Artikel
Elever: Vi vil ikke presses til at vælge anderledes
veronika

Elever: Vi vil ikke presses til at vælge anderledes

Kort grundforløb, sanktioner mod snyd og underprioritering af humaniora er blandt gymnasieelevernes bekymringer

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Færre studieretninger, obligatorisk matematik B og naturvidenskab er symptomer på, at politikere vil presse gymnasieelever væk fra humaniora, mener Veronika Ahrensbøll Shultz, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).
Hun mener, at regeringen prøver at presse naturvidenskab og matematik ned over hovedet på eleverne.

”Det er et udtryk for, at politikerne vil styre eleverne væk fra humaniora og over mod naturvidenskaben,” siger Veronika Ahrensbøll Schultz.

Eleverne burde i stedet få langt bedre hjælp til selv at træffe valg omkring deres uddannelse, i stedet for at valgene bliver træffet for dem, mener DGS’ forkvinde.  

I regeringens oplæg til en gymnasiereform har man skåret antallet af studieretninger ned til 18 studieretninger i stx, 13 studieretninger i hhx og 18 studieretninger i htx.
Matematik på mindst B-niveau er obligatorisk for langt de fleste på stx og hhx. Et naturvidenskabeligt B-niveau fag er også obligatorisk for de fleste på stx.

Vanvittigt grundforløb
I DGS er de kede af, at der er ændret på 1.g’ernes grundforløb. Udover at være skåret ned fra seks til tre måneder, skal eleverne nu først melde sig til en studieretning efter grundforløbet. Det passer dårligt overens med de udfordringer, som eleverne møder i dag, mener Veronika Ahrensbøll Schultz.

”Problemet lige nu er, at eleverne ikke får stiftet godt nok bekendtskab med deres studieretningsfag,” siger hun.

Eleverne skal ved afslutningen af grundforløbet til prøve i fagene naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og almen sprogforståelse (AP). Karaktererne i fagene vil tælle med på eksamensbeviset. Et ”vanvittigt” forslag mener Veronika Ahrensbøll Schultz.

”Vi er bekymret for, hvad det vil betyde for elevernes gennemsnit, hvordan det vil påvirke elevernes start på gymnasiet, og hvordan det vil medvirke til at forøge det i forvejen høje karakterpres,” siger Veronika Ahrensbøll Schultz.

Hun frygter, at det bliver kaotisk og især vil blive svært for de elever, der ikke har et fagligt overskud.

Mærkelig reaktion på snyd
I undervisningsminister Ellen Trane Nørbys (V) reformudspil vil snyd ved eksamen fremover blive håndhævet med karakteren -3, hvor eleverne før har haft mulighed for at gå til reeksamen.
Veronika Ahrensbøll Shultz ser det som en direkte konsekvens af den opmærksomhed, der tidligere på året herskede i medierne omkring snyd i gymnasiet.

”Det er en mærkelig måde at adressere det på. Vi skal i stedet kigge på, hvorfor nogle vælger at snyde til deres eksamener,” siger Veronika Ahrensbøll Schultz.

Hun mener, at snyd ikke skyldes dovenskab, men snarere det karakterpres som hersker i gymnasiet. Studieretningsprojektet (SRP) har især været diskuteret, da der har været eksempler på, at elever har købt sig til en færdig opgave på nettet. Veronika Ahrensbøll Schultz mener, at eleverne bliver fristet til at snyde med deres SRP-opgave, da den tæller dobbelt i det samlede eksamensbevis.

”Man burde i stedet skabe ro og rum til, at eleverne kunne tage nogle chancer og tage ved lære af deres fejl,” mener Veronika Ahrensbøll Schultz.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater