Polarisering i klasselokalet

Gymnasielærer Christian Theilmann Møller lagde tidligt mærke til de to muslimske drenge i klassen.

Det var, som om de grupperede sig for sig selv. Eller var det resten af klassen, som ikke lukkede dem ind? Det var svært at vurdere. Men under alle omstændigheder havde Christian Theilmann Møller set mønstret før.

”Etnisk danske elever og endda også lærere undgik de religiøse muslimer. De var slet ikke i dialog med dem, på trods af at der var mange gode grunde, både faglige og aktuelle, til at være det. For slet ikke at snakke om de sociale bevæggrunde,” siger Christian Theilmann Møller, der nu arbejder på Chris­tianshavns Gymnasium, men dengang arbejdede på et andet gymnasium.

”De muslimske drenge oplevede, at ingen spurgte ind til dem, og det savnede de. Det var en form for polarisering,” fortæller Christian Theilmann Møller.

Derfor tog han initiativ til dialogseminaret Dem og os, som for kort tid siden blev afprøvet på Christianshavns Gymnasium.

”Tanken var at forsøge at skabe en kontakt mellem de to grupper unge, fordi det virkede på mig, som om de troede, at de vidste meget om hinanden, men i virkeligheden var deres tanker mest baseret på fordomme,” siger Christian Theilmann Møller.

Til dialogseminaret så eleverne først et teaterstykke om racisme. Bagefter var der debat med en radikaliseringsforsker, en prodemokrat og en muslimsk antidemokrat. Debatten startede lidt forsigtigt, men efter at isen var brudt, rullede den, fortæller Christian Theilmann Møller.

Han noterede sig, at en del elever var lidt i tvivl om, hvad man kunne tillade sig at spørge en religiøs muslim om.

”Mange af vores elever møder jo ikke elever med anden etnisk baggrund i ­deres hverdag. Derfor er det godt at øge og nuancere deres viden. Og det gælder faktisk for begge grupper,” siger Christian Theilmann Møller.

Tabuer i debatten
Tobias Gemmerli forsker i radikalisering på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og deltog i dialogseminaret.

Han synes, at arrangementet var vellykket, fordi det kom rundt om forskellige problemstillinger.

”Radikalisering og religiøse ideologier kommer ofte under samme hat i den offentlige debat, selvom de dybest set har meget lidt med hinanden at gøre,“ siger Tobias Gemmerli.

Fordelen ved sådan et arrangement er, at det kan imødegå fordomme og ­tabuer, siger Tobias Gemmerli. Han ­mener, at det er lærerigt for gymnasieeleverne at møde en sympatisk og troende ung muslim, som ligner dem, men som alligevel ser helt anderledes på samfundet og demokrati.

”Samoon Ghazi er jo absolut ikke radi­kaliseret, men han har alligevel nogle markante holdninger, som de slet ikke er vant til at høre, fordi de er tabubelagt både i den offentlige debat og i sociale sammenhænge,” siger Tobias Gemmerli og uddyber:

”Man får ikke nogen bonuspoint for at sige, at man faktisk ikke går ind for demokrati. Det er bare ikke noget, man diskuterer i Danmark.“

Især efter de seneste terrorepisoder i København og i Paris er der behov for at åbne debatten, mener radikaliseringsforskeren.

”Det er vigtigt at få synliggjort, at volden ikke hænger sammen med islams ideologi. Der er en hel del fordomme om religionen, der har enormt stor indflydelse på folkestemningen, men som ikke har noget at gøre med ideologien som sådan,” siger Tobias Gemmerli.

Han mener, at man på samfundsplan er nødt til at åbne dialogen meget mere – især med dem, som man er uenige med – for at få afmystificeret og aftabuiseret ideologierne. Hvis ikke man gør det, kan faren være, at grupperne lukker sig om sig selv.

”Man ved, at noget, der kan radikalisere folk, er, når de begynder at isolere sig i deres egen lille verden og udvikle en radikal distance til resten af verden, fordi de ikke har fundet en plads i samfundet og derfor hader samfundet,” advarer Tobias Gemmerli.

Christian Theilmann Møller fortsætter udviklingen af dialogseminaret, som andre skoler nu kan få glæde af, ved at at kontakte ham.