Artikel
Nu giver vores fag virkelig mening
No image

Nu giver vores fag virkelig mening

Med den nye reform kommer lærerne ikke uden om at inddrage den digitale virkelighed i undervisningen. Dansk- og religionslærer Jan Aasbjerg Petersen er gået sammen med sin kollega, Johanne Larsen, der under­viser i engelsk og religion, om at skrive en undervisningsbog om digital dannelse.

Tekst_ gs_redaktor
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Det ligger de to gymnasielærere Johanne Larsen og Jan Aasbjerg Petersen fra Rysensteen Gymnasium mere på sinde end nogensinde at undervise i, hvad de unge bliver mødt af, når de surfer på nettet. De ser det som en demokratisk opgave.

”Jeg har altid ment, det var vigtigt, hvordan vi danner vores unge, men nu synes jeg, det er vigtigere end nogensinde, at vi uddanner de unge til at tage stilling i dette samfund, hvor falske nyheder florerer. Vi bliver simpelthen nødt til at have nogle veluddannede borgere, for at demokratiet kan opretholdes, så vi ikke ender med kun at kommunikere med dem, der er enige med os selv. Ellers dør demokratiet,” siger Jan Aasbjerg Petersen, der har undervist i dansk og religion på Rysensteen Gymnasium i sammenlagt 10 år.

For ham var det ikke det amerikanske valg, der satte gang i processen, men personlige overvejelser over den virkelighed, han og hans elever bliver mødt af på nettet. Lidt anderledes var det for Johanne Larsen, der ud over engelsk har undervist i religion i 15 år på Rysensteen. For hende var det brexit og valget af Trump, der gjorde udslaget.

”Vi er nødt til at gøre vores fag relevante på en måde, så vi kan modarbejde de her processer, hvor misinformation og falske nyheder er i omløb. Det er ikke let, men vi kan godt lære eleverne at navigere i det og sige: Det her skal I tage stilling til. Med den gamle reform kunne man godt komme uden om at undervise i sit fag uden overhovedet at tage stilling til, hvordan man er i denne digitale verden, men det kan man ikke med den nye,” siger Johanne Larsen.

Forsøgsgymnasium
Det er nogle af grundene til, at de to er gået sammen om at skrive en undervisningsbog, der udkommer på Gyldendal til næste skoleår, når den nye reform træder i kraft. Arbejdstitlen er Dig Dansk Digital Dannelse, og bogen gennemgår basal viden om internettet, god kommunikation og netetik, og hvordan man skelner mellem sand og falsk kommunikation. Derudover er Rystensteen sammen med gymnasierne i Roskilde Kommune udset til at samarbejde med Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet i udarbejdelsen af et nyt undervisningsmateriale til gymnasier og de ældste klasser i folkeskolen.

”Vi forestiller os en bog, der indeholder tre vinkler på digital dannelse: konkret viden om digitalisering, internettet og etik, teori om det postfaktuelle og det polyfaktuelle samfund og paradigmatiske forløb,” siger Johanne Larsen.

Bogen er endnu på tegnebrættet, og de to lærere har kun skrevet det første par kapitler, men særligt etikdelen har optaget de to religionslærere:

”Hvis du tager sådan noget som reality-tv, så er det en ny genre, og den kan man arbejde med i dansk og engelsk, men i virkeligheden kan man også arbejde med den i religionsfaget og kigge på, hvad der etisk er på spil i de programmer. Det samme gælder i forhold til falske nyheder. Hvad sker der med os alle sammen, når vi pludselig ikke ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert?” siger Johanne Larsen.
Jan Aasbjerg Petersen tilføjer:

”Det etiske er også relevant, i forhold til hvad man vælger at dele på nettet. Hvis jeg deler falske nyheder, har jeg så et ansvar? Hvilket ansvar har jeg i forhold til hævnporno? Og hvordan med de dialoger, der kører i netavisernes kommentarfelter? Der er nogle etiske dilemmaer, som ikke bor så meget i dansk som i religion.

Det er for eksempel også et oplagt danskfagligt emne at kigge på, hvordan man taler sammen. Så man etisk overvejer: Hvordan skal jeg forholde mig til det her? Skal jeg overtage samme tone, og når jeg stikker min næse frem, risikerer jeg så at få et hak i tuden?”

Ingen løftet pegefinger
Det er ikke Johanne Larsen og Jan Aasbjerg Petersens hensigt at løfte pegefingre. De unge må lære selv at tage stilling, men det er begges opfattelse, at eleverne er glade for at få lidt tyngde ind i undervisningen.

”Vi vil gerne have eleverne til at reflektere over demokratiet, og hvilke konsekvenser det har, at alle kan ytre sig. Hvad er der af teoretiske indgange til de her ting? Og hvordan kan man analysere det, så man kan få noget meningsfuldt ud af det?” siger Johanne Larsen.

”Vi skriver bogen i håbet om at lære eleverne den grundige analyse for at se, hvordan de gennemskuer, hvad der er fake news. Vi vil gerne have, at de lærer at se kritisk på deres egen kultur. Hvad er det for en kultur, de er med til at opbygge? Mine 2.g’ere har skrevet om deres brug af sociale medier, og det interessante er, at de er kritiske over for deres brug af Instagram, men samtidig kan de ikke lade være. Det dilemma er interessant, for de kan selv se det, men føler ikke, at de kan gøre noget ved det,” tilføjer Jan Aasbjerg Petersen.

Til sidstnævnte har Jan Aasbjerg Petersen også inddraget H.C. Andersens historie Skyggen, som ender med at overtage forfatterens identitet.

”Det er et perfekt eksempel at inddrage i den sammenhæng, fordi den historie viser, hvordan elevernes Instagramprofil overtager virkeligheden. Her får klassisk litteratur en ny relevans,” siger han.

Det forsvinder
Det har været særligt at tage fat på det digitale til et analogt medie som en fysisk bog, for det går stærkt på nettet – også nogle gange hurtigere, end det analoge kan følge med til.

”Jeg sad og skrev om falske nyheder, og så: bang! så kom denne her falske nyhed om, at Mette Blomsterberg skulle være begyndt at sælge slankepiller. Da jeg sendte kapitlet til gennemlæsning hos forlaget, var det allerede gammelt nyt,” siger Jan Aasbjerg Petersen.

Noget lignende oplevede Johanne Larsen, da hun i efteråret 2016 arbejdede med kampagnematerialet til den amerikanske valgkamp med en engelskklasse.

”I det øjeblik vi skulle lave problemformuleringen, var kampagnematerialet væk. Reklamebureauet, der stod for det, havde valgt at fjerne det fra hjemmesiden!” fortæller Johanne Larsen.

Hurtigheden på internettet giver ikke bare de to lærere udfordringer, når de skriver deres undervisningsbog. Det kan også være en fordel i den daglige undervisning.

”Man har jo mulighed for at inddrage noget, der skete i går, i undervisningen,” siger Jan Aasbjerg Petersen og bliver suppleret af Johanne Larsen:

”Det kan give et bedre flow at bruge internettet. Man kan hurtigt afstemme, i forhold til hvad der sker, og arbejde kreativt med det. Men det går hurtigt på mange andre måder. Hvilke medier bruger de unge om tre år? Vi ved det ikke.

Derfor har vi i bogen besluttet at se på, hvad der er af teori, både i forhold til etikken på de sociale medier og ved at anvende det danskfaglige analyseapparat og se på sproglige og retoriske virkemidler. Men det digitale ændrer ikke grundlæggende gymnasiets måde at arbejde med stoffet på. Det lægger bare et ekstra lag på.”
 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater