TR udfordres af nye tider

Der lyder en spredt latter i lokalet som reaktion på den dialog, der er i gang med at udspille sig. På den anden side af det store panoramavindue daler sneen blidt over Storebælt, men inde i varmen har facilitator Claus Have og hans Dacapo-crew fyret godt op under forsamlingen. Centrum for opmærksomheden er lige nu de skuespillere, der – i enkelte sekvenser måske karikeret eller sat på spidsen, men langt hen ad vejen virkelighedstro – spiller nogle af de udfordringer og problemstillinger, tillidsrepræsentanterne på gymnasier møder og skal forholde sig til i dagligdagen.

”Det er generelt ret præcist ramt. Det er lige nøjagtig de situationer, vi forventes at kunne håndtere, og det giver et ekstra perspektiv at se det på denne måde og se de forskellige løsningsforslag, vi har diskuteret, blive konkrete, i forhold til når det er ren teori,” som en af deltagerne bedyrer hen over frokostbordet.

Vi er til et af kurserne i de forløb, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) tilbyder sine tillidsrepræsentanter (TR). Dacapo-skuespillernes scener er konstrueret så tæt på virkeligheden som muligt – blandt andet har tillidsrepræsentanter medvirket i skrivningen af cases – og over to dage skal de hjælpe kursusdeltagerne med at reflektere over disses egen rolle og blive i stand til selv aktivt at facilitere samtalerne på arbejdspladsens forskellige niveauer og platforme.

OK 13 fjernede jo som bekendt aftaleretten på arbejdstiden og ændrede med et fingerknips dermed tillidsrepræsentanternes rolle. Fra i høj grad at have været centreret om traditionel forhanding med ledelsen er arbejdet nu blevet procesorienteret og dialogpræget. Hvordan skal vi gøre de her ting? Hvordan håndterer vi for eksempel merarbejde?

Fra usynlig til central spiller
Det er en generel opfattelse, at jobbet som tillidsrepræsentant efter OK 13 er blevet endnu mere komplekst og mere udsat som den berømte lus mellem to negle – eller endnu mere vigtigt og centralt, om man vil.

Carl Otto Christiansen er tillidsrepræsentant på Bjerringbro Gymnasium, og det har han været så længe, at ingen efterhånden kan huske, at han ikke har været det. Nærmere bestemt siden 1989. Han har således oplevet udviklingen på nærmeste hold.

”Da jeg begyndte, var jobbet som TR ret usynligt – også i rektors bevidsthed – fordi alting var centralt bestemt. Opgaven var groft sagt at holde øje med, om overenskomsten blev fortolket korrekt. Gjorde den ikke det, ringede man bare til GL’s sekretariat, som så udlagde teksten. Men man stod som lærernes stemme på arbejdspladsen i skyggen af lærerrådsformanden,” fortæller Carl Otto Christiansen, der også er formand for GL’s Viborg-netværk.

Men i løbet af 90’erne blev der mulighed for at forhandle akkorder om diverse opgaver, og amterne ønskede gradvist at inddrage TR mere gennem samarbejdsudvalget. TR’s formelle rolle kulminerede i perioden 1999-2007, hvor lokal løn og arbejdstidsforhandlinger udviklede TR til en central skikkelse.

Efter selvejereformen i 2007 forsvandt opbakningen fra amterne, hvor der sad mange organisationsvenlige folk med stærke fagforeningstraditioner, som havde været med til at skubbe til udviklingen af samarbejdsudvalg. TR stod pludselig meget alene over for ledelsen, selv om der stadig skulle forhandles løn og arbejdstid.

Det er dog OK 13, der for alvor har rystet rammerne, mener Carl Otto Christiansen.

”Nogle steder betragter ledelsen nu TR som irrelevant – det gælder dog ikke mig selv – og det udfordrer selvfølgelig rollen. Udfordringen er nu, at vi så at sige skal ’genopfinde’ os selv og begrunde, hvorfor vi skal være her. Vi skal på samme tid opbygge styrke gennem legitimitet hos medlemmerne og vise rektor, at vi kan bruges i skolens udvikling og afspejle de følelser, der er på lærerværelset – mange siger jo ikke det samme til lederen som til kollegerne. Jobbet kræver, at man er i stand til at løfte et stort ansvar, og det kræver stor opbakning fra lærerne – ellers bliver TR netop irrelevant. Ens styrke som TR ligger i det bagland, man har,” siger han.

Også Kasper Bøcher Petersen, der er formand for GL's arbejdspladsudvalg (APU), mener, at TR-rollen er blevet en anden. Udvalget arbejder i øjeblikket på et nyt papir omkring rammerne og udfordringerne for TR-rollen – i øvrigt et arbejde, der konstant pågår, så TR-uddannelsen kan forbedres yderligere og dermed styrke TR-rollen lokalt, fortæller udvalgsformanden.

