Ordningen med 24 timers forberedelse ved mundtlig eksamen i historie er langtfra tilstrækkelig gennemtænkt. Ifølge den må eksaminanden gerne skaffe sig hjælp ude i byen, men ikke på egen skole. Ordningen mangler stringens, og den fremmer social uretfærdighed.
?Det påviser Thorkild Jacobsen klart i Gymnasieskolen 24. november i sit indlæg Social slagside ved eksamen – og han dokumenterer det med et eksempel fra det virkelige eksamensliv, hvor TJ manuducerede en elev fra et fremmed gymnasium til et 12-tal – i fuld overensstemmelse med 24-timers-eksamensreglerne. Et eksempel, som sikkert er ét blandt et uoverskueligt antal, især fordi det er vanskeligt og ofte umuligt at afdække den slags hjælp under den mundtlige eksamen. Hvor ofte er man ikke som censor blevet udsat for strømlinede og velsmurte oplæg – ofte sekunderet af spektakulære PowerPoint-show, hvor det er svært at finde noget at komme efter, når dialogen med eksaminator sætter ind. En velmanuduceret eksaminand er absolut ikke let at “afsløre”. ?
Da det er en kendt sag, at gymnasiet er lettere at håndtere for elever med baggrund i et bogligt og velstillet miljø, så må det også være klart for enhver, at 24-timers-ordningen privilegerer samme elevgruppe yderligere.?Derfor bør den indtil i år alternative mulighed for historieeksamen med tretimersforberedelse, under opsyn på skolen, indføres som eneste eksamensform. Kun på den måde vil i det mindste forberedelsesvilkårene være ens for alle.?
Godt, vi har fået en socialdemokratisk undervisningsminister til at tage sig af den sag!?
Morten Sønderlund?Midtfyns Gymnasium
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode