Fusioner får GL-formand til at advare om erhvervsskolers lavere forbrug på undervisning

Nogle af de penge, erhvervsskoler modtager til gymnasial undervisning bliver brugt på andre uddannelser, bygninger, administration – eller som egentligt overskud.

Erhvervsskoler bruger samlet set færre penge på gymnasial undervisning, end skolerne modtager i taxameterkroner. Det viser en opgørelse over skolernes regnskaber fra 2015 til 2023, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

I 2022 og 2023 brugte erhvervsskolerne for eksempel omkring 95 procent af undervisningtaxametret til gymnasial undervisning. Til sammenligning brugte almene gymnasier cirka 100 procent af undervisningstaxametret til undervisning.

”Taxameterkronerne til undervisning er udtryk for en politisk prioritering af, hvor meget det koster at drive gymnasial undervisning i Danmark. Derfor skal pengene selvfølgelig også bruges til formålet,” siger GL’s formand Anders Frikke.

Han mener, at det er okay, at man lokalt har nogle udsving fra det ene år til det andet, men den samlede tendens ser ikke godt ud, mener han.

”Det her er ikke en kritik af den enkelte skole, og selvfølgelig kan man godt have et år eller to, hvor man prioriterer at bruge lidt mere på for eksempel byggeri. Men de her tal viser, at der har været en systematisk lavere anvendelsesgrad af undervisningstaxametret,” siger han.

Lavere løn
Den suverænt største udgift til undervisning på en skole går til lærernes lønninger. Anders Frikke peger på, at erhvervsskoler generelt udmønter færre midler til lokalløn sammenlignet med almene gymnasier.

”Når skolerne ikke bruger hele undervisningstaxametret på undervisning, bliver konsekvenserne lavere løn og mindre tid til at forberede undervisning. Kort sagt går det ud over kvaliteten samlet set,” siger Anders Frikke.

Flere fusioner
Regeringen og et flertal i Folketinget har vedtaget den nye uddannelse epx og en ny institutionslov, og i disse måneder planlægger en række uddannelsesinstitutioner fusioner.

Anders Frikke mener, det er en god anledning til at sætte fokus på, hvordan undervisningstaxameteret bliver brugt.

”Uddannelseslandskabet er under forandring, og det kan se ud til, at flere erhvervsskoler bliver endnu større. Derfor er det vigtigt at holde fast i, at de penge, som uddeles til gymnasial undervisning, også bruges på undervisningen og for eksempel ikke bliver brugt på erhvervsuddannelser. Jeg ved, at mange erhvervsuddannelser er blevet underfinansieret over årene, og den går selvfølgelig ikke. Den kamp vil jeg også gerne være med til at kæmpe, for ingen kan have en interesse i, at uddannelserne skal konkurrere om midler internt i den enkelte organisation.”

I den nye politiske delaftale om etableringen af et nyt uddannelses- og institutionslandskab i forbindelse med oprettelsen af epx, fremgår det, at politikerne også har fokus på forbruget af midler til undervisning.

I aftalen står der: ”Efter etableringen af epx vil der også blive fastsat krav om, at institutionerne skal aflægge et formålsregnskab for epx, der afspejler institutionernes indtægter og omkostninger til gennemførelse af undervisningen på epx.”

”Den formulering er vi rigtig glade for, og den viser, at politikerne også understreger, at midlerne, som afsættes til undervisning på epx, skal bruges til det formål,” siger Anders Frikke.

Erhvervsskolerne afviser
Det har ikke været muligt at få et interview med formand for Danske Erhvervsskoler og- Gymnasier – Lederne Allan Kortnum.

Men A4 Uddannelse har i en artikel skrevet om GL’s tal, og i den artikel siger Allan Kortnum:

“Det er svært at se det her notat som andet end et politisk ideologisk ærinde, GL retter mod erhvervsskolerne, mere end en egentlig faktabaseret tilgang. Det forekommer som et systematisk angreb mod erhvervsskolerne,” siger Allan Kortnum.

Allan Kortnum advarer mod at læse for meget ind i tallene.

“Der ligger en underskov af detaljer under tallene, som går tabt, når man klasker store tal sammen og vrider konklusionerne for hårdt,” siger han til A4 Uddannelse.

”Man kan på ingen måde sige, at erhvervsskoler klarer sig ringere eller forsømmer undervisningsopgaven,” siger Allan Kortnum.