Tørre tal viser vejen i Aarhus

Med tusindvis af elever med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger spredt ud over landets gymnasier kan det være en udfordrende opgave for de enkelte skoler at finde den røde snor i data om karakterniveau, trivsel og pædagogik.

På Langkaer Gymnasium i Tilst ved Aarhus har man taget udfordringen op. Her forsøger man sig nu med nye tiltag, der skal udnytte de tilgængelige data på nye og konstruktive måder, blandt andet ved at analysere elevernes karakterer.

Det har blandt andet udmøntet sig i et nyt vejledningsprojekt, der på sigt skal højne det faglige niveau i elevernes studieretningsprojekt i 3.g. Et forsøg, der skal ramme bredt hos skolens mange elever, hvoraf en stor procentdel kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Det fortæller rektor på Langkaer Gymnasium, Yago Bundgaard.

”Vi har mange elever, som ikke har forældre, der er i stand til at hjælpe dem med at skrive en akademisk opgave. Derfor har de brug for at blive taget i hånden og ført igennem processen langt tidligere, end vi hidtil har gjort,” siger han.

Det nye projekt, der er klar til at blive søsat dette efterår, er ifølge rektor et resultat af en detaljeret analyse af elevernes karakterniveau. Her viste en gennemgang, at flere af eleverne er udfordrede i forhold til studieretningsprojektet.

”Vi har kunnet se på karaktererne, at vi generelt klarer os fint i forhold til elevernes socioøkonomiske forhold, men at vi også ligger et stykke under landsgennemsnittet i studieretningsprojektet. Derfor har vi spurgt os selv, om det er godt nok,” siger Yago Bundgaard.

Spiller bold til faggruppen
De nye tiltag på Langkaer Gymnasium er en del af et forsøgsprojekt under Undervisningsministeriet om socioøkonomiske faktorer og skolernes løfteevne. Det indebærer blandt andet, at de tilknyttede gymnasier kan dele erfaringer og trække relevante informationer på kryds og tværs via databanken på Underviningsministeriets hjemmeside.

Udover forsøget med styrket vejledning i forhold til studieretningsprojektet, er man på gymnasiet i Tilst også i gang med et projekt, der skal styrke elevernes udbytte i skriftlig samfundsfag. Her har tallene fra databanken ligeledes givet et fingerpeg om, at der er plads til forbedring, fortæller Yago Bundgaard.

“Vi har spillet bolden tilbage i faggruppen, hvor vi har sat spørgsmålstegn ved, at elevernes udbytte tilsyneladende er dårligere, end det burde være – på trods af lærernes store indsats. Og ikke mindst har vi spurgt, hvordan vi kan bruge de kræfter på en måde, så eleverne får mere ud af undervisningen,” siger han.

Rektor understreger, at det ikke har været et spørgsmål om at hænge enkelte lærere ud, men tværtimod om at inddrage deres faglige ekspertise i løsningsmodellerne.

”Det er klart, at det altid er et potentielt følsomt emne for de involverede lærere, hvis eleverne ligger lidt under niveau i et specifikt fag. Vi har dog på intet tidspunkt været interesserede i at pege fingre, da vores lærere gør et stort arbejde. I stedet har vi gerne villet kigge på, hvad vi kan gøre anderledes,” siger Yago Bundgaard.

Data som afsæt
For de involverede samfundsfagslærere, Torben Ravnsmed Hamborg og Anders Hedegaard Kristiansen, har arbejdet med kvalitetsmåling heller ikke givet anledning til hverken utilfredshed eller skår i den professionelle stolthed. Tværtimod har de begge set projektet som en mulighed for at gentænke den daglige undervisning og fordybe sig fagligt.

”Det kommer ikke som en overraskelse for os, at niveauet hos eleverne svinger lidt, for det har vi jo selv kunnet se. Men de her data har fungeret som et afsæt til at få startet en dialog om, hvad vi kan ændre og gøre bedre,” siger Torben Ravnsmed Hamborg.

Derfor har lærerne i fællesskab nu udviklet en mere stiliseret undervisningsplan, som skal give eleverne en bedre forståelse for faget.

”Samfundsfag er et snævert fag, hvor der er mange genrer og modeller, som man bliver nødt til at forstå og kunne skelne imellem. Her har vi vurderet, at vores elever har brug for ekstra tydelighed og vejledning for at få det udbytte, de skal have af undervisningen,” siger Anders Hedegaard Kristiansen.

Begge lærere sætter pris på, at løsningsdiskussionen er blevet overladt til faggruppen.

”Det her er en ny måde at tænke skole på, som vi kommer til at se meget mere af i fremtiden. Derfor er det også vigtigt, at vi som lærere har fået nogle midler til selv at fordybe os, frem for at nogen kommer udefra og fortæller os, hvad vi skal gøre,” siger Anders Hedegaard Kristiansen.