"I dag handler det i højere grad om konfliktløsning og om at diagnosticere, hvor forandringsprocesserne gør ondt. Her mener vi, at TR's funktion i samarbejdsudvalgssammenhæng kan opgraderes, så man kan stå styrket i positionen som dialogpart over for ledelsen," siger Kasper Bøcher, som i den første tid efter OK 13 har hørt om mange eksempler på magtpositionering i forholdet mellem tillidsrepræsentanter og ledelser.

Fælles ansvar
Kasper Bøcher mener, at tiden netop nu vil være en god anledning til at mødes på skolerne og finde ud af, hvordan man bedst organiserer sig og skaber sammenhæng mellem forskellige områder af arbejdspladsen. Det er nok nødvendigt lokalt at tænke i nye baner, fordi der nu påhviler det lokale niveau et større ansvar for at løse problemerne.

"Man har måske traditionelt været vant til ’den servicerende fagforening’, hvor TR og GL centralt kunne løse alle problemerne. Sådan er det ikke længere. Jeg ser en udvikling hen imod en større fordeling af ansvaret. Derfor vil arbejdsmiljørepræsentanten eksempelvis komme mere i spil på grund af den øgede fokus på trivsel som led i OK 15," siger APU-formanden.

GL-formand Annette Nordstrøm Hansen er enig i, at det fremadrettet vil kræve flere hænder at understøtte de lokale behov. Der er ikke længere centrale universalløsninger at læne sig op ad.

"TR kan ikke løfte den her opgave alene. Det er blevet for kompliceret. Derfor er det vigtigt at diskutere, hvordan man organiserer sig på skolen. TR-opgaverne er i højere grad blevet et fælles ansvar," siger hun.

Dermed berører hun ligesom APU-formanden også begrebet "den organiserende fagforening", hvor et af de grundlæggende spørgsmål kunne være: ’Hvem er GL?’ Et af svarene er, at GL er alle medlemmer – ikke kun TR, hovedbestyrelsen eller sekretariatet på Vesterbrogade i København.

"Men det er da klart, at vi både i udvalget og i hovedbestyrelsen tænker over og diskuterer, hvordan vi sikrer en bedre dialog mellem skolerne og GL centralt og derved hjælper den lokale TR. Blandt andet er der senere på året planlagt dialogmøder på en række skoler om sammenhængskraften i foreningen," fortæller Kasper Bøcher, som samtidig er glad for at høre om teamkonstruktioner, der netop inddrager flere personer i TR-relateret arbejde.

Rektors lytterør
Rektor Christian Alnor fra Middelfart Gymnasium & HF synes egentlig ikke, at TR-rollen er blevet specielt meget anderledes trods en ny overenskomst i 2013. Det er heller ikke nødvendigvis blevet vanskeligere at være TR, lyder beskeden.

”Rigtig meget har ikke ændret sig. Men vi forhandler selvfølgelig ikke om arbejdstid længere. Så man kan sige, at vi måske taler sammen på andre tidspunkter.”

Christian Alnor ser grundlæggende stadig tillidsrepræsentanten som et talerør for personalet. Han forventer, at vedkommende kommer til ham og fortæller, hvad lærerne tænker.

”Tillidsrepræsentanten er mit ’lytterør’ i personaleanliggender. TR er i mine øjne ufattelig vigtig for lederen. Det kræver et tillidsfuldt forhold, fordi det kan være nødvendigt at sige ubehagelige ting. Jeg mener, at man sagtens kan have gensidig respekt og fortrolighed uden at være sammenspiste,” siger han.

Dialogen med TR handler således meget om processen med at sikre en gennemskuelighed i fordelingen af lærernes arbejdsopgaver. Den proces er i Middelfart blevet konkret beskrevet i et samarbejde med TR.

Christian Alnor medgiver dog, at det formelle magtforhold måske er blevet ændret. Men TR spiller en vigtig rolle i forhold til at tage hensyn til lærernes forskelligheder og ikke mindst i forhold til at sikre legitimitet i beslutningerne.

”Jeg mener, at man som leder gør sig selv og sin institution en bjørnetjeneste, hvis man ikke sikrer den legitimitet. Derfor skal man tage tillidsrepræsentanten seriøst som en, der vil det bedste for skolen set fra et personalesynspunkt. Det bedste og klogeste, man derfor kan gøre, er at give dem så gode vilkår som muligt, så de kan udøve deres erhverv. Det handler om at støtte dem og give dem nogle sejre, som de kan vise frem i baglandet. Ellers vil de bare ende med at sige: ’Det her er mit liv for kort til’, og så kommer man som leder til at hænge på – undskyld udtrykket – brokkerøvene! Man skal sørge for, at TR hverken skal slås med en bøvlet ledelse eller et bøvlet lærerkollegium. Jo mere viden, man kan fylde på TR, desto bedre. Det værste for alle parter er nemlig, hvis en TR misforstår sin rolle og tror, at han eller hun kun repræsenterer brokkerøvene,” mener Middelfart-rektoren.

