Annonce
Skip to content
Artikel
Poul-Erik er Danmarks ældste gymnasielærer
Til toppen
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Nedskæringer Tidsregistrering
luk
Poul-Erik-Soroe-Gym-05-scaled-aspect-ratio-348-234
3. oktober 2024

Poul-Erik er Danmarks ældste gymnasielærer

Undervisning Seniorarbejdsliv
Indhold
Tekst_ Tina Rasmussen
Foto_ Jacob Nielsen
Link er kopieret

Han har undervist i gymnasiet siden 1968 og har ingen planer om at stoppe. Det er jo en del af mit liv, siger 76-årige Poul-Erik Jørgensen.

Fokus: Seniorarbejdsliv

Vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, men mange gymnasielærere er pressede og tvivler på, om de kan blive ved med at holde til jobbet. Hvad skal der til for at få gymnasielærere til at fortsætte, og hvilken styrke ligger der i ældre medarbejdere? Det sætter vi fokus på i en række artikler.

 

”Hvem kan huske Molins model?”

Poul-Erik Jørgensen kigger ud over 2.a. Han er ved at gennemgå opgaverne i det eksamenssæt om vælgeradfærd, eleverne skal arbejde med i modulet.

”I den næste opgave skal I rådgive Venstres Troels Lund Poulsen om, hvordan han får vælgerne igen. Send bare jeres råd ind til ham, for han er lidt på røven i øjeblikket.”

Sensommersol er afløst af regn og tåge over Sorø Sø denne morgen. For eleverne – og ikke mindst deres lærer – er den fine udsigt fra klasselokalet hverdag. I 37 år har Poul-Erik Jørgensen været lærer på Sorø Akademis Skole, og med sine 76 år er han Danmarks ældste gymnasielærer.

Da opgaverne er gennemgået, fordeler eleverne sig i grupper. Nogle bliver siddende i klassen, andre trækker ud til bordene på gangen.

Ret hurtigt dukker det første spørgsmål op. En af pigerne har ikke helt forstået, hvad en lineær regression er, og en dreng vil være sikker på, at de godt må lave opgaverne sammen to og to. Poul-Erik Jørgensen giver sig god tid og svarer.

Øjeblikket efter opdager han, at en pige i klassen sidder for sig selv.

”Vil du ikke være med i en gruppe? Gå du over til de to derovre og vær med dér,” siger han.

Poul Erik Sorø Gym 03
Poul-Erik Jørgensen har aldrig overvejet at gå ned i tid - heller ikke nu som 76-årig.

Holder af eleverne
”Det er eleverne, jeg er her for,” siger Poul-Erik Jørgensen, da vi efter modulet sidder i sofaen i et af skolens smukke, højloftede rum med kaffe i kopperne. Når han indimellem har en kort dag, er det tit her, han sidder og læser lidt, inden han tager turen i bil hjem til sin hustru og lejligheden på Amager.

Om Poul-Erik Jørgensen

  • Født 1948.
  • Begyndte som idrætslærer på Vestre Borgerdyd Gymnasium i 1968. Har siden været ansat på bl.a. Vallensbæk Statsskole, Herlev Statsskole og Roskilde Tekniske Skole. Har undervist på Sorø Akademis Skole siden 1987.
  • Bifag i idræt fra Københavns Universitet i 1969. Hovedfag i samfundsfag fra Københavns Universitet i 1979. Bifag i historie fra Københavns Universitet i 1984. Bifag i erhvervsøkonomi fra Handelshøjskolen i Aarhus i 1988.
  • Master i globalisering og integration fra Syddansk Universitet i 2011.

Han holder meget af at være sammen med eleverne, fortæller han.

”Vi snakker om faglige ting, og de kommer med indspark til undervisningen, men de fortæller mig også om nye kærester, fester og alt muligt andet. De giver mig nye impulser.”

”Vi er nok også privilegerede her i forhold til mange andre skoler. De er velopdragne og høflige – vi har ingen disciplinære problemer. Når jeg beder dem om at aflevere deres mobiltelefon, gør de det med det samme, og når jeg forlader lokalet, siger de ’tak for i dag’.”

Poul-Erik Jørgensen underviser i samfundsfag, historie og erhvervsøkonomi. Han forlanger noget af eleverne fagligt, men bruger lige så meget energi på at få skabt en god relation til dem.

”Jeg gør en del ud af, at eleverne skal være trygge ved mig – og min fornemmelse er, at det lykkes.”

