Uddannelse og forskning er problemet, ikke løsningen

Uddannelse og forskning skal redde Europa, hævder Mogens Lykketoft i Gymnasieskolen 3/2012. Det paradoksale er blot, at det netop er uddannelse og forskning, som forhindrer udvikling af et Europa, som krampagtigt fastholder et embedsuddannelsessystem skabt af den preussiske enevælde for at hindre demokrati i at sprede sig fra Frankrig.

Oplysningstiden viste, at erstattes tro med viden, kan formynderi erstattes med demokrati. To blev grundlagt, et i Nordamerika, som stadig har deres første republik, og et i Frankrig, som nu har deres femte, gentagne gange søgt væltet af de tyske naboer.

Første forsøg mislykkedes, og for at få Napoleon ud af Berlin måtte den tyske enevælde efterligne den franske succes med at mobilisere befolkningen. Derfor skabtes den humboldtske dannelsesskole med tre formål: Befolkningen holdes uoplyst, så den ikke forlanger demokrati. I stedet skal romantik indpode nationalfølelse, så befolkningen ser sig som et folk, der kan bekæmpe andre folk. Endelig skal eliten frasorteres og dannes til en ny vidnesadel til embeder i den institutionstunge stats centraladministration.

Humboldts embedsuddannelsessystem bredte sig til resten af Europa: Syv års almen skolepligt med læsning, skrivning, regning, religion og historie. Og videregående uddannelse til embede i det private eller offentlige. Og naturligvis linjeopdelt, så man hurtigst muligt kan søge embedet.

I skærende kontrast til de institutionslette nordamerikanske republikker, hvis blokopdelte skolesystem afdækker og udvikler de unges individuelle talenter med daglige lektier i selvvalgte halvårsblokke, først i high school og senere på college, som fører til toårige praktiske diplomer og fireårige teoretiske bachelorgrader, og som hurtigt kan udbygges med yderligere blokke i tilfælde af jobskifte.

Forskel på blokopdelte og linjeopdelte skoler er den enkeltes talent, i den første udvikler talentet sig gennem klasse- og skemafrihed, i den anden visner talentet gennem klasse- og skematvang.

Og det er netop udvikling af den enkeltes talent, som skal redde Europa. Derfor er løsningen ikke flere kvindelige jurister, men flere drenge som 22-årige ingeniører. Drenge elsker at regne og at pille ting fra hinanden for at skabe en smartere version. Men drenge vantrives ved påtvunget samvær med piger, som mentalt er to år ældre.

Derfor bør de to ungdomsuddannelser fra klasse 7 til 10 og 1. til 3.g samles til én fireårig blokopdelt talentudviklingsskole, som fører direkte videre til to- og fireårige blokopdelte colleges.

Allan Tarp
VUC Århus