Netop evnen til at kunne repræsentere hele gruppen er vigtig. Blandt andet fordi man i sektoren kommer til at diskutere, hvordan man belønner hurtige og effektive lærere i det nye system, siger Christian Alnor. Tidligere foregik det med overtimer, men det har tidsregistreringen jo begrænset.

”Jeg er personligt ikke stor tilhænger af løndifferentiering som i Ny Løn – men vi har det i princippet allerede. Så jeg tror, det vil være en god idé at finde ud af, hvordan vi skal gøre det, og har derfor bedt TR om at komme med et mandat og nogle løsningsforslag. For jeg sidder ikke med den endelige løsning.”

Manglende fremmøde på klubmøder
På TR-kurset i Nyborg er deltagerne i grupper i gang med at drøfte de tanker, Claus Have og Dacapo har sat gang i. Der arbejdes på kurset, som for dette kuld er sidste modul ud af tre, ud fra en række centrale spørgsmål, der lige nu trænger sig på ude på skolerne, og som opsummerer de indholdsmæssige udfordringer, tidens TR’er står overfor:
• Refleksion over TR-rollen – hvilke erfaringer er der blevet gjort i forbindelse med dialogen med kollegerne?
• Hvordan håndteres eventuelle uenigheder og forskelligheder på lærerværelset?
• Hvordan kan lærerværelset/skolen karakteriseres? Hvilke former for uenigheder har I?
• Hvordan kan der skabes sammenhold blandt kollegerne?
• Hvordan ser I jer selv som TR? Hvilke forventninger har kollegerne?
Det er i gruppearbejdet og plenumdrøftelserne tydeligt, at merarbejdeproblematikken netop nu er en stor udfordring, som fylder meget.

Men også GL-klubmøderne, som TR Magnus Porse andetsteds i dette tema kalder ”smertensbarnet”, kan give de TR’er, der ikke allerede har det, grå hår. Oplevelsen er, at der kommer færre og færre til klubmøderne. Nogle peger på en nedprioritering af fagforeningsarbejdet blandt kollegerne, fordi tiden skal bruges på andre ting. Andre mener, at en række kolleger ikke kan genkende sig selv i problemstillingerne – måske fordi de er ”inde i varmen” hos ledelsen.

”Jeg føler mig provokeret af at få at vide, at nu skal vi også se at få skabt det fællesskab ude på skolerne. Det er svært, selv om vi prøver,” lyder det frustreret fra en af deltagerne.

Men hvad gør man for at få kollegerne til at bakke op om klubmøder? Ingen har tilsyneladende den endelige løsning, men muligheden for at registrere møderne som arbejdstid, frokostmøder eller møder i forlængelse af pædagogiske møder nævnes.

Ligeledes er der livlig snak om muligheden for at få indflydelse på arbejdspladsen gennem samarbejdsudvalget, som tilsyneladende ikke tages lige alvorligt alle steder blandt lederne.

Samarbejdsudvalgsmøderne (SU) er andre steder præget af konsensus. Men nogle af kursusdeltagerne ser det som en succes, at der ikke er behov for magtkampe i SU-rummet. De er klaret inden.

GL-konsulenter som sparrings­partnere
TR-kurserne er populære blandt tillidsrepræsentanterne og har en høj prioritet i GL, som konstant prøver at udvikle og tilpasse kurserne og TR-uddannelsen til tidens behov. Men kan man gøre andet for at styrke TR-rollen?

”Kurserne er gode. Men som netværksformand må jeg naturligvis også sige, at prioritering af lokalnetværket er vigtigt. Her får man en nødvendig sparring, når nu man ikke længere kan slå op i en paragraf eller ringe til GL centralt og få løst sit problem med en autoritær overenskomstfortolkning,” siger Carl Otto
Christiansen, som dog stadig er glad for muligheden for at ringe til GL’s konsulenter – som sammen med TR’s ændrede rolle også har fået en udvidet rolle. Der skal ikke kun stå problemknuser eller ordenshåndhæver på ryggen.

”Konsulenterne er i højere grad blevet sparringspartnere, som kan give os ideer til, hvordan vi kan komme videre. Det er inspiration og redskaber, vi har behov for. Vi skal passe på med at slå rektorerne oven i hovedet. Så opnår vi bare en modreaktion, og det kan vi ikke bruge til noget.”

GL-formand Annette Nordstrøm Hansen udtrykker stor forståelse for det krydspres,  tillidsrepræsentanterne føler. Det kan være svært at overskue det hele uden den centrale aftale. Derfor har GL prioriteret ekstra mandskab til at hjælpe det lokale niveau.

"Det handler ikke om at banke lederne på plads. Det handler netop om at give TR’erne redskaber til dialogen og understøtte det lokale arbejde, så GL ikke kun bliver brandslukker. Det skal ikke kun handle om konfliktløsning," siger formanden.