At møde eleverne med tillid, mener han selv er en af nøglerne til en god lærer-elev-relation.

”Hvis en elev spørger, om han må skyde samfundsfagsrapporten en uge, så vil jeg som udgangspunkt sige: ’Det er o.k., det har du sikkert dine gode grunde til’. Men han ved så også, at han kun får en meget kort kommentar fra mig. Man får kun en grundig feedback, når man afleverer til tiden.”

”Det er jo deres eget ansvar.”

Poul Erik Sorø Gym 06
Der er plads til grin i Poul-Erik Jørgensens timer, og han fortæller gerne om ting fra sit eget liv. "Eleverne ved godt, at jeg lige har fået en hund, og at jeg har børn og børnebørn. Men det er ikke sådan, at jeg fiser rundt med et foto af mit seneste barnebarn."

Presset ungdom
Poul-Erik Jørgensen håber, at han lykkes med at få skruet ned for lidt af det præstationspres, som mange unge oplever i disse år.

”Jeg prøver blandt at afdramatisere kravene til eksamen og de store skriftlige opgaver. Allerede i 1.g har mange – især piger – jo ondt i maven over SRO og SRP. Jeg synes personligt, at den måde, mange lærere dynger dem til med antal sider, anslag og alt muligt andet, er overkill. Jeg prøver at tage det lidt mere stille og roligt.”

Han kan godt forstå, at de unge føler sig pressede på flere fronter. I hans øjne bærer nutidens samfund og uddannelsessystem en stor del af skylden: Lange skoledage. Høje faglige krav. Mange karakterer. Politikere, der vil have de unge til højst at holde ét sabbatår og søge ind på de uddannelser, samfundet har brug for. Og nu også en børne- og undervisningsminister, der vil hæve karakterkravet til gymnasiet.

Poul-Erik Jørgensen ryster på hovedet.

”Det er en dårlig idé. De tre år i gymnasiet giver almendannelse – også hvis man er kommet i gymnasiet med lave karakterer fra folkeskolen. Og hvorfor frasortere de drenge, der modnes senere og først rykker sig fagligt, når de er kommet i gymnasiet?”

Aldrig et surt slid
Ikke mange gymnasielærere holder så længe som Poul-Erik Jørgensen. I 2024 er der ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening kun 47 af foreningens aktive medlemmer, der er 70 år eller mere. Halvdelen er på nedsat tid.

At Poul-Erik Jørgensen er Danmarks ældste gymnasielærer, virker han imidlertid selv ret ligeglad med.

”Det har jeg ikke nogen holdning til. Jeg underviser stadig, fordi jeg kan lide det. Det er jo en del af mit liv. Det har aldrig været et surt slid. For mig har der faktisk aldrig været det helt store skel mellem arbejde og fritid,” siger han.

Hør Poul-Erik Jørgensen fortælle, hvorfor han stadig underviser

I alle årene på Sorø Akademis Skole har han været på fuldtid, og det er han stadig, men fordi han er omfattet af den såkaldte aldersreduktion, har han ret til at få sin arbejdsmængde nedsat med 175 timer årligt.

Tidligere underviste han også i idræt, men det stoppede han med for 10 år siden. Her tog yngre kolleger over.

Udover eleverne er det i høj grad samværet med kollegerne, der giver ham arbejdsglæde. Både den faglige sparring og det sociale fællesskab har altid betydet meget for ham.

”Jeg har nogle fortræffelige kolleger,” siger han.

Et par gange om året tager alle skolens historielærere på tur en lørdag eller søndag. De skiftes til at bestemme, hvad de skal opleve.

”Sidst var vi i Grundtvigs Kirke og på Bispebjerg Hospital, og vi nåede også forbi arbejderboligerne i kvarteret. Så skiftes vi til at holde et lille oplæg. Vi slutter altid af med noget folkeligt. Sidst fik vi tysk pølseret og en god øl på Lygtens Kro.”

Poul Erik Sorø Gym 07
Lige nu har Poul-Erik Jørgensen ingen planer om at gå på pension. Han er sikker på, at han godt kan mærke, når det er tid til at stoppe.

Ingen grund til at stoppe
Efter 56 år som gymnasielærer giver det sig selv, at Poul-Erik Jørgensens arbejdsliv har budt på et hav af forandringer. Ændringer i læreplaner og bekendtgørelser, nye faglige krav, reformer, nye pædagogiske strømninger og modeord, der er kommet og forsvundet igen.

