Artikel
Rektorer nedprioriterer varige løntillæg
No image

Rektorer nedprioriterer varige løntillæg

Engangsvederlag er populære blandt rektorerne, når der bliver forhandlet lokalløn ude på skolerne. Problematisk, lyder det fra flere tillidsrepræsentanter.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Flere engangsvederlag – færre varige kvalifikationstillæg.

Det er sådan, virkeligheden bliver på landets gymnasier, når rektorerne fremover skal udbetale lokalløn til lærerne.

Det vurderer flere tillidsrepræsentanter, som Gymnasieskolen har talt med.

På flere skoler er engangsvederlagene allerede blevet hverdag. Det gælder blandt andet på Gribskov Gymnasium.

”I løbet af det sidste år har rektor brugt det en del, og jeg er sikker på, at vi desværre både her på skolen og i sektoren som helhed kommer til at se mere af det,” siger tillidsrepræsentant Asger Habekost Nielsen og tilføjer:

”For rektor er engangsvederlag et mere fordelagtigt økonomisk instrument, fordi de i modsætning til de varige tillæg er uden pension, men netop kun er et engangsbeløb, der ikke belaster økonomien i mange år frem.”

På Tornbjerg Gymnasium er tillidsrepræsentant Paw Stylsvig Jeppesen også overbevist om, at antallet af engangsvederlag vil stige. I dag giver ledelsen på hans skole af og til engangsvederlag til lærere, der for eksempel har ydet en særlig indsats inden for deres fagområde.

”Jeg er imod det. Man skal hellere give folk nogle permanente tillæg. Som tillidsrepræsentant ser jeg det som min opgave at få alle lærere løftet til en god livsløn,” siger han.
Problemet er, at det typisk vil blive de samme lærere, der vil få disse bonusser, mener den fynske tillidsrepræsentant.  

”Vi ved alle, at der er nogle, der er bedre til at være synlige end andre. For meget af den slags konkurrence vil ikke være fremmende for arbejdsklimaet,” siger Paw Stylsvig Jeppesen.

Det går ud over lønnen
I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) nikker man genkendende til, at engangsvederlag er en stigende tendens.

”De er helt klart i vækst,” siger konsulent Casper Klink, der står for GL’s lønstatistik.

Tillidsrepræsentant Asger Habekost Nielsen kan godt se det positive i, at man som lærer kan få en kontant belønning, hvis man har gjort en ekstra indsats. Alligevel er han kritisk.

”Med vores nuværende lønsystem er vi ret hurtigt færdige med at stige i løn. Derfor skal der nogle varige lokaltillæg på bordet, hvis vi skal nå nogle af de lønninger, som ældre lærere for eksempel har. Det er urealistisk, hvis vi kun får kontante engangsvederlag,” siger han.

Der er ingen centrale regler for, hvor meget eller hvor lidt en skole skal bruge på lokalløn. Det er helt op til ledelsen på den enkelte skole.

”Ledelsen har kun sat en vis portion penge af til lokale løntillæg. Bliver mange af pengene brugt på kontante bonusser, så er der mindre til de varige tillæg,” siger Asger Habekost Nielsen.

Han tror, at mange unge lærere vil synes, at et engangsvederlag på 5.000 eller 10.000 kroner lyder af meget.

”De tænker ikke over langtidskonsekvensen: At de ikke stiger i løn,” siger han.
 

Gennemsigtige vilkår
På Greve Gymnasium bliver der også udbetalt engangsvederlag, når der er lokallønsforhandlinger.

De er for eksempel givet til lærere, der har udviklet elektroniske læremidler eller arbejdet målrettet med internationalisering i en afgrænset periode.

Tillidsrepræsentant Peder Kragh er enig i, at der vil komme mere af den slags i fremtiden. Han er imidlertid knap så bekymret – selvom han også foretrækker varige tillæg.

”Det er bare vigtigt, at det kommer til at ske på gennemsigtige vilkår, og at det i høj grad bliver på baggrund af initiativer nedefra – eller at alle har haft mulighed for at byde ind på den pågældende opgave,” siger Peder Kragh.

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Anne-Birgitte Rasmussen, tvivler på, at engangsvederlag generelt er en stigende tendens.

”Det har jeg ikke hørt noget om. Og det er heller ikke noget, jeg har en holdning til,” siger Anne-Birgitte Rasmussen og tilføjer:

”Hvordan man anvender de lokale lønmidler, må man jo diskutere på den enkelte skole. Der kan være forskellige lokale løsninger.”

Det består lønnen af

Langt den største del af en gymnasielærers løn er centralt fastsat. En mindre del af lønnen er de lokale løntillæg, der bliver forhandlet på plads af ledelse og tillidsrepræsentant ude på den enkelte skole. Det er primært kvalifikationstillæg og funktionstillæg. Desuden får nogle lærere et engangsvederlag. Det skal også aftales mellem ledelse og tillidsrepræsentant.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater