbejdsmiljø – en stor klasse er en stressfaktor for læreren,” siger rektor Åge Weigelt.??Bestyrelsen har besluttet, at der mindst skal være 25 og højst 31 i en klasse. Skolen har oprettet otte små grundforløbsklasser, som er blevet samlet til syv studieretningsklasser efter grundforløbet. ??Alligevel er rektoren ikke glad for det nye fleksible klasseloft.??”Jeg mener principielt, den enkelte skole og bestyrelse skal handle efter, hvad de mener er fornuftigt, og det kan være forskelligt fra skole til skole. Regeringen er i deres gode ret til at lovgive, men jeg mener, det er overflødigt, fordi de fleste skoler opfører sig fornuftigt,” siger Åge Weigelt.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater