Undersøgelser om snyd stikker i vidt forskellige retninger

”Ny undersøgelse peger på udbredt eksamenssnyd.” Sådan lød det i en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet den 30. november i år. I en ny kortlægning har ministeriet spurgt censorer og eksamens­vagter, om de har haft mistanke om snyd til de skriftlige eksamener i sommer. Mellem hver tredje og hver fjerde svarer bekræftende.

”Ministeriet har ikke tidligere haft lignende tal, og de styrker desværre mistanken om, at snyd er en integreret del af prøver og eksamener i Danmark,” siger undervisningsminister Merete Riisager i pressemeddelelsen.

En anden kortlægning fra 2016 viser, at omfanget af opdaget snyd er meget mindre. De to undersøgelser peger i hver sin retning. Derfor går Gymnasieskolen bag om tallene.

Én ud af 3.846
I februar 2016 udsendte ministeriet en pressemeddelelse med titlen Undersøgelse af snyd ved prøverne på de gymnasiale uddannelser.

Det tilhørende notat viste, at der i den undersøgte periode i 2014 og 2015 blev afholdt cirka 550.000 eksamener på det gymnasiale område. I det tidsrum blev der samlet set indberettet 329 tilfælde af mistanker om snyd. I 143 tilfælde blev en elev bortvist fra en prøve på grund af mistanke om snyd.

Sagt på en anden måde: Kun i én ud af 3.846 eksamener var mistanken om snyd så stor, at skolen valgte at bortvise en elev.

I pressemeddelelsen fra den 30. november i år konkluderer ministeriet alligevel på baggrund af den nye undersøgelse, der kortlægger formodninger om snyd, at eksamenssnyd er udbredt.

Men den går ikke, siger Per Andersen. Han er prodekan på Aarhus BSS, der er navnet på sammenlægningen af Aarhus Universitets samfundsvidenskabelige fakultet og Handelshøjskolen i Århus, hvor han er med til at udvikle de videnskabelige metoder.

”Det kan man selvfølgelig ikke, og det er beskæmmende, at man gør det. ’Tilfælde af snyd’ er noget, der er sket og er belæg for. ’Mistanker om snyd’ er baseret på fornemmelser og følelser om, hvad der måske er, eller kunne være, sket. Der er himmelvid forskel,” siger han og tilføjer:

”Det er ikke et stykke fagligt godt arbejde, der på nogen måde giver belæg for den konklusion, som ministeriet udlægger. Derfor er det også et ret dårligt grundlag at udvikle uddannelser ud fra.”

Han fortsætter:
”Der er tale om dårligt akademisk arbejde, og jeg håber ikke, at de, der har konkluderet på undersøgelsen, er uddannet hos os. Det ville jeg faktisk være ked af rent fagligt.”

Han får opbakning fra Lene Larsen, der er lektor ved Roskilde Universitet (RUC) og forsker i blandt andet ungdomsuddannelser.

”At regeringen gør det til et stort problem, skyldes formentlig, at den gerne vil lave symbolpolitik. Snyd er jo også symptom på et meget større problem – nemlig at eleverne føler sig pressede,” siger hun og tilføjer:

”At lave en opgørelse på mistanker om snyd kan i sig selv være mistænkeligt. Det giver en uheldig mistænkeliggørelse af eleverne, der nærmest skal bevise deres uskyld.”

Også eleverne sætter spørgsmålstegn ved metoderne og konklusionen i undersøgelsen.

”Den måde, undersøgelsens resultater er blevet præsenteret på, er ude af proportioner i forhold til det reelle omfang af snyd. Undersøgelsen siger jo kun, at eksamensvagterne har haft en mistanke. Det er useriøst at konkludere på baggrund af fornemmelser og mistanker, især når der foreligger tal (ministeriets undersøgelse af eksamener i 2014-2015, red.), der viser det faktiske niveau af snyd, som er langt lavere,” siger Jens Philip Yazdani, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

Ingen systematisk kortlægning
De to undersøgelser fra ministeriet er det eneste, der findes fra officielt hold. Pressen har dog også forsøgt at få et overblik. En rundspørge fra TV 2 i foråret viste, at 6,5 procent af eleverne havde snydt ved en skriftlig eksamen – i hvert fald hvis man skal tro deres egne ord. Også DR’s P4 København har spurgt gymnasieeleverne. Her handlede det dog ikke om eksamen, men om at have betalt for, at andre lavede deres skoleopgaver. Det havde 11 procent, da de blev spurgt tilbage i februar.

Men Danmark står ikke alene med det manglende overblik over problemets omfang. Gymnasieskolen har været i kontakt med myndigheder på uddannelsesområdet i fire nærliggende lande. Hverken Sverige, Norge, Finland eller Tyskland kender til omfanget af snyd på deres respektive gymnasier.

Og det er der måske en simpel årsag til, siger lektor Lene Larsen fra RUC.

”Der er formentlig mange grunde til, at man ikke systematisk kortlægger snyd. En af dem er måske, at så stort er problemet heller ikke.”

Undervisningsministeriet oplyser til Gymnasieskolen, at det betragter de nye tal som unikke, fordi det er nyt, at man spørger censorer og eksamensvagter i en spørgeskemaundersøgelse, og fordi tidligere opgørelser kun har omhandlet konkrete sager om snyd.

Ministeriet bekræfter, at den nye undersøgelse bunder i de adspurgtes formodninger og ikke i bekræftede tilfælde af snyd. I løbet af 2018 vil ministeriet gennemføre en ny undersøgelse, denne gang blandt gymnasieelever og skoleledere.

På kritikken af undersøgelsens metode svarer undervisningsminister Merete Riisager (LA) i en e-mail:

”Skal man tro fagfolkene i undersøgelsen, så har vi et problem med snyd. Tidligere er der kun blevet set på sager, hvor snyd er blevet opdaget. I denne undersøgelse er der også spurgt til eksamensvagters, censorers og eksamensansvarliges opfattelser af, hvor mange der snyder. Deres mistanker synes jeg bestemt, man skal lytte til og tage seriøst.”