Robusthed søges

På jobindex.dk er ordet ”robust” røget ind på listen over de mest anvendte ord i jobannoncerne. ”Solid” er et andet nyt ord på listen.

”Selvstændig” og ”engageret” er stadig de mest anvendte ord i annoncerne, men særligt i kategorien undervisning får de nu selskab af de nye væsentligt mere kontant og maskulint klingende modeord.

Her optræder ordet robust i skrivende stund mere end tre gange så hyppigt som i gennemsnittet af alle annoncer.

Hvad skyldes den markante efterspørgsel efter robusthed i undervisningssektoren?

På VUC Lyngby har ordet været fast ingrediens både i jobsamtalerne og jobannoncerne det sidste par år. Ifølge rektor på skolen Anne G. Sørensen er årsagen, at læreren ikke som i gamle dage kan styre klasserummet uden en god portion personlig udstråling og gennemslagskraft.

”For år tilbage talte vi mest om faglighed. Hvis man havde leveret sin undervisning, så havde man sit på det tørre,” siger Anne G. Sørensen.

I dag har læreren ansvaret for, at eleverne også forstår undervisningen, at der er progression i læringen, og at eleven iøvrigt trives, påpeger hun.  

“I dag er der langt mere interaktivitet og ledelse forbundet med den daglige undervisning. Det kræver robusthed,” siger Anne G. Sørensen.

Men hvad menes der egentlig med ordet? Er det et spørgsmål om at “kunne tåle mosten”?

Det er i hvert fald præcis det, som rektor på Handelsgymnasiet Ribe Sune Ahrenkiel sigter til, når også han efterspørger robusthed i jobannoncer.

”Når du står over for 30 unge mennesker, skal du kunne brænde igennem. Det er meget ofte vigtigere end de faglige kompetencer.

Vi har ikke noget specielt stort problem her på skolen med sygemeldinger på grund af stress, hvis man sammenligner med andre skoler. Men jeg har da flere gange oplevet dedikerede lærere, som brænder ud og må give op over for presset. Og på topfemlisten over sygemeldinger på lærerkollegiet er det jo ofte de samme tre, som går igen. Det kan være et rigtig hårdt job at være lærer. Det er der ikke nogen grund til at lægge skjul på i en jobannonce. Og det skal vi kunne tale om i en jobsamtale,” siger Sune Ahrenkiel.

Anne G. Sørensen vurderer, at man i dag får det svært som lærer, hvis man ikke har den naturlige autoritet, som gør, at man kan sætte dagsordenen.

”Der er kommet en hel del forskellige nye undervisningsformer. Så skal der holdes et lille oplæg, så er der gruppearbejde, som kan foregå på trappen eller i parken. Der skal improviseres i et tæt samspil med eleverne. Det er noget andet end dengang, man blot sagde ’goddag’ og afholdt sin forelæsning.”

“I dag sætter læreren sig ved siden af tavlen og leder slagets gang derfra. Derfor skal man kunne styre, vise vej og være den samlende og ledende figur i klasserummet. Det kræver en stærk personlighed,” siger hun.

En dramatisk forskel
Der er et pres fra Undervisningsministeriet for, at lærerne skal have mindre rettetid og mere elevtid i dag. Når man oven i rettetiden og alle møderne skal stå foran eleverne fem timer mere om ugen, end man er vant til, så kan det for den enkelte lærer opleves som en ret dramatisk forskel, mener Sune Ahrenkiel.

”Vi skal effektivisere mere og mere. Og lærerne skal arbejde mere end førhen for den samme løn. Det er ikke sagt med tudefjæs, for det samme gælder stort set alle andre brancher i samfundet. Det er nogle grundvilkår, som vi bare er underlagt, der betyder, at det i dag er vigtigere end nogensinde, at den enkelte lærer er mand for sin hat.”

“Så det gælder om at finde den gode balance mellem at være realistisk om, hvad arbejdsvilkårene rent faktisk kræver – og på den anden side gøre alt, hvad vi kan fra skolens side for ikke at lade belastende vilkår gå ud over den enkelte lærer med den besked, at man bare skal kunne tåle hvad som helst,” siger Sune Ahrenkiel, som ikke er vild med at gøre alting op i penge – men de spiller ind, mener han.

”Hvis ikke der er økonomi til at give eksempelvis nyuddannede lærere mentorordninger det første år, så har man et problem. Der er vi jo forholdsvis forkælede her på stedet, for vi har de midler, der skal til.”

“Vi sørger også for, at nyuddannede bliver sendt på pædagogikum det første år, og jeg afholder en mini-MUS, en ’er du landet godt’-samtale. Det er sådan nogle steder, vi kan skrue lidt på vilkårene og være med til at gøre lærerne mere robuste,” siger han.

Ifølge Sune Ahrenkiel kan man ikke bare hæfte betegnelsen “robust” på en lærer.

“Det er en personlig kompetence, som altid indgår i en kontekst, og som skal forstås i en sammenhæng,” siger han.

Anne G. Sørensen oplever også, at den robusthed, hun efterspørger i jobannoncerne, ikke kan ses som et rent personlighedstræk.

”Vi har ofte set folk, som, vi troede, var robuste, der senere viste sig ikke at være det. Og omvendt er det ikke noget særsyn, at lærere, der ikke som udgangspunkt virker robuste, blomstrer op og bliver det,” siger hun.

På VUC Lyngby har man arbejdet en del med de nye lærerroller på skolen. Blandt andet i et større projekt, som handlede om relationskompetencer, fortæller Anne G. Sørensen.

”Med den slags tiltag kan man understøtte lærerne i at opbygge robusthed. For evnen til at etablere en god relation til eleverne er en meget vigtig del af det at være robust i jobbet. Men det kan godt være, det er blevet et lidt floskelpræget ord, som ikke helt dækker det, vi egentlig mener,” siger Anne G. Sørensen, som vil genoverveje, om hun fremadrettet vil bruge ordet i jobannoncer.