SRP og ressourcer

Kære børne- og undervisningsminister ??Du er efter en samtale med formanden for DGS blevet bekymret over, at nogle elever føler, at de får for lidt vejledning i deres studieretningsprojekt (SRP). Det er glædeligt, at du indser, at der er afsat for lidt tid til SRP. Men samtidig sørgeligt, at du ikke har mod og mandshjerte til at forklare forholdene for DGS-formanden. Og endnu mere sørgeligt, at du ikke drager den nødvendige konsekvens, nemlig at arbejde for, at SRP-området tildeles arbejdsforhold, der lever op til dine og DGS-formandens ambitioner. ??SRP-arbejdet kan opdeles i 6 faser. Kun én af dem består i egentlig vejledning af elever. Lad os nu for simpelheds skyld sige, at hver fase kræver lige lang arbejdstid for læreren, så er der med de tildelte 6,25 timer præcis 62,5 minutter til hver arbejdsopgave. En elev kan altså forvente 62,5 minutters vejledning. ??Skulle du mistænke, at de tildelte 6,25 time er lidt vel generøst, og der derfor godt kunne tildeles mere tid til vejledning, så læs her, og vurder selv, om de 62,5 minutter er for meget til nogen af faserne: ??1. Opsøgende fase: I samarbejde med eleven og læreren i det andet fag afprøves forskellige emner og områder. Her skal læreren ofte fremfinde, gennemlæse, forklare og vurdere litteratur og viden. Samarbejdsmuligheder med det andet fag, skal overvejes og diskuteres med den anden faglærer. Ofte skal der i denne opsøgende fase afprøves mere end ét emne. ??2. Opgaveformulering: Når eleven så har valgt emne, område og fag, skal læreren yderligere fordybe sig i det valgte emne og i samarbejde med den anden lærer formulere opgaven. Ofte skal der læses nogle hundrede sider. I de naturvidenskabelig fag udføres oftest forsøg. Derfor skal den naturvidenskabelige lærer gennemtænke og ofte også afprøve mulige og relevante forsøg under hensyntagen til faglokalets muligheder. Dette arbejde ender ikke sjældent med kontakt til videregående uddannelser og nærliggende virksomheder med forespørgsel, om de kan hjælpe med forsøgsarbejdet. Det kan de heldigvis ofte. Men samtidig skal læreren sætte sig ind i, hvad der så planlægges det pågældende sted. Så kan opgaven formuleres. ??3. Vejledningsfasen: Eleven vejledes i samarbejde med den anden lærer. ??4. Bedømmelse: Læreren skal her læse og bedømme elevens 15-20 sider. Herunder skal brugen og valget af kilder – typisk 10-20 kilder a mindst 10 sider hver – bedømmes. Altså ekstra cirka 100-200 sider. ??5. Intern konferering: Inden den endelige bedømmelse foretages der en intern konferering med den anden lærer, hvis fagområde førstelæreren kan have svært ved at bedømme. ??6. Ekstern konferering. Består af en samtale med censoren i det andet fag. En samtale, der godt kan være lidt vanskelig, idet de to personer er uddannet i hvert sit fag. ?

Hans Jacob Parslov ?Bagsværd Gymnasium