Men man kan ikke få ham til at udpege en bestemt periode som særligt god eller nævne reformændringer, der har været specielt betydningsfulde.

”Nu har du spurgt mig om det tre gange på forskellige måder. Men jeg er ikke sådan en, der kigger så meget tilbage – jeg kigger mere frem.”

”Det handler nok meget om ens indstilling. Jeg har holdt af mine fag i alle årene og af at formidle dem til eleverne. Men jeg har også haft et afslappet forhold til mit arbejde,” siger han.

Rektor-Soroe-Gym-scaled-aspect-ratio-926-617

”Alder betyder ingenting”

Kristian Jacobsen, rektor, Sorø Akademis Skole:

 

”Poul-Erik er meget populær hos eleverne – de kalder ham P.J. udtalt på engelsk!”

 

“Han har gode relationskompetencer, og han har styr på det faglige og udstråler en ro. Og så har han humor og selvironi. Man ville ikke kunne gætte hans alder, hvis man overværede hans undervisning med ryggen til.”

 

“Han er også arbejdsom. Eleverne fremhæver, at han er hurtig til at give dem feedback på deres skriftlige opgaver. I forhold til nye ting vil jeg kalde ham ’positivt overbærende’. Han er ikke en frontløber, men bestemt heller ikke én, der sukker og siger: Det har vi prøvet!”

 

”Om du er en god lærer, der brænder igennem, har intet med dit fødselsår at gøre. Dygtige lærere – og knap så dygtige lærere – findes i alle aldre. Alder betyder i virkeligheden ingenting!”

Med de mange års erfaring kunne han sagtens køre undervisningen på ren rutine og trække forløb op ad skuffen, som, han ved, fungerer. Men det er afgørende med variation, mener han, og derfor bliver han ved med at finde nye tekster og opgaver.

”Det giver helt sig selv, når jeg er den type, jeg er, og har et fag som samfundsfag. Jeg kan jo slet ikke lade være med at følge med i politik.”

Han holder stadig lige så meget af jobbet, som da han begyndte.

”Ellers var jeg jo holdt op,” konstaterer han tørt.

Han er ret overbevist om, at han stadig er en god lærer, og han tror ikke, at eleverne tænker specielt meget over hans alder.

”De er jo på alder med mine børnebørn, og selvfølgelig er jeg gammel i deres øjne, men det synes de jo allerede, man er, når man er over 35,” siger han.

Poul Erik Sorø Gym 08
Udover 2.a i samfundsfag har Poul-Erik Jørgensen i år tre klasser i historie og en i erhvervsøkonomi.

Dagen efter interviewet sender Poul-Erik Jørgensen en mail:

”Jeg har tænkt over dit spørgsmål om, hvornår jeg har tænkt mig at stoppe. Svaret er, at jeg ikke kan finde grunden, så længe eleverne er glade for min undervisning.”

Han har vedhæftet et billede af 3.b’s studentervogn fra i sommer. På den ene side hænger et stort lærred med et portræt af Poul-Erik Jørgensen. To drenge kysser det.

Poul-Erik studentervogn NY
Kommentar til artiklen

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Fokus
    Aske-Juul-Lassen-03-scaled-aspect-ratio-348-234
    Arbejdsmiljø

    Forsker: Ældre medarbejdere er en styrke for arbejdspladsen

  • Fokus
    Arbejdsmiljø

    Hvordan ser et godt seniorarbejdsliv ud? Det ved Jørgen, Hans Birger og Hans

  • Fokus
    shutterstock_243549766-aspect-ratio-348-234
    Arbejdsmiljø Overenskomst

    Eksperter: Sådan får vi flere lærere til at arbejde længere

Indhold Seniorarbejdsliv

Vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, men mange gymnasielærere er pressede og tvivler på, om de kan blive ved med at holde til jobbet. Hvad skal der til for at få gymnasielærere til at fortsætte, og hvilken styrke ligger der i ældre medarbejdere? Det sætter vi fokus på i en række artikler.

  • Kapitel 1

    Poul-Erik er Danmarks ældste gymnasielærer

  • Kapitel 2

    Eksperter: Sådan får vi flere lærere til at arbejde længere

  • Kapitel 3

    Hvordan ser et godt seniorarbejdsliv ud? Det ved Jørgen, Hans Birger og Hans

  • Kapitel 4

    Forsker: Ældre medarbejdere er en styrke for arbejdspladsen

luk
  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater