Sandheden ligger ikke i et tal

Peter Dahler-Larsen, er du enig i, at tal og målinger spiller en større rolle på gymnasier i dag?
”Ja, det er en tendens i samfundet at skaffe sammenlignelige tal, lave ranglister og give offentlig information. Det gælder internt og over for forbrugerne, om det så er på hoteller, sygehuse eller i dette tilfælde gymnasier. Det skyldes blandt andet den teknologiske udvikling. Vi har aldrig haft så nem adgang til og mulighed for at formidle så mange data, som vi har nu. Det er nemt og billigt at lave webbaserede surveyundersøgelser, elever kan ’rate’ lærerne på internettet og så videre.”

Hvordan mener du, at skolerne skal forholde sig til den virkelighed?
”De skal prøve at rumme, at når der findes et tal om noget, så ligger sandheden ikke alene i det tal. Det gælder om at gøre sig umage med fortolkningsarbejdet, så man kan ramme tallet ind. For eksempel karaktergennemsnit. Skal det ses i lyset af området, skolen ligger i, typen af elever, skolens faglige ambitioner eller konkurrencen fra nærliggende gymnasier? Der, hvor konklusioner ofte bliver meget dumme, er dér, hvor man tager et tal råt og ufordøjet og reagerer på det.”

Er det hensigtsmæssigt, at nogle lærere føler sig bedømt af eleverne, for eksempel i forbindelse med elevtrivselsmålinger?
”Det kan være et problem, hvis målingen er i konflikt med det, man som lærer mener er god faglighed. Inden for pædagogik kan der være ret stor forskel på høj faglighed og elevtilfredshed. Læreren kan for eksempel godt have en distance til eleverne, men derfor kan kvaliteten stadig være høj i undervisningen. Omvendt kan utilfredshed fra elevernes side også bunde i dårlig kvalitet. Vi må også erkende, at der tidligere gik nogle rundt i undervisningsverdenen og lavede noget, som var uacceptabelt, uden at eleverne kunne gøre noget ved det.”

Hvad er så den rigtige måde at fortolke målinger på?
”Der er ingen rigtig måde at fortolke tal på. Vi må erkende, at vi de facto bruger forskellige måder at fortolke tal på. I min forskning ude på gymnasierne observerede jeg, at man hos både ledelse og lærere brugte forskellige vurderinger af tallene og et forskelligt grundlag for argumentation. De forskellige fortolkninger konkurrerer mod hinanden, og det kan være nyttigt at erkende det ude på skolerne.”

Din forskning viser også, at resultatmålinger blandt gymnasielærere er forbundet med uklarhed, hvorfor?
”Ja, vi har undersøgt resultatmålinger blandt gymnasielærere, jobkonsulenter og sproglærere, og gymnasielærerne er den gruppe, hvor målresultater skaber mindst klarhed over, hvad de skal nå. Jeg tror, det skyldes, at gymnasierne har resultatmålinger i form af karakterer, frafald og elevtrivsel. De tre ting peger indbyrdes i så forskellige retninger, at det er oplagt, at man som lærer på et tidspunkt må spørge, hvad er det egentlig, I vil have mig til. Få flest igennem, fastholde det høje niveau eller sørge for, at eleverne har en god tid på gymnasiet? Det hele kan ikke lade sig gøre på én gang.”