Artikel
Politisk utilfredshed med ministeriel slendrian
Folketinget 2mb

Politisk utilfredshed med ministeriel slendrian

Både opposition og støttepartier klager over, at arbejdet med en ny karakterskala står helt stille. Ministeriet kan ikke sige, hvad der skal ske.

Tekst_ Morten Jest

Da en ekspertgruppe i slutningen af 2019 fremlagde en rapport med forslag til en revideret karakterskala, var forventningen, at en politisk behandling og aftale i Folketinget i umiddelbar forlængelse af rapporten relativt hurtigt kunne sætte gang i implementeringen af skalaen – hvilket der fra både lærere, ledere, elever og studerende samt nævnte ekspertgruppe blev påpeget et trængende behov for.

Processen blev som bekendt, på lige fod med stort set alt andet politisk arbejde, sat i bero på grund af corona-pandemien og den deraf følgende nedlukning.

Nu er nedlukningerne imidlertid længe slut, og regeringen og ministrene har atter travlt med at føre diverse visioner ud i livet.

Bare ikke en ny karakterskala.

Så hurtigt som muligt
Som man kan læse i den nyeste udgave af det trykte blad Gymnasieskolen, lød svaret i slutningen af september fra både Uddannelses- og forskningsministeriet og Børne- og undervisningsministeriet, som har et fælles ansvar for processen, at status for arbejdet ligger hen i uvished.

Læs: Jagten på den forsvundne karakterskala

Seneste opdatering på den officielle hjemmeside var fra april 2020, og der var tilsyneladende ikke længere nogen ministeriel medarbejder på sagen, hvorfor ministeriernes presseafdelingerne tog over. Men de kunne heller ikke give svar på, hvad planerne og tidsperspektivet for den fortsatte proces er. Hvis der altså overhovedet er nogen.

Det har nu fået såvel regeringens venner som fjender til at reagere og kræve, at arbejdet med en ny karakterskala genoptages så hurtigt som muligt. Faktisk helst allerede i dette efterår.

”Det er kritisabelt, at der er gået så lang tid. Der er jo ikke rigtig uenighed om udfordringerne i den nuværende karakterskala,” siger Astrid Carøe, som er uddannelsesordfører og forskningsordfører i SF.

Partiets udgangspunkt læner sig op ad ekspertgruppens to forslag: Der skal ikke være nogen minuskarakter, og der skal være lige langt mellem trinene.

Det er ikke godt, at sektoren er i denne venteposition og skal navigere med en uvished.

Katarina Ammitzbøll, uddannelsesordfører 
Det Konservative Folkeparti

SF er flere gange i diverse medier blevet kritiseret for at være lidt for vennesæl over for kammeraterne i den socialdemokratiske regering – Astrid Carøe udtrykker da også en vis forståelse for situationen, men har samtidig en klar forventning fremadrettet.

”Der har selvfølgelig været travlt, men arbejdet med karakterskalaen skal nok komme. Det skal det, så det regner vi da med. Vi kan ikke acceptere, hvis der ikke sker noget. Og det må gerne ske så hurtigt som muligt,” siger hun.

Skaber usikkerhed
Også et andet af regeringens støttepartier, Radikale Venstre, har en forventning om, at arbejdet kommer på skinner igen i løbet af efteråret. Lotte Rod, der er radikalt medlem af Børne- og undervisningsudvalget i Folketinget, er desuden også helt enig i de to primære kritikpunkter af den nuværende skala – den negative karakter og de store spring.

Fra den anden side af folketingssalen lyder der ligeledes irriterede røster over, at arbejdet med en ny karakterskala indtil videre er blevet negligeret.

”Der er ikke sket noget, og vi ønsker at rejse det med ministeren. Det skaber en usikkerhed, og man kan ikke lade ting stå til på grund af covid-19 hele tiden. Vi har ikke lige pt. en holdning til, hvilken løsning vi foretrækker – vi afventer. Men vi synes, det tager for lang tid. Det er ikke godt, at sektoren er i denne venteposition og skal navigere med en uvished,” siger Katarina Ammitzbøll, der er uddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti.

Kollegaen i Venstre, tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby, spurgte midt i september i for­bindelse med forhandlinger om nationale test direkte undervisningsministeren om, hvad der generelt skal ske med karakterskalaen, og samtidig bad hun om et statusnotat om processen til Børne- og undervisningsudvalget. Det fik hun ikke. Faktisk mødte hun ikke andet end tavshed på sin forespørgsel, fortæller hun.

Hun har efterfølgende formelt stillet spørgsmålet skriftligt til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil: “Ministeren bedes redegøre for status for arbejdet med at udforme en ny karakterskala, herunder hvor langt arbejdet er, og hvornår ministeren vil indkalde til forhandlinger om et nyt karaktersystem”.

Pernille Rosenkrantz-Theil har en måned til at svare, det vil sige, at det skal ske senest den 22. oktober.

En ny karakterskala

Den tidligere regering under Lars Løkke Rasmussen nedsatte i 2018 en ekspertgruppe med tidligere CBS-­rektor Per Holten Hansen i spidsen.

Det er især den nuværende skalas negative karakter -3 og de store spring mellem 4, 7 og 10, der er blevet kritiseret, ligesom mange har efterspurgt ­muligheden for at belønne det ekstraordinære, som man kunne med det gamle 13-tal. Også Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering påpeget problemer som følge af springene – blandt andet karakterinflation og et uhensigtsmæssigt fokus på mangler ved præstationen.

Ekspertgruppen nedkom i slutningen af 2019 med en rapport, der anbefalede to foretrukne løsninger ud af fire eksaminerede muligheder.

1) Karakterer: 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6

Fordele ved denne er elimineringen af store spring på midten og den nega­tive karakter -3, den er let at bruge internationalt, og den giver mulighed for at gentænke, hvad der fremover skal være i fokus ved bedømmelsen af elevers/studerendes faglige præstationer.

Ulemperne er, at den ikke giver mulighed for at anerkende den ekstraordinære præstation (som for eksempel med det tidligere 13-tal), ligesom den vil være dyr og besværlig at implementere.

2) Karakterer: 00, 2, 4, 6, 8, 10, 12

Også dette forslag eliminerer både den negative karakter -3 og det store spring på midten. Den kan også relativt let ‘oversættes’ til international skala og er desuden forholdsvis enkel og billig at implementere.

Ulempen er, ligesom med den ­første model, at den ikke giver mulighed for at anerkende den ekstraordinære præstation. Der peges desuden på, at den kan være lidt svær at skelne fra den nuværende model.

Ekspertgruppen havde desuden foretaget en vurdering af den gamle 13-skala samt en britisk-inspireret model med et pointsystem. 13-skalaen faldt dog først og fremmest på den dårlige kompatibilitet i forhold til international skala, mens pointsystemet ikke anses for at ­være foreneligt med danske uddannelses­traditioner, men passer bedre til standardiseret undervisning og test.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater