Jeg talte for nylig med formanden fra DGS, Martin Schäfer. Han var bekymret over vejledningen af eleverne – primært i forbindelse med studieretningsprojektet. DGS har fået flere henvendelser fra elever, der ikke synes, de får den vejledning, de har brug for. Og slet ikke, mens de er i gang med at skrive selve opgaven.
Eleverne mener, at det er problematisk, at vejlederne på nogle skoler kun kan træffes i et meget begrænset tidsrum i skriveperioden og ikke, når man har brug for vejledning. Andre har aftalt vejledning per mail, men oplevet lange svartider. Eleverne klager også over uens behandling i vejledningssituationen. Nogle har fået deres egne lærere som vejledere, andre fremmede lærere. Nogle har fået fælles vejledning af de to vejledere, mens andre næsten kun har fået vejledning af den ene vejleder. Nogle lærere læser og kommenterer på dele af elevernes materiale, andre gør ikke.
Gymnasierne har lov til at tilrettelægge vejledning af deres elever på forskellige måder. Alligevel bekymrer det mig, at elever oplever, at det kan være vanskeligt at få kontakt til vejlederne i skriveperioden. Eller at de opfatter, at de bliver stillet forskelligt i vejledningssituationen.
Med Påskeforliget på det gymnasiale område i 2010 blev vi enige om, at vejledningen i studieretningsprojektet også skulle kunne finde sted i selve skriveperioden. Det gjorde vi for at sikre mere ensartede vilkår for opgaveskrivningen – og for at mindske betydningen af forældrehjælp.
Skolerne bør tilrettelægge vejledningen, så den overflødiggør forældrehjælp. Derfor vil jeg godt opfordre jer til et servicetjek af jeres vejledningspolitik. Er I sikre på, at der på jeres skoler er enighed om, hvad vejledningen omfatter, og hvilke krav der kan stilles til de involverede? Får eleverne vejledning i alle projektforløbets faser? Er eleverne fuldstændig klar over, hvordan de kontakter vejlederne også i skriveperioden? Kender eleverne deres ansvar for, at vejledningen fungerer? Er det et formuleret og accepteret krav, at eleverne skal være forberedte til vejledningsmøderne? En vejledning, der forudsætter, at eleverne har sat sig ind i stoffet, vil jo som en sidegevinst kunne afdække og modvirke snyd. Der skal altså stilles krav til både vejledere og elever.
Gymnasiet skal gøre eleverne studieparate. Det bidrager de store skriftlige opgaver i høj grad til. Den faglige vejledning er vigtig, fordi den i sig selv er studieforberedende. Vejledningsprocessen giver eleverne indsigt i arbejdet med en problemstilling som en proces og forbereder dem på den måde på de arbejdsformer, de møder på de videregående uddannelser.
Der er mange, der hævder, at gymnasiet er for akademisk. Nogle kalder studieretningsprojektet for et forældreprojekt. Som jeg ser det, er det bedste svar en inkluderende undervisning og en veltilrettelagt faglig vejledning. Det skal jo gerne være sådan, at alle elever i de gymnasiale uddannelser kan skrive et studieretningsprojekt eller en større skriftlig opgave – og at skolerne gør deres bedste for at stille eleverne lige, når der skal udarbejdes projekter og opgaver.
Christine Antorini
Børne- og undervisningsminister
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode