Artikel
Vi skal folde de unges potentiale ud
No image

Vi skal folde de unges potentiale ud

Direktør i Dansk Industri Karsten Dybvad vil have færre unge i gymnasiet og flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Men bør de unge ikke vælge det, de har lyst til?

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Skal unge læse det, de har lyst til, eller det, samfundet har brug for, at de læser? 
Jeg mener ikke, at der er nogen modsætning. Det gælder om at skabe en stor bredde i de unges viden om, hvad man kan uddanne sig til og arbejde med. Hvis de også opdager, hvor der er gode jobmuligheder, tror jeg, at mange finder ud af, hvad de godt kunne tænke sig. Vi må ikke gøre det ene til noget finere end det andet. Det er bare forskellige veje til en ungdomsuddannelse. Vi ved, at man får det bedste resultat på en uddannelse, hvis man har motivationen og interessen på plads. Lyst er en afgørende faktor for gennemførelse. 
Det vigtigste er, at alle unge uddanner sig, så langt deres evner rækker. Uddannelse er den bedste og vigtigste investering for et samfund.

Hvis de unge hellere vil i gymnasiet end på en erhvervs­uddannelse – skal de så ikke have lov til det? 
Jo, men man skal have forudsætningerne for at starte. Selvfølgelig skal man vælge efter det, man har interesse for, og det, man har lyst til. Men som samfund har vi til opgave at folde de unges potentiale ud, så vi er sikre på, at de vælger det, de er bedst egnede til. 
Det bekymrer mig, hvor lidt viden mange unge har om mulighederne for job og videreuddannelse, hvis de tager en erhvervsuddannelse.

Hvorfor mener du, at flere unge skal have en erhvervs­uddannelse? 
Vi ved, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Derfor er det meget relevant, at flere får en erhvervsuddannelse. Flere unge bør stimuleres til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse. En faglært uddannelse er ikke en endestation – der er rig mulighed for at videreuddanne sig.

Hvem skal stimulere de unge? 
Størstedelen af en ungdomsårgang kommer i dag i gymnasiet. Men en stor del af de elever, der forlader folkeskolen, har desværre ikke tilstrækkelige kompetencer inden for læsning, matematik og naturfag til at gennemføre en gymnasial uddannelse. Men de starter alligevel. Derfor skal folkeskolen give de unge en større viden om private virksomheder og de jobmuligheder, de kan få der. Det kan folkeskolen naturligvis ikke gøre selv, det skal gøres gennem dialog med de private virksomheder. Samtidig skal der være dialog med erhvervsskolerne, hvor engagerede lærere kan fortælle om, hvad en erhvervsuddannelse kan føre til. 
Jeg tror, det er meget få unge, der egentlig ved, hvad indholdet i en erhvervsuddannelse er, men langt de fleste ved, hvad der sker i gymnasiet.

Hvordan kan man gøre erhvervsuddannelserne mere ­attraktive? 
Erhvervsuddannelserne skal stille højere krav til deres elever og sikre sig, at de har kompetencerne til at gå på skolen, før de starter. De elever, der ikke er klar, må vente med at begynde. Erhvervsskoler er ikke et sted, unge bare skal opbevares. Det er vigtigt, at eleverne er motiverede for at være der – og har færdighederne til at kunne gennemføre uddannelsen. 
Vi skal vise eleverne, at en erhvervsuddannelse er en løbebane, der kan føre til spændende job og til videreuddannelse, der kan få dem op på samme uddannelsesmæssige niveau som dem, der har en gymnasial ungdomsuddannelse.

KARSTEN DYBVAD

  • Født i 1956, uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet
  • Administrerende direktør i Dansk Industri siden 2010
  • Har blandt andet været departementschef i Trafikministeriet, Finansministeriet og senest Statsministeriet.
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater