Uddannelse dræner yderområderne

Over det meste af landet strømmer de unge til gymnasierne. Også i de mindre provinskommuner uddanner de unge sig som aldrig før. 
Paradokset er dog, at yderområderne kan komme til at drukne i egen uddannelsessucces. Det mener Anne-Mette Hjal­ager, professor og centerleder på Center for Landdistriktsforskning på SDU. 
For når de unge er færdige med en ungdomsuddannelse, skal de læse videre i de store byer og forlader dermed deres hjemstavn – mange af dem vender ikke tilbage igen. 
”En stor del af de unge flytter til byerne for at få en uddannelse. Og hvis de unge træffer valget at læse videre i en storby, kommer de oftest ikke tilbage til de mindre byer igen,” siger hun. 
Anne-Mette Hjalager mener, at det hænger sammen med manglen på et bredere udvalg af jobmuligheder i yderområderne. 
”Der er to i et parforhold, og begge skal have et job. Derfor vil man gerne bosætte sig et sted, hvor der er relativt gode muligheder for at få et job for begge, som svarer til den uddannelse, man har taget. Karrieremulighederne betyder også noget for valget af bolig. Selv om der er mange bevidste tilvalg af landdistrikterne som bosætningsområde, er der en risiko for, at udviklingen overordnet bidrager til at dræne yderområderne,” siger hun. 
Målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have mindst en ungdomsuddannelse i 2015, er tæt på at blive nået. For 2011-årgangen forventes 92 procent at få mindst en ungdomsuddannelse. Det viser Ministeriet for Børn og Undervisnings profilmodel 2011. Det er et procentpoint mere end i 2010 og seks mere end i 2008. Det ser også rigtig positivt ud i mange danske yderområder. I for eksempel Lemvig Kommune forventes det, at 93 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, og i Vejen Kommune er tallet 92 procent.

Ikke attraktivt 
Selv om det er positivt, at de unge i et lokalsamfund uddanner sig, er det ikke ensbetydende med, at det går godt for det samme område. Det siger Steen Beck, der er forsker på Syddansk Universitet. I 2009 skrev han bogen Mellem Bagenkop og Harboøre sammen med kollegaen Aase B. Ebbensgaard. Her dykkede han ned i udkantsområder i Danmark og deres forhold til uddannelse, og især de gymnasiale ungdomsuddannelser. 
Han mener, det er en god udvikling, at flere vælger en ungdomsuddannelse. Men han synes også, at man skal være meget opmærksom på, at det i øjeblikket ikke er særligt attraktivt at vende tilbage til hjemstavnen i provinsen. 
”Hvis man skal gøre noget godt for områderne, skal erhvervspolitikken hænge sammen med uddannelsespolitikken. Der skal skabes en erhvervsudvikling, så de, der tager uddannelserne, skal kunne se et perspektiv i at blive i eller vende tilbage til yderområderne,” siger Steen Beck. 
Han mener, at efterspørgslen efter mere uddannelse dermed kan være med til at forcere den igangværende befolkningstilbagegang i de danske yderområder. 
”Uddannelse betyder i sig selv ikke, at det behøver at gå særligt godt for de her områder. Det kan også betyde, at man dræner dem for ungdom, så det til sidst kun er de gamle, der er tilbage i områderne,” siger han.

Vækst på landet 
Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen (S) glæder sig over, at unge tager en uddannelse. 
”Hele regeringen arbejder hårdt for at nå 95-procents målsætningen. Jeg arbejder for, at der skal være gode muligheder for at tage en uddannelse, uanset hvor man bor i landet. Problemet bliver aldrig, at unge tager en uddannelse,” siger han. 
Carsten Hansen håber dog, at nogle af de unge vender tilbage til landdistrikterne, når de har taget en videregående uddannelse. 
”Man kan ikke bestemme, hvor folk skal bo, men jeg er optaget af at skabe vækst også i landdistrikterne. Der er en stærk identitet i de små samfund, og selvom mange bliver i byerne efter endt uddannelse, så skal vi også understøtte, at der også er en lyst til at vende hjem,” siger han. 

Læs tema om uddannelsesrekord i provinsen på side 10-18.