Artikel
Styrk naturvidenskab, og gør studentereksamen adgangsgivende
No image

Styrk naturvidenskab, og gør studentereksamen adgangsgivende

Styrk naturvidenskab, og gør studentereksamen adgangsgivende

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Er gymnasieelever dårligt rustet til deres videre studier, som Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri, påstår i sidste nummer af Gymnasieskolen? En Rambøll-rapport viser, at hver fjerde student må tage suppleringskurser efter studentereksamen for at komme ind på deres ønskede videregående uddannelse, og dette koster samfundet både tid og penge. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har meldt ud, at man vil gøre noget ved problemet. Et forslag er at gøre faget biologi adgangsgivende på lige fod med kemi og fysik. Dette vil ikke blot være en let og billig løsning, det vil også være en naturlig konsekvens af biologiens vigtighed i et moderne, bæredygtigt samfund. Desuden vil det være en logisk følge af studieretningsgymnasiets fokus på kompetencer. Hvorfor kan naturvidenskabelige kompetencer bedre erhverves ved arbejde med kemiske og fysiske problemstillinger end biologiske og bioteknologiske? Er det rigtigt forstået, at hverken universiteterne eller DI opfatter naturvidenskabelige kompetencer opnået i biologi som ligeværdige med de tilsvarende opnået i fysik og kemi, og hvis ja, hvad ligger til grund for denne holdning? Elever, der gerne vil have en natur- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse, vælger ofte en studieretning, hvori biologi indgår. Her beskæftiger de sig med et fagområde, de finder både interessant og relevant for deres videre studier. Paradoksalt nok får de derved svært ved at opfylde adgangskravene til deres ønskede uddannelse. Et argument, man ofte hører, er, at biologi skulle være et “blødt” naturvidenskabeligt fag, og at dette vurderes til at være mindre studieforberedende og relevant end de, for at bruge Charlotte Rønhofs ord, mere “hardcore fag” som fysik og kemi. Sammenligner man de faglige mål for fysik, kemi og biologi, er det dog svært at se, hvilke særlige kompetencer der opnås i kemi og fysik, som adskiller sig fra de tilsvarende i biologi, og som skulle gøre eleverne mere studieegnede inden for det natur- og sundhedsvidenskabelige fagområde. Det er positivt, at Antorini ønsker at give gymnasiereformen et serviceeftersyn, og at der forhåbentlig kommer en løsning for de studenter, der har dyrket deres naturvidenskabelige interesse ved at beskæftige sig med biologi. Det kræver højst nogle mindre justeringer af bekendtgørelser samt visioner og mod på at ændre års forskelsbehandling af naturvidenskabelige kompetencer. Vi indgår meget gerne i en dialog om en løsning af suppleringsproblematikken.

Frank Grønlund Jørgensen
Tørring Gymnasium (samt medlem af bestyrelsen for Foreningen af Danske Biologer)
Marianne Johansson
Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Svend Erik Nielsen
Frederiksborg Gymnasium og HF (formand for Foreningen af Danske Biologer)
Bodil Blem Bidstrup
Espergærde Gymnasium og HF

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater