Pædagogikumkandidat: For stor forskel på pædagogikum

Pædagogikumkandidat Marie Kluge har været heldig.
Det lægger hun ikke skjul på.
Når det hele er lidt for hektisk med undervisning i både hendes og vejledernes klasser, workshopper, teori, fagdidaktiske kurser og observation af undervisningen, er hun glad for at have erfarne vejledere og kursusvejledere, der kan hjælpe med at prioritere.

“De har tjek på, hvor meget jeg skal lave til kurserne, og hvor meget jeg må undervise. Og så kan jeg mærke, at de tænker på mit ve og vel. Der er mange kandidater, der ikke er lige så heldige,” fortæller Marie Kluge, der underviser i oldtidskundskab og latindelen af AP på Herlev Gymnasium.

Gymnasieskolen har fået lov til at følge Marie Kluge igennem sit pædagogikum.

Læs: Pædagogikumkandidat: Hvor finder jeg lige 80 timer?

Bukke under for presset
Når Marie Kluge har mødt de andre pædagogikumkandidater på teoretisk pædagogikum, har det slået hende, hvor forskellig pædagogikum er rundt omkring på de forskellige skoler.
Der er blandt andet forskel på, hvor meget de bliver sat til at undervise, og hvor mange skriftlige refleksioner de bliver opfordret til at lave på skolen.

“Der er jo faste regler, derfor burde de ikke bøjes i så mange retninger,” siger Marie Kluge, der frygter, at nogle kan bukke under for presset.

“Det er i forvejen et stressende år, så det kan ikke være rigtigt, at man som kandidat skal blive endnu mere stresset på grund af usikkerheden, om man gør nok,” siger hun.

Lærer meget af de andre kandidater

På trods af den gode opbakning har Marie Kluge heller ikke været fri for at mærke et stort pres.

Der har også været nok at se til, siden hun startede i pædagogikum i august sidste år. Foreløbig har hun overstået fire workshopper, et kursus i almen didaktik, to fagdidaktiske kurser og fagenes samspil. Og så er der selvfølgelige også lige undervisningen i hendes egne og vejledernes klasser.

“Jeg synes, at jeg har lært mange ting af kurserne, men måske endnu mere af at møde mange andre kandidater og høre, hvordan de klarer det hele, og hvordan skolerne er forskellige,” siger hun.

Pseudoopgaver
Marie Kluge har især været glad for workshopperne.

“Workshopperne har haft en vis grad af frihed. Der er ikke så meget teori, og de er mere lagt an på at diskutere og samarbejde på tværs af skoler og fag,” fortæller Marie Kluge.

Et par af emnerne har det dog undret hende, at de skulle bruge en hel dag på. Det gælder for eksempel Flipped Classroom.

“Det er jo bare et redskab på lige fod med mange andre, så det virker lidt voldsomt at bruge så lang tid på det, fordi det er nyt og smart lige nu. Det var lidt plat,” mener hun.

Oversete C-fag
Marie Kluge føler, at de møder en form for nedprioritering af de små fag både på teoretisk pædagogikum og på skolerne.
For eksempel blev der på kurset fagenes samspil taget udgangspunkt i skriftlighed i gymnasiet.

“Det er ret usandsynligt, at jeg kommer til at have mine fag på A-niveau. Derfor er det lidt ubrugeligt, at jeg skal sidde og lave en pseudoopgave. Vi fra de små C-fag følte os ret oversete,” siger Marie Kluge og tilføjer:

“Vi er i forvejen ret marginaliserede, så det er demotiverende også at opleve nedprioriteringen på pædagogikum.”

Den svære observation
Om få uger får Marie Kluge besøg af de tilsynsførende for anden gang. De skal observere hendes undervisning sammen med kursuslederen og vejlederne.
Det kan godt give hende lidt sommerfugle i maven.

“Det er jo en unaturlig situation, at der sidder så mange og observerer uden at deltage,” siger Marie Kluge.

Hun var også meget nervøs ved sidste besøg og husker bedst det, som hun fik at vide, at hun skulle forbedre.

“Jeg følte mig vag, og som om jeg var i en boble, hvor jeg kun blev angrebet og kritiseret. Men min vejleder siger, at det blev jeg slet ikke i den grad, jeg oplevede det,” fortæller Marie Kluge og tilføjer:

“Jeg hørte slet ikke det positive, de sagde.”

Hun har hørt de andre kandidater komme med lignende beskrivelser og mener, at det måske skyldes, at besøget lå i en hektisk tid med mange kurser på teoretisk pædagogikum og meget undervisning. Og så spillede nervøsiteten nok også ind.

Hun havde fokus på variation i undervisningen med blandt andet Jeopardy og fysisk aktivitet i undervisningen. Det fik hun ros for – sagde vejlederen.

Undervisning som man ikke går ind for
Derudover fik hun at vide, at hun næste gang skulle vise mere almindelig klasseundervisning og synlig læring.

“Det er en pudsig oplevelse at forberede så mange forskellige ting, og så skal man pludselig vise noget helt andet. Men de har nok en liste, de går igennem,” siger Marie Kluge.

I forhold til synlig læring føler hun sig lidt nødsaget til at gøre nogle ting, som hun egentlig ikke helt går ind for. Sådan er det også nogle gange at være i pædagogikum, synes hun.

“Jeg føler lidt, at jeg taler ned til en 3.g-klasse, hvis jeg hele tiden skal komme med fokuspunkter og opsummere. Vi har jo kun 40 moduler. Synlig læring giver nok mere mening i de store fag,” siger Marie Kluge.

Travlhed
Under interviewet holder Marie Kluge hele tiden øje med klokken, samtidig med hun spiser.
Hun er lige kommet fra Gladsaxe Gymnasium, hvor hun er nødt til at tage en del af pædagogikum, da latin ikke er oprettet på hendes egen skole.

"Det er en ekstra belastning, at man skal være på to skoler med forskellige it-systemer, former og elevtyper," siger Marie Kluge.

Hun har lige bestemt sig for, hvad hun skal skrive opgave om i teoretisk pædagogikum, så det vil hun også gerne nå at forberede lidt af i dag.
Marie Kluge har valgt temaet Web 2.0 og elevernes vidensproduktion. Hun vil planlægge et forløb for sin 3.g-klasse i oldtidskundskab, hvor de skal på tur til København og finde sammenhænge mellem bygninger og antikken og opdatere Wikipedia.
Men inden da skal hun lige nå at planlægge ruten på Google Navigator, udarbejde en guide og taksonomiske arbejdsspørgsmål på Google Doc og klæde eleverne fagligt på.
I et splitsekund er Marie Kluge oppe af stolen og videre til forberedelse.