Se hvordan regeringen vil ændre hf

Det kan godt være, at regeringen stadig vil kalde hf for en gymnasial uddannelse, men det er svært af få øje på de karakteristiske gymnasiale træk ved hf i regeringens udspil til en gymnasiereform.

Det mener Lars Krogh, der er formand for GL’s stående udvalg for VUC og underviser på Thy-Mors HF.

“Dannelsen er i høj grad fjernet. Skal man være lidt grov, så kan man sige, at regeringens forslag ændrer hf til at være et forberedelseskursus frem for en gymnasial uddannelse,” siger Lars Krogh.

4 er adgangskrav
Regeringens udspil til en ny gymnasiereformen byder på store ændringer på hf-uddannelsen.

Fremover skal eleverne mindst have 4 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen for at blive optaget på hf.
Ansøgere, der ikke opfylder adgangskravet på 4, kan dog optages efter en standardiseret vurdering, skriver regeringen i udspillet.

Studiekompetencen fjernes
En anden af de helt store ændringer i hf-uddannelsen er, at den fremover skal være målrettet de unge, der ønsker en professionsbacheloruddannelse eller erhvervsakademiuddannelse.

“Det er et stort problem, at man vil fjerne studiekompetencen fra hf. Det virker, som om regeringen har været mest optaget af, hvor meget kursisterne kan lære på to år. Det er så gået ud over studiekompetencen,” siger Lars Krogh.

Den direkte målretning i et nyt hf mod professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne skal ifølge regeringen ske ved, at hf-kursisterne vælger fagpakke målrettet uddannelserne for eksempel inden for områder som sundhed, undervisning og it.

Sammenholdt med at folkeskoleelever i fremtiden skal kunne søge ind på hf allerede fra 9.klasse, øges risikoen for fejlvalg, frygter Lars Krogh.

“Når først de unge har søgt ind på en hf-uddannelse, er de låst fast til de få fagpakker, som en skole har mulighed for at udbyde,” siger Lars Krogh og tilføjer:
“Det kan være svært for en 15-årig allerede fra folkeskolen at vide, hvilken fagpakke de vil prioritere i hf.”

Samtidig er en del af hf-kursisterne kendt for at være mindre målrettede, inden de starter på uddannelsen. Ofte hjælper hf dem på vej til at blive mere afklarede med hensyn til karrierevalg, påpeger Lars Krogh.

Dannelsen nedprioriteres
Dannelsen bliver også nedprioriteret i regeringens udspil om hf, påpeger Lars Krogh med henvisning til, at idræt og de praktiske/musiske fag bliver fjernet som obligatoriske fag. Derudover ændres historie fra B- til C-niveau i kultur- og samfundsfagsgruppen.

“Når man fjerner musik og de kreative fag og forringer historie, tager man en stor del af dannelsen ud af hf,” siger Lars Krogh og uddyber:

“Det er problematisk, fordi en stor del af hf’s målgruppe netop har brug for dannelse og for at blive modnet. Det bliver de af at få forskellige vinkler på sig selv, verden og livet, så de er bedre rustet til at træffe uddannelsesvalget efter hf.”

Idræt fremmer sociale kompetencer
Det undrer også Lars Krogh, at regeringen har lagt så meget vægt på bevægelse i folkeskolereformen, men samtidig ønsker at fjerne idræt fra hf.

“Prioriteringen af bevægelse i folkeskolen er jo sket, fordi man ved, at bevægelse fremmer læringen,” siger Lars Krogh og fortsætter:

“En del af hf-kursisterne har nogle livsstilsudfordringer, hvor idræt kan spille en stor rolle. Desuden fremmer idræt sociale kompetencer. Vi ser, at kursisterne har stor nytte af for eksempel holdidræt, fordi de lærer at samarbejde. Det tager kursisterne jo med tilbage i klasseværelset og videre i livet.”

Flere timer
Regeringen begrunder fjernelsen af nogle af fagene med, at det skal gøre plads til flere timer i dansk og matematik.
Dansk A skal i fremtiden have 280 timer på hf, hvor faget på nuværende tidspunkt har 240 timer. Derved får Dansk A på hf 20 timer mere end dansk på de treårige gymnasiale uddannelser.

Matematik C har nu 125 timer, men skal ifølge regeringen have 145 timer i fremtiden.

Det efterlader mindre plads til valgfag på hf. På nuværende tidspunkt har en hf-kursist mindst 250 timer, men det skal ifølge regeringen skæres ned til 75-150 timer.  

“Hvad skal vi bruge flere timer til?”
Lars Krogh har sammen med sine kolleger undret sig over denne prioritering.

“Hvad skal vi bruge flere timer til? Det er måden, undervisningen og læreplanerne bliver tilrettelagt på, der er problemet,” siger han.

Problemet består i, at læreplanerne er for kanonbaseret, hvor fokus er på at læse mange sider og forfattere, mener Lars Krogh.

“Men det er ikke sådan, vi sikrer det faglige niveau på hf. Vi vil hellere have en bedre tilrettelæggelse end flere timer, for vi har god erfaring med at arbejde mere praksisorienteret. Man kunne også mindske kernestoffet i dansk og i stedet gøre det obligatorisk, at dansk bruges til at samarbejde med et andet fag,” siger han.

Tættere evaluering
Det er svært at finde positive ting i regeringens forslag til ændring af hf, mener Lars Krogh.

Modulopbygningen er dog en god idé, for det giver mulighed for mere fagligt koncentrerede forløb, siger han.

Regeringens forslag om en tættere evaluering af eleven er også positivt, siger Lars Krogh.

“Det ligger også fint i forlængelse af nogle af de anbefalinger, som hf-udvalget kom med sidste år,” siger Lars Krogh, der selv sad i udvalget, som den tidligere regering havde nedsat til at komme med nogle anbefalinger til fremtidens hf.

Læs: Hf skal have en stærkere profil

Reform løser ikke hf’s udfordringer
Det allerstørste problem ved regeringens udspil til en ny gymnasiereform er, at den ikke løser en af hf’s store udfordringer, mener han.

“Jeg kan ikke se, hvordan denne reform kan ændre på frafaldet på hf. Man skal huske på, at vi har at gøre med nogle unge, som har oplevet nederlag i andre uddannelser. Derfor har de brug for en nærhed og nogle redskaber, der viser dem, at det nok skal lykkes denne gang. Det får man ikke af flere timer i dansk og matematik,” fastslår Lars Krogh.