Jeg blev ansat i gymnasieskolen første gang i 1966. Dengang blev en skole ledet af en Rektor og en Inspektor. Avancementet var sådan indrettet, at inspektoren tog sig af de fleste opgaver, men kun fik et minimalt løntillæg for det. Til gengæld kvalificerede han sig til en rektorstilling, hvor man fik en højere løn og selv valgte sine opgaver. Mange rektorer var forbilledlige pædagogiske ledere med dyb personlig forståelse for både lærere og elever, andre brugte dagen alene på deres kontor. De skrev lærebøger eller erindringer. Ingen blandede sig i dét. Inspektor passede de daglige gøremål. Vi lærere blev ansat til dels at undervise i vores fag, dels til at få skolen til at fungere. Det gjorde vi så, for det var jo før Haarders timetælletyranni.
Nu ser jeg et stillingsopslag i Gymnasieskolen. Man søger en pædagogisk leder og tilføjer: Skolens tre pædagogiske ledere udgør sammen med rektor, vicerektor og sekretariatsleder skolens ledelsesteam. Der er en vis undervisningsforpligtelse, men ledelsesopgaver er dog det helt dominerende. Hvad én rektor + én wannabe kunne klare i 1966, kræver nu seks medarbejdere. Den ene eller de to kontordamer dengang er nu desuden erstattet af et helt sekretariat.
Disse ledende lærere har få eller ingen undervisningstimer. Det påvirker det gennemsnitlige timetal, lærerne underviser, men ikke den tid, den enkelte bruger på sin undervisning.
Siggi Kaldan
Mag.art., pensionist
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode