Artikel
”Nu arbejder jeg mest på skolen”
No image

”Nu arbejder jeg mest på skolen”

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Det er vigtigt at få trukket linjerne mellem arbejde og fritid op, så det hele ikke flyder sammen. Lars Bo Jonassen underviser i samtidshistorie og dansk på Handelsskolen København Nord i Hillerød. Han arbejder helst på skolen. Så er linjerne klare. 
”Da jeg begyndte at undervise, brugte jeg mange aftener og weekender på at arbejde derhjemme. Det fungerede ikke, så nu arbejder jeg mest, når jeg er på skolen,” siger Lars Bo Jonassen. 
Med tiden er Lars Bo Jonassen blevet mindre presset, men arbejdsformen hænger ved. 
”Det er med til at give god struktur i hverdagen, når jeg arbejder på skolen. Samtidig ligner mit hjem ikke længere en filial af min arbejdsplads,” siger han. 
En af grundene til, at Lars Bo Jonassen foretrækker at arbejde på sin skole, er, at han føler sig tættere på kollegaer og elever. 
”Jeg tror, jeg får mere af det daglige liv på skolen med, fordi jeg er der så meget, siger han. 
Den tætte kontakt med kollegaerne byder både på netværkspleje og vidensdeling, der konkret har resulteret i, at Lars Bo Jonassen startede en EU-studiekreds for eleverne i samarbejde med nogle kollegaer.  

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater