Nu taler de ikke længere om lukning

For 10 år siden var der faretruende stille på Fjerritslev Gymnasium. Flere klasselokaler stod tomme, og gangene summede ikke af liv, som de normalt gør på en ungdomsuddannelse. Det kunne Gymnasieskolen konstatere, da bladet besøgte det lille provinsgymnasium i 2003. 
Dengang var gymnasiet lukningstruet. I dag fyldes det store nye fællesrum af teenagesnak fra de mange elever, som siden har valgt at gå i gymnasiet i Fjerritslev i Nordjylland. Snakken om lukning er ikke længere aktuel. 
I 2003 var der dog for få elever, der søgte ind på gymnasiet. Samtidig stod Nordjyllands Amt og skulle spare penge. Embedsmændene i det økonomisk pressede amt fik øje på gymnasiets mangel på elever, og lukningen blev derfor en del af amtets spareplan. Der var kommet et dyk i ungdomsårgangene i gymnasiets optageområde. Samtidig var der et boom af unge, som ville på efterskole. De to ting var dengang medvirkende til, at Fjerritslev Gymnasiums ansøgertal faldt drastisk. 
”Op- og nedture er karakteristisk for et gymnasium i sådan et område som Fjerritslev. Dengang gik der så få elever på gymnasiet, at nogle mente, at gymnasiet kunne undværes,” siger den 70-årige tillidsrepræsentant Kirsten Thomsen Olesen, som har arbejdet på gymnasiet, siden det åbnede i 1979. 
Heldigvis for hende og de unge i Fjerritslev og opland fik gymnasiet lov til at blive. I dag er det lukningstruede gymnasium blevet en succes. Det vidner den netop færdiggjorte udvidelse af fælleslokalet om. Engang var der fint plads til alle elever, men før udvidelsen af gymnasiet blev færdig tidligere på skoleåret, var der ikke plads til, at alle gymnasiets elever kunne samles ét sted. For elevtallet er i den grad steget siden gymnasiets krisetid. Dengang stod gymnasiet til at skulle starte et nyt skoleår med kun syv klasser fordelt på tre årgange. I dag møder omkring 460 elever ind hver morgen.

Udviklingen vendes 
Ledelse og lærere var godt klar over, at der for 10 år siden var for få elever. Man måtte se i øjnene, at en lukning var sandsynlig, men ingen ville give op. Udviklingen skulle vendes. Og det lykkedes. Det fortæller lærer og studievejleder på Fjerritslev Gymnasium Per Halsboe Larsen, der har været ansat siden 1982 og desuden bor i Fjerritslev. 
”Den dag repræsentanter fra amtet var ude at orientere om planerne om en lukning, var man nødt til at reagere på de dårlige nyheder. Det bredte sig som ringe i vandet i det store lokalsamfund. Stort set alle var på banen for at redde gymnasiet. Kommunalbestyrelse, almindelige borgere og elever gjorde alle deres for at gøre opmærksom på, at bevaringen af Fjerritslev Gymnasium var ekstremt vigtig for området,” siger han. 
Men da amtet var presset på den økonomiske side, var det ikke en nem opgave. Men det lykkedes at få forslaget taget af bordet, blandt andet ved at argumentere for, at der for mange unge ville blive for lang transporttid til en ungdomsuddannelse. 
Hvis gymnasiet ikke havde overlevet, skulle eleverne tage turen til Aalborg, Aars, Thisted eller på kostgymnasium for at gå i gymnasiet. Og selvom mange af gymnasiets nuværende elever har langt til skole, havde en lukning af Fjerritslev Gymnasium været afgørende for nogle elevers valg af studium. For nogle havde det betydet et fravalg af gymnasiet som uddannelse. Det siger Fjerritslev Gymnasiums rektor Per Beck. Han mener, at muligheden for uddannelse i nærområdet er en helt klar faktor for nogle unges valg af ungdomsuddannelse. 
”Jo længere der er til uddannelsesinstitutionerne, jo lavere andel får en uddannelse. Afstand betyder meget. Hvis eleverne endelig kommer i gang, er der stor risiko for, at nogle elever vil falde fra på grund af den lange transporttid, der bliver lagt oveni. For nogle elever vil det føles for besværligt at gå i gymnasiet, når det ligger så langt væk,” siger han. 
Fjerritslev Gymnasium bevæger sig fremad. Og grunden til, at gymnasiet overlevede dengang og kan blive ved med at udvikle sig, ligger ikke alene i nærmiljøets kamp for uddannelsesinstitutionen. I løbet af de seneste år er det gået rigtig hurtigt for provinsgymnasiet. Gymnasiet tilbyder nu også hhx og hf. En campus lokker flere elever til gymnasiet og giver et bedre studiemiljø, mener Per Beck. Han gør også opmærksom på, at nogle elever har gjort brug af muligheden for at skifte retning fra stx til hf eller hhx eller den anden vej rundt.

Bil og bus 
Der bor 3.400 mennesker i Fjerritslev. Det er dog langtfra alle lærere og elever på gymnasiet, som bor i byen. Det kan tydeligt ses på skolens parkeringspladser. Faktisk har skolen lavet en parkeringsplads kun til eleverne. Og den er da også godt fyldt op. For det er sjældent cyklen, man tager til skole, når man går på Fjerritslev Gymnasium. Det er enten bussen eller bilen, der plejer at være vejen til læring. Mange af eleverne kommer langvejs fra og fra så forskellige steder som Løgstør mod syd og Tranum, Aabybro og Pandrup mod nord og øst. Fjerritslev Gymnasium er det gymnasium med størst opland i Danmark, og det er måske det gymnasium i Danmark med størst afstand til et andet gymnasium. Samtidig er gymnasiet den eneste ungdomsuddannelsesinstitution i Jammerbugt Kommune.

Byens samlingspunkt 
Fjerritslev Gymnasium vil ikke kalde sig for udkantsgymnasium. Gymnasiet modtager dog udkantstilskud, som bliver udløst, når der er under 400 elever på stx-linjen. 
Lukningen af Fjerritslev Gymnasium blev afværget, og det gavner også indirekte byen. Med de nye fælleslokaler skal gymnasiet også være et samlingspunkt for lokalmiljøet. Blandt andet kommer Niels Hausgaard snart forbi for at optræde med sit nye show. Han kommer altid til Fjerritslev, når han har lavet et nyt show.