Stor vækst i fusioner – “Det rører ved lærernes identitet”

Der er lige nu gang i fusionerne i uddannelsessektoren. Og tallet vil ganske givet vokse i de kommende måneder og år.

Der er flere årsager til fusionerne. Mange institutioner drømmer om at kunne udbyde den nye gymnasieuddannelse, epx, i 2030. Hf bliver nedlagt, og hf- og VUC-institutioner er nødt til at finde sammen med andre institutioner. Samtidig bliver elevgrundlaget tyndere flere steder i landet.

De mange fusioner betyder en ny hverdag for lærerne på de berørte skoler, og det kan ofte føre til bekymringer. Det fortæller Camilla Raymond, erhvervspsykolog i Organisation, som kender uddannelsessektoren indgående.

“Der kan for eksempel være bekymringer forbundet med udsigten til en ny ledelse eller til den store mængde relationsarbejde, der kommer med de nye kolleger, som følger med en fusion. Det kan for nogle virke uoverskueligt,” siger hun.

Hun peger dog også på, at fusioner kan have positive sider.

“Fordelen ved en fusion er blandt andet de nye muligheder, som opstår, når for eksempel flere forskellige uddannelser lægges sammen, og der bliver flere elever,” siger Camilla Raymond.

Institutionslandskab tager form
Siden et midlertidigt fusionsstop blev ophævet i oktober sidste år, er mindst 10 fusioner af ungdoms- og voksenuddannelser blevet godkendt eller under overvejelse. Det viser en optælling baseret på tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og udmeldinger i pressen, som Uddannelsesmonitor har foretaget.

Konturerne af et nyt institutionslandskab begynder at tegne sig, og mange flere fusioner vil sandsynligvis komme på kortet i den kommende tid.

Vrede, sorg og usikkerhed
Ifølge Camilla Raymond er en fusion som regel et valg, som en skole træffer af økonomiske årsager. En fusion kan være en oplagt mulighed for at skabe ny udvikling, men den kan også have negative konsekvenser for nogle medarbejdere.

Hun peger på, at fusioner kan føles som et overgreb på den fortælling, som medarbejderne har om sig selv og deres arbejdsplads. Det kan skabe vrede, sorg og usikkerhed – men også nyorientering og udvikling.

“Det, vi rører ved, når vi laver fusioner og sammenlægninger, er folks identitet og værdier. En fusion kan tvinge folk til at ændre sig, så de tilpasser sig den anden skole. Det ændrer på folks narrativ omkring dem selv og deres arbejde,” siger Camilla Raymond.

Nye kolleger og gamle strukturer
I 2021 gennemgik Erhvervsgymnasiet Grindsted og Grindsted Gymnasium & HF en fusion og blev til Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole. Fusionen var kulminationen på flere års tæt samarbejde og har netop både skabt nye muligheder og udfordringer, fortæller tillidsrepræsentant Rikke Hansen Husted.

“Vi har fået et nyt lærerkollegie og mere tværfagligt samarbejde, men vi er stadig delvist opdelt på lærerværelset i de lærergrupper, vi havde før fusionen. Generelt er vi dog gode til at snakke på tværs, og når vi stadig sommetider er opdelte, så hænger det primært sammen med, at vi ofte snakker fag og elever,” siger hun.

Fusionen har givet bedre mulighed for at dække hinanden ind fagligt, og den har styrket det sociale liv med flere elever under samme tag, men der er også praktiske udfordringer – blandt andet i form af flere forskellige læreplaner.

Bekymring blandt lærerne
Tillidsrepræsentant Line Lee Skjødt Horster står midt i en fusion. Den 1. august fusionerede hendes arbejdsplads, Skive-Viborg HF & VUC, nemlig med den lokale social- og sundhedsskole og blev til VEVO – Skolen for Velfærds- og Voksenuddannelser.

Hun oplever, at der har været en del bekymring blandt hf- og VUC-lærerne undervejs i processen og fortsat er det.

“Kommer vi for eksempel til at skulle arbejde i både Skive, Viborg og Thisted, og hvilke niveauer kommer vi til at undervise på? Der er stadig en del uafklarede ting,” siger Line Lee Skjødt Horster.

Hun understreger desuden, at lærerne ikke har ønsket en fusion, men at de er klar over, at der er nogle usikkerheder, der truer ude i horisonten, blandt andet i forbindelse med den kommende gymnasiereform.

”Ledelsen har fortalt os, at det positive ved fusionen er, at vi nu kan byde ind på den kommende epx med velfærd,” siger hun.

Tryghed og tilvænning
Når fusionen trods alt er foregået relativt problemfrit indtil videre, er en af årsagerne, at ledelsen har været meget åben om processen, fortæller Line Lee Skjødt Horster.

Men udsigten til pendling og jobusikkerhed fylder stadig hos mange lærere. Det samme gør en generel tilvænning til den nye, fusionerede skole, påpeger hun.

Tilvænning til det nye er også noget, der har fyldt meget i Grindsted hos Rikke Hansen Husted.

”Vi mennesker er jo tryghedssøgende, og vi vil gerne bevare det, vi har. Vi valgte ikke fusionen selv, men det giver god mening at fusionere to mindre skoler, der lå geografisk tæt. Det kunne selvfølgelig være gået bedre på nogle områder, men alt i alt har det været fint, og stemningen er generelt god på lærerværelset, fordi folk gerne vil hinanden,” siger hun.

Følelserne skal have plads
Camilla Raymond understreger, at det er normalt at reagere følelsesmæssigt på en fusion – og at både vrede og glæde har deres plads.

“Den måde, man reagerer på, er helt normal, uanset om reaktionen udmøntes i vrede, glæde, sorg eller noget helt andet. Det er vigtigt at få sagt til sig selv – og til hinanden,” siger erhvervspsykologen.

Hun opfordrer lærerne til at tale om, hvad fusionen gør ved dem – og til at finde måder at bevare det, de holder af, på, samtidig med at de er åbne over for det nye.