Undervisningen skal få de unge ud af sengen
Flere gymnasier forsøger sig med morgenmadsordninger for at få de unge til at møde i skole. Det er symptombehandling og løser ikke problemet på lang sigt, siger tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth.
Tekst: Sisken Laugesen
Du mener, det er symptombehandling at servere morgenmad for gymnasieelever for at få dem til at møde i skole. Hvorfor det??Man skulle hellere tage at bruge ressourcerne på at finde ud af, hvorfor de unge i første omgang ikke er motiverede til at møde op til undervisningen. Jeg mener, skolerne gør eleverne en bjørnetjeneste ved at servicere dem med morgenmad. Nogle ringer endda til eleverne på hjemmeadressen, når de ikke møder ind om morgenen. Når de engang kommer ud på arbejdsmarkedet, kan de ikke forlange morgenmad som belønning. Morgenmadsordninger er sikkert en rigtig fin løsning for nogen, men helt generelt er det en alt for kortsigtet løsning.??Symptombehandling er noget, man gør i forbindelse med sygdom. Hvem mener du, der er syg??Sygdommen ligger i systemet, der er for dårligt til at stimulere de unge. Problemet er jo, at de unge ikke er motiverede for at komme i skole. Men sygdommen opstår, længe før eleverne kommer i gymnasiet. Helt tilbage i folkeskolen er man for dårlige til at stimulere den indre motivation hos eleverne.??Hvad mener du i stedet, man skal gøre for at fastholde gymnasieeleverne??Jeg har en drøm om at få personligt lederskab på skemaet allerede i folkeskolen. Det er nemlig vigtigt i en tidlig alder at give eleverne overblik over deres styrker, så de kan lære at navigere i dem. Den opgave kan man ikke overlade til forældrene selv, for de har ikke de nødvendige værktøjer til det. De ressourcer findes kun i skolen, derfor skal man prioritere at udnytte dem. Gymnasielæreres faglighed er deres største kompetence, men i dag kan de ikke komme igennem med faglighed alene. Autoritetstroen er kraftigt reduceret, derfor er det mere nødvendigt end nogen sinde, at lærerne får pakket deres faglighed ind i god ledelse og bedre relationer til eleverne. Hvis lærerne forbedrer deres kompetencer, vil gymnasierne kunne motivere eleverne med bedre undervisning.??Hvorfor lader du ikke skolerne selv om at vurdere, hvad der er den bedste måde at fastholde eleverne på??Jeg har ikke noget imod gymnasiernes forsøg på at fastholde eleverne, hvis de har en effekt af det. Skolerne står over for en opgave, og det er meget sympatisk, at de gør et forsøg på at løse den. Jeg forstår dem godt, men påpeger bare nogle generelle problemer i vores uddannelsessystem.??Da du selv gik i gymnasiet, var du da altid lige motiveret til at møde om morgenen??Nej, det er der ingen tvivl om, jeg ikke var. En af de ting, jeg gik meget op i, var fællesskabet. Men der var da nogle fag, jeg elskede, fordi læreren bare var så dygtig, og jeg selv blev beriget af undervisningen. Men der var også nogle, jeg hadede. Der disponerede jeg så mit fravær. Måske havde gratis morgenmad lokket mig til truget, da jeg var 16 år, men den ville stadig ikke have gjort de dårlige lærere bedre. Det vil sige, at kernen, den motiverende undervisning, ikke skabes af morgenmad, men af mennesker, der tager deres opgave som undervisere så alvorligt, at det brænder igennem hos eleverne.
Nicolai Moltke-Leth kritiserer flere gymnasiers morgenmadsordninger for at være kortsigtede løsninger på et problem, der opstår, længe før eleverne starter i gymnasiet.
NICOLAI MOLTKE-LETH?Født 1970. Cand.scient.soc., foredragsholder og grundlægger af True North, der har specialiseret sig i at udvikle personlige og sociale kompetencer hos børn og unge igennem samarbejde med skoler og kommuner over hele landet.?Oprindelig uddannet jægersoldat og forfatter til bestsellerne Jo, du kan fra 1996 og Et glimt af sjælen, 2005.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode